Kræftsyge går forgæves til deres egen læge

Danske kræftpatienter henvender sig et hav af gange til deres egen læge, før det lykkes at finde ud af, hvad de fejler, viser en ny opgørelse. Derfor skal lægerne nu uddannes bedre, og flere skal sendes til undersøgelser på sygehuset.

29-årige Glenn Grøhn Nielsen havde stærke smerter i bækkenet og maven i halvandet år, før han endelig fik sin egen læge til at indse, at der var noget meget mere alvorligt end blærebetændelse galt med ham. I dag har han fået fjernet en enorm kræftknude og er i bedring, men han har blandt andet mistet evnen til både at tisse og få børn. Foto: Liselotte Sabroe. Fold sammen
Læs mere

Alt for mange kræftpatienter venter alt for længe på at komme i gang med behandlingen, fordi deres læger har svært ved at finde ud af, hvad de fejler og opdage de første tidlige tegn på den frygtede sygdom.

I gennemsnit har danskere, som viser sig at lide af kræft, således haft 24 kontakter til deres praktiserende læge i de to år op til, de får stillet diagnosen, hvilket er halvanden gang flere kontakter end den øvrige befolkning har til deres læge.

Det fremgår af en ny opgørelse fra Sundhedsministeriet, der i vid udstrækning gør op med forestillingen om, at danskere er for tilbageholdende med at gå til læge ved symptomer på alvorlig sygdom.

Samtidig sættes der nu gang i en større indsats for at opruste de praktiserende lægers viden om kræft og give dem lettere adgang til at henvise flere patienter til undersøgelser på hospitalerne, så det hurtigere kan afklares, om deres patienters helbredsproblemer skyldes kræft eller ej.

»Vi kan se, at patienter, der får konstateret kræft, har flere lægebesøg end andre, før de får stillet en kræftdiagnose. Det understreger, hvor vigtigt det er, at de praktiserende læger har den viden og de værktøjer, der skal til, så de kan opdage kræftsygdommene så tidligt som muligt. For det er jo velkendt, at jo før kræftsygdommen opdages, og behandlingen går i gang, jo større er chancerne også for, at den kræftramte overlever,« siger sundhedsminister Nick Hækkerup (S).

Han henviser til, at de praktiserende læger, som den primære indgang til sundhedsvæsenet for syge danskere, spiller en helt afgørende rolle med hensyn til at få opdaget kræftsygdomme og få sat behandlingen hurtigt i gang.

En ny undersøgelse har vist, at de praktiserende læger er involveret i diagnosticeringen af næsten 75 procent af de nye kræfttilfælde herhjemme. Det er her, vi søger hjælp, når helbredet skranter, og danskerne har generelt stor tillid til deres praktiserende læger, fremhæver Nick Hækkerup.

»Den tillid skal lægerne leve op. Patienterne skal føle, at de er i trygge hænder, og at der bliver lyttet til dem,« siger han.

Løft har ikke gavnet alle

Problemerne med hurtigt at få stillet en kræftdiagnose og få sat behandlingen i gang opstår, selv om kræftområdet gennem en længere årrække har fået tilført betydelige ekstra ressourcer i millardklassen.

Mange af pengene er gået til at løfte indsatsen på sygehusene og øge kapaciteten til at yde blandt andet stråle- og kemobehandling samt til at indkøbe ny, dyr medicin.

Der er indført forskellige screenings-ordninger, og der er kommet såkaldte kræft-pakker med det formål at sikre hurtige, optimale forløb på få uger. Det er imidlertid kun patienter med »sikre« tegn på kræft, som de praktiserende læger henviser til de hurtige pakkeforløb, og det har vist sig, at det langtfra er alle patienter, som får fordel af pakkerne.

En undersøgelse har vist, at helt op til 60 procent af de danske kræftpatienter ikke kommer ind i behandlingssystemet via kræftpakkerne. For en stor gruppe af patienter kan forløbene komme til at trække ud i lang tid, fordi de har uspecifikke eller almindelige symptomer som for eksempel rygsmerter, træthed og vægttab, der også kan hænge sammen med en række andre sygdomme, men som i sidste ende altså viser sig at skyldes kræft.

