Krigsveteraner får lettere anerkendt mén

Regeringen lemper praksis, så danske krigsveteraners psykiske mén fremover lettere kan anerkendes som arbejdsskader. Det sker efter pres fra Enhedslisten.

Fremover kan danske krigsveteraner lettere få anerkendt psykiske mén fra krigstjeneste som arbejdskade. Fold sammen
Læs mere
Foto: Morten Stricker
Lyt til artiklen

Vil du lytte videre?

Få et Digital Plus-abonnement og lyt videre med det samme.

Skift abonnement

Med Digital Plus kan du lytte til artikler. Du får adgang med det samme.

Danske veteraner får langt bedre mulighed for at få anerkendt skader fra krigstjeneste som arbejdsskade.

Det sker med et vedtagelsesforslag, som i eftermiddag fremsættes i Folketinget.

Forslaget fremsættes af Enhedslistens arbejdsmiljøordfører, Jørgen Arbo-Bæhr, men er udarbejdet i samarbejde med beskæftigelsesminister Mette Frederiksen (S), forsvarsminister Nick Hækkerup (S) og Folketingets øvrige partier.

»Vi beslutter i Folketinget i dag at lempe dokumentationskravet om, at veteraner skal have opsøgt en læge, som har konstateret PTSD (posttraumatisk stress, red.) inden for seks måneder. Det afgørende er, at vi skal passer ordentligt på mennesker, som er kommet til skade, fordi de har været udsendt i krig,« siger Mette Frederiksen.

Krigsveteraner har længe bedt om opblødning af seksmåneders-reglen. Den indebærer, at soldater skal indsende lægefaglig dokumentation for fysiske og psykiske skader til Arbejdsskadestyrelsen senest seks måneder efter, at de er kommet hjem for at få det anerkendt som arbejdsskade.

I oktober 2012 gik omkring 200 danske krigsveteraner ligefrem i optog gennem København i protest mod reglen.

At reglen ikke harmonerer med veteranernes vilkår blev i marts i år understreget af en undersøgelse af de 749 soldater på det såkaldte Hold 7, der i første halvår af 2009 gjorde tjeneste i Afghanistan.

Ifølge undersøgelsen, der er foretaget af Videnscentret ved Forsvarets Veterancenter, havde knap hver tiende soldat fra Hold 7 symptomer på posttraumatisk stress eller depression to et halvt år efter deres hjemkomst. Da samme hold blev undersøgt knap to år tidligere, havde kun fem procent af soldaterne PTSD-symptomer.

Forrykt problem

Hærens Konstabel- og Korporalforening, HKKF, kalder det en sejr, at forsvarsministeren og beskæftigelsesministeren nu ændrer Arbejdsskadestyrelsens praksis.

»Vi får løst det fuldstændig forrykte problem i, at hvis man ikke gik til én i hvid kittel inden for seks måneder, kunne det ikke blive anerkendt som en arbejdsskade,« siger Flemming Vinther, formand for HKKF.

Mette Frederiksen har hidtil afvist at ændre praksis, før en bestilt udredning fra Arbejdsskadestyrelsen forligger i juni 2013.

Men i mellemtiden har Enhedslisten presset på for at få en praksisændring. Og regeringen stod til at komme i mindretal i spørgsmålet.

Om forløbet konstaterer beskæftigelsesminister Mette Frederiksen blot:

»Hvis alle folketingets partier er enige om en sag, synes jeg ikke, at et par måneder skal skille os ad.«

Ifølge Enhedslistens Jørgen Arbo-Bæhr forpligter regeringen sig nu til ændre Arbejdsskadestyrelsens praksis. Og selv om den kommende udredning ikke peger på behov for en sådan ændring, »har regeringen lovet os at fremsætte et lovforslag, som skal vedtages i løbet af efteråret.«

»Det er godt nok, at regeringen makker ret, når de får tommelskruerne på. Vi kunne ikke vente til juni, fordi veteranerne har det så dårligt. Hvis ikke de får anerkendelse nu, aner vi ikke, hvad der sker de næste to-tre måneder. Mange forsvinder eller bliver selvmordstruede,« siger han.

I alt har op mod 30.000 danskere været udsendt til krigszoner i hele verden siden slut-1980erne. Med 43 døde og 211 sårede er Afghanistan-indsatsen Danmarks ubetinget blodigste krigsdeltagelse, men først i 2010 fik Danmark en egentlig veteranpolitik.

Det skal dog understreges, at deltagelsen på de udsendte soldaterhold ikke er traumatiserende for flertallet. De fleste oplever det som en berigende oplevelse.