Krigens sidste dage

De 250 danske soldater ved Helmand-floden er ved at pakke udstyret og lejrmateriel fra seks års kampe. »Bravo Beach« spiller en central rolle inden afrejsen.

Der ryddes op og pakkes ned i Camp Price i disse dage. 90 køretøjer og endnu flere containere skal flyttes fra Camp Price – her bliver en af de mange containere banket på plads af en dansk soldat. Fold sammen
Læs mere
Foto: Erik Refner
Lyt til artiklen

Vil du lytte videre?

Få et Digital Plus-abonnement og lyt videre med det samme.

Skift abonnement

Med Digital Plus kan du lytte til artikler. Du får adgang med det samme.

Et stykke grus på måske ti gange ti meter bag 1. Kompagnis telte i Camp Price i Helmand spiller en vigtig rolle i disse dage, hvor størstedelen af den danske hærs kampindsats slutter. Om få dage drager 1. Kompagni fra Livgardens 1. Bataljon, også kaldet Odin-kompagniet, fra lejren nær Gereshk ved Helmand-floden medbringende 90 køretøjer og endnu flere containere med udrustning og lejrmateriel fra seks års kampe mod Taleban.
det fint med. Fællesskabet i kompagniet fortsætter, selv om missionen nu slutter, og det er det vigtigste for ham.

Men i de sidste dage er grusstykket bag teltene blevet en vigtig del af de unge soldaters afslutning på missionen. Gruset var indtil i går fyldt med vægte og fitnessudstyr, og blev kaldt »Bravo Beach«. I går blev vægte og stænger for sidste gang brugt til en crossfit-konkurrence tilegnet en af kompagniets faldne, Jørgen Randrup, der blev ramt af en sprængladning i 2010.

Deltagerne skal gennemføre tre runder med utallige »burpees«, som er en slags udvidet englehop, løfte 60 eller 80 kilo og adskilligt mere grusom træning, og ifølge 24-årige Michael Pilgaard, der er geværskytte og sygehjælper i sin gruppe og arrangør af mindekonkurrencen, har styrketræningen på »Bravo Beach« været en vigtig del af de seks måneders mission.

»Det har været godt at træne, for så føles dagene ikke så lange,« siger han.

Ligesom mange andre i kompagniet, der var udsendt til Helmand i 2010, har han savnet de patruljer og kampe, han oplevede på sin første mission for tre år siden. Det sidste halve år har, set fra soldaterhøjde, været lidt for roligt.

Kompagnichef, major Rune Friis, brugte ligesom sine soldater noget af dagen i går til at mindes faldne, ikke mindst netop Jørgen Randrup. Fra morgenstunden fulgte han de svedende soldater på gruset bag teltene. Når C.V. Jørgensens sang »Costa del Sol« lyder på »Bravo Beach«, minder den om Jørgen, der holdt meget af den.

»Han var en markant person, som rørte os alle,« forklarer Rune Friis.

Færre informationer

I modsætning til i hvert fald nogle af soldaterne synes kompagnichefen ikke, at denne mission har været mindre farlig end de tidligere. Tværtimod.

»Vores viden om situationen i området har været betydeligt mindre end tidligere,« forklarer han.

Fordi der ikke længere findes danske forposter rundt om Gereshk, må man nøjes med de informationer, som man kan få på anden vis, dels fra den afghanske hær, og dels fra en af de balloner med kameraer, der overvåger området. Men informationerne derfra giver ikke et lige så godt billede, som det man får ved selv at færdes på jorden.

»Vi har mere end tidligere været nødt til at stikke fingrene i ørene og så køre fremad,« siger Rune Friis.

Kompagnichefen giver ikke sig selv lov til at føle lettelse, før hele kompagniet inden længe er samlet i hovedlejren inde i ørkenen, Camp Bastion, hvorfra flyene går mod Danmark.

»Når jeg er på mission, er jeg overtroisk. Vi er ikke inde, før vi rammer Bastion, hvor vi kan ryge en cigar og føle lettelse,« siger Rune Friis, som indtil nu ikke har haft tab af soldater på missionen.

Har ikke åbnet ild

Blandt teltene er soldater ved at skille deres skabe af spånplader ad og pakke køjesække med tøj og andre ejendele. De er ikke særligt nostalgiske ved udsigten til at forlade Camp Price. Casper Bjerg Poulsen, 25-årig let maskingeværskytte, ved, at hans familie vil være lettet. Han selv drømmer mest om fremtiden, hvor planen er at søge ind på sergentuddannelsen og fortsætte i forsvaret.

»Der har helt klart ikke været meget at lave på denne udsendelse, men det havde jeg heller ikke store forventninger om, for så var jeg blevet skuffet,« siger han.

Som maskingeværskytte har han slæbt rundt på sit lette maskingevær uden at åbne ild med det en eneste gang. Men det har han

»Vi har været heldige. Og dygtige. Og vi skal ikke gå ned i gear, før vi sidder i flyveren,« siger han.

Da den brændende sol blev til rødt lys mod vest, forsvandt »Bravo Beach« også og blev til metaldele og træstumper. Om kort tid vil ingen ane, hvor mange liter sved der er dryppet her.