De kan komme til at cirkulere rundt mellem praktiserende læger, vagtlæger, skadestuer og forskellige hospitalslæger i ofte flere måneder, før de langt om længe får stillet den diagnose, som sætter behandlingen i gang.

Lægerne har behov for efteruddannelse

Den nye opgørelse af de mange patient-kontakter til den praktiserende læge forud for kræftdiagnosen vækker også opsigt hos Kræftens Bekæmpelse. Den viser, at danskerne rent faktisk reagerer og søger hjælp, når de registrerer nogle symptomer på sygdom, som de er bekymrede for, vurderer direktør Leif Vestergaard Pedersen.

Men den bekræfter også et billede, som organisationen selv har konstateret, når man spørger sine medlemmer, de mange kræft-patienter.

»Der er for mange, der siger, at deres praktiserende læger ikke var tilstrækkeligt opmærksomme på, at det kunne være noget alvorligt. Jeg vil gerne medgive, at det er en vanskelig opgave for lægerne at finde de meget syge blandt de mange bekymrede, som ikke fejler noget alvorligt, men kommer for at blive beroliget. Men nogle praktiserende læger er rigtigt gode til det, og så er der nogle, som har brug for mere efteruddannelse,« siger Leif Vestergaard Pedersen.

Han mener også, at de praktiserende læger i en vis udstrækning har manglet bistand fra hospitalerne, der ofte har meget lange ventetider på for eksempel ultralydsundersøgelser, hvilket har gjort lægerne tilbageholdende med at sende deres patienter til videre udredning.

Der er ellers blevet indført både udredningsgaranti og diagnostiske centre i regionerne, som netop skal sikre, at syge hurtigt får en diagnose. Men det har altså ikke haft effekt for en stor gruppe kræftpatienter, og det har fået Kræftens Bekæmpelse til at presse på for at få etableret såkaldte ja/nej-klinikker, hvor patienter med uklare symptomer kan blive undersøgt og hurtigt få svar på, om de lider af kræft eller ej.

Leif Vestergaard Pedersen hilser derfor også en ny aftale mellem regeringen og regionerne velkommen. I den er der lagt op til at bruge over en milliard kroner over fire år på blandt andet at udvide antallet af CT- og ultralydsscanninger betragteligt og give de praktiserende læger direkte adgang til at henvise patienter til undersøgelser på sygehuset.

I aftalen indgår også, at de praktiserende læger skal have styrket deres kompetence til tidlig opsporing af kræft. Det skal ske ved såvel faglig sparring som efteruddannelse og rådgivning fra specialister på sygehusene.

Holdningen blandt de praktiserende læger selv er også, at de kan have behov for en »opgradering« på linje med det løft, det øvrige sundhedsvæsen er i gang med på kræftområdet. Formanden for de praktiserende lægers organisation, Christian Freitag, vurderer således, at lægerne kan lære noget om at opdage tidlige tegn på kræft af den nye opgørelse over hyppige lægekontakter.

»Jeg tror, at de fleste praktiserende læger kan genkende, at man har haft patienter, som har vist sig at have kræft, og hvor man, når man går tilbage og kigger i deres journaler, kan se, at de har været her nogle gange, uden at vi rigtigt fandt ud af, hvad det handlede om. Derfor er det også rent lægefagligt yderst spændende at se, om man kan fange disse symptomer tidligere,« siger han.

Christian Freitag mener også, at det er positivt med de nye tiltag, hvor der satses på både øget uddannelse og øget kapacitet. Men han gør også opmærksom på, at konsekvensen bliver, at der vil blive sendt et stort antal patienter til undersøgelse for kræft, som vil vise sig ikke at lide af den frygtede sygdom.

»Det vil altid medføre stor bekymring hos den enkelte, og det er en omkostning, vi skal tage med i vurderingen«, siger han.