Krammets hykleri er blevet kortlagt

Det første store studie af vores berøringskultur afslører, at vi krammer mere, end vi har lyst til.

Foto: Niels Ahlmann Olesen. Krammet har ganske som håndtrykket en funktion. Derfor kan mange ikke lide at blive krammet af folk, de ikke stoler på eller ikke kan lide.
Læs mere
Fold sammen

Nu er beviset her: Fremmede og bekendte skal ikke give os en kropslig tungeslasker. De skal holde sig til at give hånd. Krammet, der siden 1960erne er blevet mere og mere populært, invaderer intimsfæren. Punkterer måske ligefrem ens aura. Hvis man ser det på den måde.

En undersøgelse fra det britiske Oxford University og Aalto University i Finland – det efter sigende hidtil største studie udi menneskers forhold til kropskontakt – viser, at de fleste har en indgroet aversion mod at røre ved fremmede. Bortset fra at røre hænderne. Men åbenbart gør det alligevel.

Vi har instinktivt vidst det længe: De områder, hvor andre må berøre os, afhænger af vores følelser for og relation til vedkommende. En kæreste må røre os over det hele. En onkel og en tante må stort set kun røre os på steder, hvor fremmede også er henvist til: Hænderne. Derimellem har søstre, brødre, mødre og fædre forskellig tilladelse til at røre ved os.

Niels Nørgaard er formand for Dansk Håndtryksforening, der har eksisteret siden 1997 og i dag har 700 medlemmer. Han har også studeret undersøgelsen og er overrasket over, som han siger, »at man så tydeligt får illustreret hykleriet mellem, hvad folks egent­lige intimsfære tilsiger dem, og hvad de så går og gør til daglig.«

Niels Nørgaard understreger, at han og foreningen ikke er kramforskrækket. I virkeligheden burde foreningen hedde »Foreningen til krammets rette bevarelse i hilsesystemet«.

»Håndtrykket siges at være under pres. Men det er lidt som vinylpladen, som også blev dømt ude, men er på vej op igen. Jeg tror, håndtrykket er i en svag stigning.«

Kvinder har det bedst med berøring

Noget i undersøgelsen, berøringsforskerne ikke blev overraskede over, er, at kvinder har det bedre med at blive berørt end mænd. Forskerne var til gengæld overraskede over – modsat nogle af os andre – at mænd bedre kan acceptere, at blive rørt på deres kønsorganer af en tilfældig kvinde end af deres egen mor.

For kvinder derimod er det upassende at blive berørt intimt af alle andre end deres partner eller mor, viser undersøgelsen. Uventet var det også, at italienere var mindre trygge ved at blive berørt end russerne, mens finnerne havde det bedst af alle med berøring.

Cand.psych., ph.d. og ekspert i aber, Jill Byrnit, mener, det er logisk, at vi er mange, der har det akavet med at røre ved personer, vi ikke rigtig kender, men så alligevel gør det. For goddag-krammet og farvel-krammet er vores eneste mulighed for at pille lidt uforpligtende ved hinanden – ganske som i fortidsmenneskets små flokke af individer, eller som når andre aber pelsplejer, mener Jill Byrnit.

»Det bliver en underlig overskridelse af alle former for flok-barrierer, når man begynder at blive fysisk med andre, i forhold til den relation vi har til dem. Der er blevet en form for miss match. I evolutionsforstand har vi bevæget os meget hurtigere, end vi har kunnet nå at følge med rent genetisk.«

I samfund med mange individer på lidt plads skal vi lynhurtigt skabe en relation til fremmede, forklarer Jill Byrnit. Og derfor reagerer vi instinktivt.

»Når nogle vil kramme dig, så skal du reagere meget hurtigt og har ikke tid til at analysere situationen. Ganske som hvis der kommer en bil kørende imod dig. Derfor er der meget, der taler for, at vi reagerer ret gammeldags.«

»Krammet har en sindssygt vigtig funktion«

Gammeldags eller hyklerisk. Et kram kan også være et magtmiddel.

Michael Sjøberg er tidligere afhøringsofficer og gidselforhandler. Til daglig er han direktør i rådgivnings-og kursusvirksomheden Human Advisor Group ApS:

»Krammet har en sindssygt vigtig funktion. Derfor kan vi heller ikke lide, når vi får det af folk, vi ikke stoler på eller instinktivt ikke kan lide. Det er en slags kropslig dominans, som kan være en ubevidst måde at øve indflydelse på de andre på.«