Krigen er forbi i Farum

Gælden er betalt i den faldne bykonge Peter Brixtoftes Farum. Borgerne skal ikke længere betale særskat efter den tidligere borgmesters kreative administration af økonomien. Brixtofte er for længst løsladt fra fængslet, og fodboldholdet har succes. Alligevel skæmmer Farum-sagen fortsat byens ry.

Reportage fra Farum. Byen, som fik et blakket ry efter skandalesagen med Peter Brixtofte, som blandt andet brugte kommunens midler ulovligt, da han var borgmester. Det blev opdaget i 2002. Fold sammen
Læs mere
Foto: Simon Skipper

Med en mappe under armen drejer han om hjørnet ved Steff Houlberg-pølsevognen ved hovedindgangen til Farum Bytorv. Han nikker, smiler og hilser på de forbipasserende borgere. De nikker igen.

Jo, han er stadig et kendt og på mange måder respekteret ansigt i byen, den tidligere så succesrige Venstre-borgmester Peter Brixtofte. Kongen af Farum.

Foregangsmanden, der flere gange blev fremhævet af Venstre for at drive en af landets bedste kommuner med skattefinansierede rejser til pensionisterne, effektiv integration og gratis computere til skoleeleverne. Men også en mand, hvis ellers så forbilledlige Farum-model viste sig at være et økonomisk luftkastel, der førte til fire års fængsel for groft mandatsvig, ulovlige sponsoraftaler og dyre rødvinsmiddage. Imens satte Indenrigsministeriet kommunens økonomi under administration. Lige siden har han været synonym for byen, som borgerne skulle kæmpe med.

Ebba Boesen har været med på tre af de berømte pensionistrejser, som tidligere borgmester Peter Brixtofte arrangerede. Hvis han stiller op igen, vil hun ikke tøve med at sætte kryds ud for hans navn. Fold sammen
Læs mere

Farum-sagen er i hvert fald blevet et skræmmeeksempel, som politikere og journalister hiver frem for at beskrive kontroversielle sager, fortæller Roger Buch, kommunalforsker ved Danmarks Medie- og Journalisthøjskole.

»Hvis journalister ringer og beder mig om at vurdere en sag, er det værste, jeg kan sige, at her er nogle ting, som minder om Farum-sagen. Det er i den grad blevet et negativt stempel. Hvis Venstre har forsøgt at få Farum-problemet til at forsvinde ud i den blå luft ved at få kommunen sammenlagt, så den ikke længere eksisterede, er det i hvert fald mislykkedes. Farum som begreb lever i bedste velgående i dag,« siger han.

Ifølge Roger Buch er sagen nærmest blevet en talemåde i den kommunalpolitiske debat, der kan bruges til at skælde ud, hvis en borgmester ikke spiller med åbne kort. Og ligesom med sagen om Aalborgs tidligere borgmester Marius Andersen, der fik seks måneders fængsel for at have modtaget bestikkelse, blandt andet i form af et mosgrønt badeværelse, ja, så vil der gå flere årtier, før vi glemmer Farum-sagen.

Et af de seneste eksempler på, at Farum-sagen fortsat fungerer som referencepunkt, var, da det i midten af august i år kom frem, at de Konservatives nyvalgte formand, Søren Pape Poulsen, i sin tid som Viborg-borgmester havde indgået en sponsoraftale, der begunstigede den lokale fodboldklub. En sponsoraftale, som Statsforvaltningen i en redegørelse i marts måned stemplede som ulovlig.

I Farum har den lokale fodboldklub i mange år måttet leve med tilråb som »FC Rødvin« fra modstanderholdenes fans, når spillerne løb på banen.

Inge Krautwald, der er formand for FC Nordsjællands fanklub, Wild Tigers, tager imod Berlingske ved indgangen til legendariske Restaurant Sepp foran Farum Park. Det var herfra, Brixtofte ifølge sin tidligere viceborgmester reelt set styrede kommunen, og her han ifølge en række bilag købte sine famøse dyre rødvine.

Fodboldklubbens modsvar til de hånende tilråb har været en god portion selvironi.

»I dag bruger vi rødvinen som en joke ved netop at servere rødvin, når vi kører i bus til udekampene, og nogle gange inviterer vi udeholdets fans på 100 liter rødvin inden kampen. Det er blevet en del af os og kulturen,« fortæller Inge Krautwald.

Reportage fra Farum. Byen, som fik et blakket ry efter skandalesagen med Peter Brixtofte, som blandt andet brugte kommunens midler ulovligt, da han var borgmester. Det blev opdaget i 2002. Fold sammen
Læs mere
Foto: Simon Skipper.

