Krigsveteranen Claus råber op: »Stalking er ikke sødt. Det er ikke romantisk. Det er ikke smigrende«

I 90erne var han i krig i Kroatien. Nu sidder han på sin gård på Fyn og venter på næste granatnedslag: Næste sms. Næste opkald.

rf2017
Portræt af stalkeroffer Claus Stenberg Fold sammen
Læs mere
Foto: Malene Anthony Nielsen

Berlingske gør opmærksom på, at artiklen er blevet opdateret den 24.07 klokken 19.20 efter første udgivelse søndag d. 23 juli klokken 09:00, fordi avisen efterfølgende har været i kontakt med Claus ekskæreste.

Opdateret: Berlingske kan oplyse, at tilholdet per 31.08.2017 er blevet ophævet. Avisen har set papirer fra politiet, der dokumenterer dette. Tilholdet blev ophævet med henvisning til, at der ikke havde været kontakt i perioden fra slutningen af april til tilholdet blev givet i juni.

Opdateret for anden gang: 22. december 2017 har politiet igen givet et tilhold mod at ekskæresten må kontakte Claus Stenberg på baggrund af SMS-beskeder.

Opdateret 02.03.2018: Det af 22. december 2017 givne tilhold mod ekskæresten er 28. februar 2018 blevet ophævet igen via en afgørelse hos Statsadvokaten med henvisning til, at de henvendelser, der lå til grund for tilholdet 22. december »ikke reelt har karakter af henvendelser eller kontakt til Claus Stenberg«.

Claus Stenberg kan ikke sove om natten - ikke længere kun på grund af sine krigstraumer, men nu også fordi han har en stalker.

For knap tyve år siden kom Claus hjem fra krigen i Kroatien. Han udviklede siden PTSD. En dag, da han var i terapi, gik det op for ham, at det ikke længere var minderne fra krigen, der stressede ham. Det var kæresten. Hun var blevet for kontrollerende, så Claus slog op hende.

Et par dage efter tikkede de første SMSer ind.

Først elskede hun ham. Så bebrejdede hun ham. Så elskede hun ham igen. Det stod på de næste tre måneder, fortæller Claus. Ifølge ekskæresten, som Berlingske siden artiklens første udgivelse har talt med, var der blot tale om 1-2 måneder. Hun har valgt at være anonym.

Stalkingen udmattede Claus, fortæller han. Så meget, at han tre måneder senere hoppede i fælden og de blev kærester igen.

»Det var vel en måde at få ro på,« siger Claus.

Det holdte et år. Da det igen var blevet for intenst, og Claus havde brug for at få styr på sit tankemylder tog han hjem. I tre dage svarede han ikke på hendes SMS’er.

Hun ringede og slog op:

»Når du er sådan én, der tager hjem til dig selv og bliver helt utilgængelig, så kan jeg ikke være sammen med dig,« sagde kæresten, husker Claus.

Sådan husker ekskæresten ikke forløbet. Hun siger, at det beroede på en misforståelse. Hendes opfattelse var, at Claus kun var sammen med hende, fordi det var »nemt og bekvemt«. Uanset endte det med, at hun slog op.

Claus var lettet, fortæller han.

Men så væltede SMSerne igen ind: Kærlighed. Bebrejdelse. Kærlighed.

Han skrev en sidste besked til hende, sådan som foreningen Dansk Stalking Center havde rådet ham til.

»Du skal ikke kontakte mig eller min familie igen nogensinde.«

Det gjorde hende vred. Først sendte hun et hav af SMSer til ham, fortæller Claus.

Ifølge Claus sendte hun efter de første SMS'er både mails, breve, anbefalede breve, pakker, og overførte en enkelt gang 100 kroner. Hun kontaktede også Claus' psykolog for at så tvivl om hans PTSD, fortæller Claus.

Hun skrev og ringede til Claus’ familiemedlemmer og venner krængede sit hjerte ud. Hun fortalte alle, hvor forfærdeligt et menneske han var. Og hvor meget hun savnede ham.

Ifølge ekskæresten var der tale om otte SMS'er. De handlede primært om, at Claus havde efterladt nogle ejenddele hos hende, siger hun. En enkelt af SMSerne handlede om, at hun elskede ham, ligesom hun skrev en besked, hvor hun udtrykte sin bekymring for hans renommé i veteranmiljøet. I polititilholdet, som Berlingske har set fremgår det, at det er givet på baggrund af »adskillige SMS'er«, samt kontakt på andre måder ved at »skrive om ham til hans bekendte, overføre penge til hans kontro, skrive mails, skrive om ham på sociale medier og tage kontakt til behandlingspersonale, der forestår behandling af Claus Stenberg«.

Ekskæresten siger, at hun har skrevet om forholdet til ham til et par fælles venner, at hun har lavet en enkelt overførsel af 100 kroner, som hun skyldte ham, at hun kun har skrevet mails vedrørende Claus' efterladte ejendele og at hun har skrevet om forhold, der blandt andet omhandlede bruddet med ham, på sin lukkede Facebook-profil. Hun siger, at hun én gang har ringet til Claus' psykolog, fordi hun var bekymret for ham.

Der har ifølge ekskæresten været tale om kontakt til ét familiemedlem og få fælles venner. Og kontakten til vennerne handlede om, at hun selv efter sit forhold med Claus er blevet optaget af veteransagen, fortæller hun.

Myndighedsstalking

En dag kiggede Claus Stenberg sine dokumenter fra Arbejdsskadestyrelsen igennem. Pludselig så han noget, der rystede ham.

Det er løgn, tænkte han. Som noget ud af et mareridt.

