Krigens oversete risiko

De næsten 300 fortrinsvis hollandske ofre fra flyet MH17 minder os gruopvækkende om, at krig i Ukraine indebærer risici på globalt plan, og at det ikke nytter at vende ryggen til, mener professor Uffe Østergaard.

Når en katastrofe som det malaysiske flys styrt sker med mange hollandske omkomne, rykker både katastrofen og krigen i Ukraine meget tæt på os. Fold sammen
Læs mere
Foto: SERGEI SUPINSKY

Vi har oprustet sikkerhedstjek i lufthavnene efter terrorangrebet på tvillingetårnene i New York. Vi er bevidste om, at vi lever i en verden fyldt med risici som terrorangreb og bombetrusler. Så vi skærmer os, vi garderer os. Men når et malaysisk fly fyldt med civile passagerer fra lande, der intet har at gøre med krigen i Ukraine, uden forvarsel hvirvles ind i konflikten, og når samtlige passagerer bliver krigsofre, lader det til, at vi alligevel i den vestlige verden har overset en væsentlig risiko. Risikoen for, at vi selv kunne blive ramt. Og årsagen er, at vi ikke selv har engageret os tilstrækkeligt i de risici, konflikten i Ukraine medfører.

Det mener Uffe Østergaard, professor i europæisk historie på CBS. Han tager dog det forbehold, at det, da han taler med Berlingske, endnu ikke er endeligt afklaret, præcis hvad årsagen er til MH17s skæbne.

»Man har undervurderet eller fejlvurderet konflikten i Ukraine. Nu viser det sig, at det pludselig godt kan få følger for andre end de direkte involverede. Vi har i EU, og i særdeleshed også USA, grebet mindre ind, end i Irak og Afghanistan. Vi håber, at folk holder deres konflikter inden for deres egne rammer. Så tror man, at problemet er indgrænset ved, at man opruster sikkerheden i lufthavnene. Nu viser det sig pludselig, at man også kan blive skudt ned i luftrummet,« siger han.

Demokratiske risici

På sin vis er flytragedien et stærkt billede på, at risici i en globaliseret verden er demokratiske. De kan vilkårligt ramme os alle, som den nulevende tyske sociolog Ulrich Becks grundtanke lyder i bogen »Risikosamfundet«. Et værk, der på universiteter verden over er fast pensum, fordi den rammende beskriver globaliseringens konsekvenser, hvor atomudslip, miljøkatastrofer og ja, krig, frit flyder over landegrænser. Ligesom krigen i Ukraine nu har bragt landesorg i de lande, som MH17-passagerene kom fra.

Frem for at gribe ind over for de alvorlige risici forbundet med konflikten i Ukraine har vi i den vestlige verden holdt konflikten langt fra livet, mener Uffe Østergaard. Det, mener han, skyldes dårlige erfaringer med at intervenere i Irak og Afghanistan.

»De militære interventioner har haft forkerte følger og medført mange tab. Amerikanerne vil ikke sætte deres støvler i Ukraine. Det ville sikkert også gøre tingene meget værre, men det begrænser jo gevaldigt, hvad man kan gøre, og så viser det sig pludselig, at så får vi endnu mindre inddæmmet sådan en konflikt. Så dette er en ny form for risiko, som vi måske selv producerer ved at gribe ind eller rettere ved ikke at gribe ind,« siger Uffe Østergaard.