Prisen var byens ry

Det var med Brixtofte som borgmester og formand for Farum Boldklub, at klubben begyndte sin store udvikling i begyndelsen af 1990erne. Mens klubbens hold, FC Nordsjælland, rykkede op gennem rækkerne, blev hjemmebanen, Farum Park, opført. Et nyt, moderne stadion med plads til over 10.000 tilskuere og kopholder ved hvert et rødt og gult klapsæde. Men altså også et stadion, der var betalt via ulovlige sponsoraftaler, som Brixtofte siden blev dømt for.

Netop baggrunden for klubbens opstigning med pokaltriumfer og et dansk mesterskab betyder, at Inge Krautwald sidder tilbage med et ambivalent forhold til borgmesteren.

»Jeg er glad for de faciliteter, vi har i kommunen, men jeg synes, at han var en idiot dengang. Det, han lavede, har kostet os skatteborgere en masse penge, og vi måtte jo selv betale for det gennem årene med højere skatter, og vi har betalt med vores ry. På et tidspunkt var det næsten pinligt at sige, man boede i Farum. Det var lige før, jeg sagde, at jeg boede i Værløse, fordi jeg følte, at jeg skulle forsvare min kommune over for andre,« siger Inge Krautwald.

Hun har lovet at vise rundt på Farum Park, der efterhånden har udklækket mange landsholdspillere, og hvor Peter Brixtofte stadig kommer til kampene.

Reportage fra Farum. Byen, som fik et blakket ry efter skandalesagen med Peter Brixtofte, som blandt andet brugte kommunens midler ulovligt, da han var borgmester. Det blev opdaget i 2002. Fold sammen
Læs mere
Foto: Simon Skipper.

Fanklubbens næstformand, Kenneth Sommer, nyder en cola i eftermiddagssolen foran Restaurant Sepp. Han havde helst været Farum-sagen foruden. Ikke desto mindre er han ikke bleg for at rose Brixtofte for at være ophavsmand til FC Nordsjælland.

»Det er ham, der har æren for, at FCN er, hvad det er i dag. Man burde rejse en statue af ham i byen et sted,« siger han.

At forholdet til en borgmester, der både rummer engagement og initiativ, synlig ledelse, men samtidig begår ulovligheder, er ambivalent er kun naturligt, fortæller krisepsykolog Rikke Høgsted. Ifølge hende tvinger vi nemlig normalt os selv til at vurdere kontroversielle hændelser i sort og hvidt, ligesom retssystemet afgør, om en person er skyldig eller uskyldig. Men vores psyke opfatter virkeligheden i langt flere nuancer.

Derfor kan det være vanskeligt at håndtere for borgernes psyke, når de både har oplevet fordelene under bykongen Brixtoftes regeringstid og de efterfølgende ulemper efter faldet.

Fakkeltog mod Farum

I Værløse har man på intet tidspunkt været i tvivl om, hvad man mente om Brixtofte og konsekvenserne af hans bystyre. Efter afsløringerne om kommunens kuldsejlede økonomi og rødvinsmiddagene ventede der borgerne i Farum en massiv ekstraregning.

Så da det i foråret 2005 stod klart, at daværende indenrigsminister Lars Løkke Rasmussen (V) med sin kommunalreform ville samle Farum og Værløse i én kommune – Furesø – protesterede Værløse-borgerne voldsomt.

Reportage fra Farum. Byen, som fik et blakket ry efter skandalesagen med Peter Brixtofte, som blandt andet brugte kommunens midler ulovligt, da han var borgmester. Det blev opdaget i 2002. Fold sammen
Læs mere
Foto: Simon Skipper.

De frygtede at skulle overtage Farums gæld og gik ligefrem fakkeltog i protest imod det, de kaldte et »tvangsægteskab«. De ville ikke betale for Farums årelange fest. I stedet blev Farums borgere pålagt at betale en særskat på 2,3 procentpoint, mens Værløse-borgerne gik fri.

Fakkeltoget viser, hvor stærkt borgerne i Værløse har været imod at blive associeret med Farum, forklarer Rikke Høgsted.

»At gå fakkeltog er at tale en slags ursprog i følelsesmæssigt intense tilfælde. Vi ser det ellers mere i forbindelse med protester imod racisme og mord,« siger hun.

For lektor og sociolog på RUC Klaus Rasborg er fakkeltoget et tydeligt eksempel på det, den franske sociolog Loïc Wacquant kalder for »territorial stigma«. Her lider et område under, at det i offentligheden kun omtales for det dårlige. Det får ressourcestærke borgere til at holde sig væk, og der skabes dermed en selvopfyldende profeti, fordi kun de svage står tilbage.

