Krigsmodstanderne har fortsat flertallet

Opbakningen til dansk deltagelse i Irak-krigen er skiftet, og modstanderne fører stadig i meningsmålingerne. Forsvarsministeren mener, det skyldes skuffelse over sikkerhedssituationen. Sikkerhedsekspert vurderer, at danskerne følger samme mønster som amerikanere og briter.

Den danske befolkning er efter fire års deltagelse i Irak-krigen dybt splittet i spørgsmålet, om det var rigtigt, at Danmark aktivt tog del i krigen ved at sende soldater og militært isenkram af sted som led i den amerikansk ledede koalitionsstyrke.

En ny Gallup-undersøgelse for Berlingske Tidende viser, at halvdelen af danskerne mener, at det var den forkerte beslutning, som regering og Folketinget traf den 21. marts 2003. I undersøgelsen angiver 51 pct. af vælgerne således, at de finder beslutningen forkert.

Den kontroversielle beslutning har siden vedtagelsen været genstand for heftig og til tider forbitret debat, hvor det har føget med anklager om dansk medløberi i forholdet til USA og præsident Bush, om at krigen blev indledt på et falsk grundlag, fordi Saddam Hussein ikke lå inde med lagre af masseødelæggelsesvåben og der har været forsøg på at hive statsminister Anders Fogh Rasmussen i retten på baggrund af beslutningen.

På nuværende tidspunkt, hvor de danske soldater er på vej til at pakke deres grej ned i Irak, mener 39 procent af befolkningen, at det var en rigtig beslutning i det hele taget at sende dem af sted.

»Tallet har ændret sig over tid, men er nu næsten historisk lavt. Jeg tror, det handler om, at folk har den samme fornemmelse som jeg; at de er enormt skuffede over, at vi ikke er nået længere, og at irakerne ikke i større udstrækning var i stand til selv at tage del i deres egen sikkerhed og genopbygningen af deres eget land. Der var formentlig en forventning om, at de tog fred og frihed til sig, og det tror jeg har skuffet mange mennesker,« siger Søren Gade.

Forsvars- og sikkerhedsekspert, lektor Peter Viggo Jakobsen, Københavns Universitet, mener ikke, resultatet er overraskende.

»Det folk bliver spurgt om er, om det var en rigtig beslutning, og nu kan man se klarere og klarere, at det er gået helt galt, uanset at man har en regering, der forsøger at bilde os ind, at nu tager vi hjem, og så kan irakerne sagtens klare sig selv. Derfor er der ikke noget underligt i, at flere mennesker i takt med at de får meldinger om, at det ikke går særlig godt i Irak, så synes, at det nok var en dårlig ide i det hele taget at gå i gang. På den måde er udviklingen parallel i forhold til, hvad vi har set både i USA og England. Det er en logisk konsekvens af, at operationen er gået skævt og ikke ser ud til at gå den rigtige vej,« siger Peter Viggo Jakobsen.

Dansk Folkeparti støtter
Krigsmodstanderne har siden december 2005 procentvis været den største gruppe, mens den første Gallup-måling i Berlingske Tidende om krigsdeltagelsen foretaget i februar 2004 viste, at 52 pct. dengang støttede beslutningen, mens 38 pct. var modstandere.

Dansk Folkeparti var med bag beslutningen om at sende danske tropper til Irak, men partiets udenrigsordfører Søren Espersen har siden erklæret, at »det var en fejltagelse, men vi vil gøre det igen«.

Med andre ord er Dansk Folkeparti stadig med på vognen. »Vi har accepteret, at der var fejl i de oplysninger, vi fik om tilstedeværelsen af masseødelæggelsesvåben, og så har vi ellers været fuldt tilfredse med, hvad vi gjorde og gør det gerne igen. Der var ingen masseødelæggelsesvåben, men vi var nødt til at tage konsekvenserne af de handlinger, vi har foretaget, selv om de viser sig at være indgået på et forkert grundlag,« siger Søren Espersen.

Mens den kontroversielle beslutning om at deltage i Irak-krigen har splittet danskerne, tror flertallet af vælgerne dog ikke, at beslutningen om at trække de danske soldater hjem vil få indflydelse på Anders Fogh Rasmussens muligheder for at vinde næste folketingsvalg.

Af den friske Gallup-undersøgelse for Berlingske Tidende fremgår det, at blot 35 pct. af vælgerne i dag mener, at tilbagetrækningen vil lette vejen for en valgsejr til Anders Fogh ved et kommende valg. Det er markant anderledes end ved en Gallup-undersøgelse i februar i år, hvor 48 pct. mente, at tilbagetrækningen ville påvirke valgresultatet i positiv retning for Anders Fogh.

Valgforsker og professor i statskundskab Jørgen Goul Andersen betegner holdningsskiftet som interessant og tilskriver årsagen de stadige meldinger i danske medier om en negativ udvikling i Irak.

»Jeg tror, det skal ses som udtryk for, at befolkningen er gået fra det noget pessimistiske til det meget pessimistiske i forhold til, hvordan det står til i Irak. Derfor ser jeg resultatet i undersøgelsen som et udtryk for, at befolkningens bedømmelse er længere fra, at missionen i Irak er fuldført, end den var i februar. Og så siger de ikke, at det vil gå bedre for Anders Fogh,« lyder Jørgen Goul Andersens vurdering.