Kræftpatienter slipper for at blive sendt udenlands

Om kort tid tages der seks nye strålekanoner i brug på Rigshospitalet og på Næstved Sygehus. Det vil forøge behandlingskapaciteten så kraftigt, at danske kræftpatienter i stor udstrækning vil slippe for at blive sendt til behandling i Norge og Tyskland.

Fra i morgen kan Rigshospitalet behandle 150 ekstra kræftpatienter om dagen. Foto: Brian Berg Fold sammen
Læs mere

En del danske kræftpatienter vil fremover slippe for at skulle rejse til udlandet for at få den strålebehandling, som er nødvendig for at helbrede deres sygdom.

Det er perspektivet, når Rigshospitalet i morgen tager yderligere fire strålekanoner i brug i et nyt underjordisk behandlingscenter. I starten af det nye år åbner desuden en satellit-afdeling på Næstved Sygehus med to strålekanoner. Samlet betyder det, at der dagligt kan behandles knap 400 patienter mod ca. 250 i dag.

»Der er tale om en meget væsentlig udvidelse af kapaciteten, som givetvis vil betyde, at færre danskere vil have behov for at tage til udlandet for at blive behandlet,« siger Svend Aage Engelholm, leder af Radioterapiklinikken på Rigshospitalet, der er landets største afdeling for strålebehandling.

Strålecentre på Fyn og i Jylland, som i dag må sende en del patienter til udlandet som følge af lange ventetider, har allerede henvendt sig for i stedet at kunne gøre brug af den ekstra kapacitet på Sjælland, oplyser Svend Aage Engelholm.

Danske sygehuse begyndte tidligere på året at sende kræftpatienter i stor målestok til behandling i bl.a. Tyskland og Oslo, fordi manglen på kapacitet herhjemme var så stor, at det medførte lange ventetider.

Ti ugers ventetid
Kræftpatienter kunne således komme til at vente i op til otte-ti uger på strålebehandling – eller betydeligt længere end de fire uger, som Folketinget har fastsat i en behandlingsgaranti for livstruende sygdomme.

De lange ventetider førte til en ophedet politisk debat, som bl.a. mundede ud i, at der blev lagt flere kræfter i at indgå aftaler med sygehuse i bl.a. Kiel og Oslo om at behandle danske kræftpatienter.

Samtidig var der politisk opbakning til at prioritere mellem kræftpatienterne, så det især har været patienter med to knap så aggressive kræftformer, bryst- og prostatakræft, som er blevet ansporet til at tage til udlandet.

Indtil videre er op imod 100 kræftpatienter blevet sendt til behandling i udlandet, hvor de typisk er af sted en uge ad gangen over en længere periode.

Trods den ekstra kapacitet er det tvivlsomt, om det helt vil kunne undgås at sende danskere ud. Fra årsskiftet udbredes en ordning med screening for brystkræft til flere områder af landet, og det ventes at medføre en kraftig stigning i antallet af patienter med behov for strålebehandling.

Derfor anbefaler stråleeksperterne, at man opretholder aftalerne med de udenlandske strålecentre – men i reduceret form.

Kræftdirektør: Tiltrængt
I Kræftens Bekæmpelse kalder direktør Arne Rolighed det »meget tilfredsstillende«, at kapaciteten på stråleområdet nu øges kraftigt.

»Det er godt, at der nu er udsigt til balance i kapaciteten på stråleområdet. Det har været tiltrængt. Det er ikke mindst en stor gevinst for de kræftpatienter, der nu slipper for at tage til udlandet. Det er jo mange gange, man skal rejse frem og tilbage, hvilket er yderst belastende for såvel den pågældende patient som de pårørende,« siger Arne Rolighed.