Brevet var sendt anonymt. Claus fortæller, at han ikke var i tvivl om, at det var hende.

Hun havde ifølge Claus sendt et brev ind til styrelsen, hvor hun betvivlede, at hans PTSD stammede fra krigen i Kroatien. For at ødelægge den sag, som Claus ligesom mange andre veteraner fører for at få anerkendt, at PTSD'en er en arbejdsskade, siger han.

Ekskæresten afviser at have kendskab til brevet.

Hun misbrugte myndighederne til at forfølge ham, mener Claus.

»Jeg følte mig simpelthen så presset. Jeg kunne ikke få mit liv til at fungere, så længe jeg havde en ekskæreste på sidelinjen, der blev ved med at skade mig,« siger han og sammenligner sin oplevelse med det at være i krig:

»Jeg er i permanent alarmberedskab. Jeg er lige så magtesløs, som da jeg stod over for ham serberen, der truede mig på livet med et maskingevær. Hver eneste SMS, hvert eneste opkald, hver eneste mail fra hende, er som endnu et granatnedslag. Så skal jeg lige orientere mig: Hvad går det her ud på? Er det noget, jeg skal reagere på? Eller skal det bare ned i bunken af papirer til politiet?«

Mænd bliver også stalket

I marts 2017 anmodede Claus Stenberg om et tilhold mod ekskæresten. Det blev givet i juni. Han er altså en af de gode sager; en af dem, hvor tilholdet gives, og gives relativt hurtigt. Alligevel følte han sig ikke taget alvorligt af politiet.

»Betjenten sad med hovedet lidt på skrå og sagde: »Det kunne være fedt, hvis I selv kunne løse jeres parforholdsproblemer«,« siger Claus.

Også blandt mange af sine venner er han blevet mødt med trækken på skuldrene.

»Halvdelen af mine venner forstår det ikke. De synes bare, det er lidt sødt og lidt romantisk. Jeg skal bare se positivt på det, mener de: Det er da rart, at der er en kvinde derude, som savner og elsker dig.«

Claus tror, det skyldes, at folk ikke forstår, at stalking også rammer mænd.

»Den klassiske historie handler om en stor mand, der ikke vil lade en kvinde være i fred. En mand, der står nede på gaden og kaster sten på hendes vinduer. Alle kan forstå, at det skaber angst og frygt. Men der bliver fortalt alt for få historier om mænd, der bliver stalket,« siger han.

Derfor råber han nu op:

»Stalking er ikke sødt. Det er ikke romantisk. Det er ikke smigrende. Jeg har ikke kunnet nyde mit liv, siden stalkingen begyndte.«

I dag er Claus i venteposition. Han venter på næste granatnedslag. For han tror ikke på, at tilholdet kan stoppe hende. Han tror ikke på, at noget kan stoppe hende. Da Berlingske besøger Claus Stenberg har en af hans venner netop fået et opkald fra en grædende kvinde. Det var stalkeren. Om det siger ekskæresten, at hun ved en fejl har lavet et opkald til et nummer, hun ikke genkendte, men at hun ikke har talt med nogle.

Ekskæresten siger til Berlingske, at hun ikke mener, hun har stalket Claus, og at tilholdet er givet på det tynde grundlag af otte SMS'er. Hun siger til gengæld, at Claus har stalket hende. Her henviser hun til én indberetning Claus har lavet til kommunen om ekskærestens søn. Den har Berlingske set. Claus fortæller, at han var bekymret for drengen, fordi ekskæresten skulle have ringet til en af hans venner og truet med selvmord. Derfor følte han sig nødsaget til at indberette det til kommunen, fortæller han, og henviser til underretningspligten. Om det siger ekskæresten:

»Jeg finder det meget mærkværdigt, at han fem måneder efter vi havde slået op lavede en underretning. Det er et udtryk for hans chikane af mig,« siger hun.

Hun henviser samtidig til en besked Claus sendte rundt, hvor han »advarer« folk om, at hun stalker ham, og at de skal melde det til politiet, hvis hun kontakter dem om ham, da han har anmodet politiet om et tilhold.

Det er et eksempel på, at stalkingen i virkeligheden foregik den anden vej rundt, mener ekskæresten.

Ekskærestens advokat har derfor indgivet en klage over tilholdet. Det lyder i klagen, som Berlingske har set, at det er unødvendigt med et tilhold, fordi hun slet ikke har et ønske om at kontakte ham. Samtidig lyder det fra advokaten, at der ikke er grundlag for tilholdet, når Claus' selv indirekte har taget kontakt til ekskæresten, når han har omtalt hende i facebook-beskeder til andre personer, og via hans underretning af ekskæresten og hendes søn til kommunen. Ekskæresten opsummerer det således:

»Jeg ville bare ønske, at Claus havde behandlet mig ordentligt. Det har været utrolig hårdt at være sammen med ham både fysisk og psykisk. Det er hårdt at være sammen med en, der har PTSD. Det lider jeg stadig under. Jeg ønsker ham ikke noget ondt, men nu vil jeg bare gerne være i fred. Virkeligheden har et noget andet og mere nuanceret billede end det, Claus fremstiller,« siger hun.

Claus Stenberg fortæller, at han er i gang med at se på mulighederne for at flytte og få hemmelig adresse. Han afviser, at der blot er tale om otte SMS'er og henviser til loggen, som Berlingske og politiet har set. Claus Stenberg bekræfter, at han har sendt en Facebook-besked rundt. Berlingske har set beskeden, men det fremgår ikke, hvor mange og hvem, der har modtaget den.