»Fakkeltoget bekræfter, at Farum er blevet italesat på en bestemt måde, så folk har forbundet noget negativt med byen og ikke vil have noget at gøre med det sted,« siger lektoren.

Reportage fra Farum. Byen, som fik et blakket ry efter skandalesagen med Peter Brixtofte, som blandt andet brugte kommunens midler ulovligt, da han var borgmester. Det blev opdaget i 2002. Fold sammen
Læs mere
Foto: Simon Skipper.

Det territoriale stigma slog hurtigt igennem på boligmarkedet. På én nat faldt prisen på et almindeligt parcelhus i Farum med mellem 200.000 og 300.000 kroner, husker Michael Hoffmann, ejendomsmægler hos Home i Farum Hovedgade.

»Da Brixtofte faldt ud af skabet, som vi plejer at sige, lå markedet nærmest stille i tre til seks måneder. De eneste, der solgte eller købte i den periode, var folk, der allerede boede i byen. Man var bange for at flytte til Farum som ny borger, for man vidste ikke, hvad der mødte én, og hvad der kom til at ske med skatten,« siger han.

Problemet spores fortsat i boligpriserne. Et etplanshus fra 70erne på 150 kvadratmeter koster for eksempel cirka tre millioner kroner i Farum, men kører man seks kilometer syd til Værløse, skal man betale 3,6 millioner kroner for samme type hus – selv om husene i dag ligger i en og samme kommune.

Savner Brixtofte

Der findes endnu dem, der utvetydigt savner Brixtofte og hans tid som borgmester. En af dem er pensionist Ebba Boesen. Hun husker ham kun for det gode. Tre gange var hun med på en af de berømte pensionistrejser, to gange til Gran Canaria og en gang på Lanzarote.

»Han var Danmarks bedste borgmester. Tænk på, hvor mange pensionister der ikke havde råd til at komme ud at rejse, og så sørgede deres borgmester for, at de alligevel kom det. Det er da flot. De kom ud, og de fik venner. Vi får aldrig en borgmester som ham igen. Aldrig,« siger hun og kan ikke forstå, hvorfor folk havde travlt med at gøre Brixtofte til en svindler.

Reportage fra Farum. Byen, som fik et blakket ry efter skandalesagen med Peter Brixtofte, som blandt andet brugte kommunens midler ulovligt, da han var borgmester. Det blev opdaget i 2002. Fold sammen
Læs mere
Foto: Simon Skipper.

To år efter afsløringerne blev hun selv en del af Venstres bestyrelse i Farum. Hun havde aldrig noget personligt at gøre med Brixtofte, men hun beundrede manden. Han gjorde jo aldrig noget for egen vindings skyld. Han gjorde det kun for kommunen, som hun siger. Og så behandlede han alle lige, fortæller Ebba Boesen.

»Hvis bare han var blevet færdig med sine projekter, som ungdomsboligerne i udkanten af industrikvarteret, hvis de bare lige var kommet i gang, så havde Brixtofte været reddet,« siger hun.

Hvis bare. Og hvis Brixtofte stiller op igen, vil hun ikke tøve med at sætte kryds ud for hans navn.

Krigen er forbi

Farum-borgerne er netop blevet færdige med at betale særskatten og har nu samme skatteprocent som Værløse-borgerne. Værløse og Farum er nu parate til en fuldbyrdet forbrødning. Sådan lyder i hvert fald temaet i årets lokale revy, hvor Brixtofte igennem mange år har været godt stof og en fast karakter på rollelisten.

Reportage fra Farum. Byen, som fik et blakket ry efter skandalesagen med Peter Brixtofte, som blandt andet brugte kommunens midler ulovligt, da han var borgmester. Det blev opdaget i 2002. Fold sammen
Læs mere
Foto: Simon Skipper.

Fire og fire står amatørskuespillerne over for hinanden i øvelokalet på den nedlagte Bybæksskole. De skal forestille at være borgere fra Farum og Værløse, der synger til hinanden. Mødes. Nu er det tid til forsoning. Men revyholdet kan ikke blive enige om tonelejet, og så synger Farum højere end Værløse. De mundhugges, og instruktøren må afbryde dem.

»Det gælder ikke om at få ret, men om at løse problemet. Kom, så prøver vi igen,« siger han.

Og så synger de på melodi af John Lennons »Happy Xmas« (War Is Over), at nu er de én familie.

De gentager versene. Synger næsten i samme toneleje. Instruktøren lader sin højre hånd danse som en dirigent. Lukker øjnene. Smiler.