Kræftkirurger skal testes: »Vi skal være sikre på, at lægerne er dygtige nok, før de slippes løs«

Efter flere sager med fejlbehandlinger er et flertal nu parate til at indføre en certificeringsordning for kræftkirurger. De skal dokumentere, at de har de fornødne kompetencer, så patienterne kan være sikre på, at de kan deres kram.

Arkivfoto. Fold sammen
Læs mere
Foto: Liselotte Sabroe

Syge danskere skal kunne være sikre på, at de læger, der opererer dem, har den rutine og de nødvendige kompetencer, som skal til for give patienterne den optimale behandling og den størst mulige chance for at blive helbredt for deres lidelser.

Derfor er regeringen samt Dansk Folkeparti og Socialdemokraterne nu parate til at indføre en test og certificeringsordning for i første omgang kræft-kirurger, som fremover skal dokumentere, at de har de rette kompetencer til at udføre f.eks. nye, skånsomme og stadig mere specialiserede indgreb indenfor kikkert- og robotkirurgi.

Flere partier presser desuden på for at få en lignende ordning for læger inden for andre specialer for også at kunne få mere styr på, om de mange udenlandske læger på de danske sygehuse har de fornødne faglige kompetencer.

»Der har været nogle sager, hvor læger ikke har været dygtige nok, hvilket er gået ud over patienterne. Det er et problem, og derfor er der nødt til at være en test og en certificeringsordning, så vi kan være sikre på, at de er dygtige nok, før de slippes løs på patienterne,« siger formanden for Folketingets sundhedsudvalg Liselott Blixt (DF).

Det øgede fokus på lægernes kompetencer kommer, efter at flere fremtrædende læger for nylig i Berlingske efterlyste en certificerings-ordning for speciallæger, så de med jævne mellemrum skal op til en eksamen for at dokumentere, at de holder sig opdaterede med de nyeste behandlingsmetoder og har den relevante faglige ballast til at tage sig ordentligt af patienterne.

Kravet kom efter en række sager, hvor patienter er blevet fejlbehandlet og har oplevet uforholdsmæssigt mange komplikationer og skader. I flere sager har udenlandske læger været involveret, og en ny opgørelse fra Sundhedsdatastyrelsen viser nu, at læger, som er uddannet i udlandet, udgør en relativt stor andel af medarbejderne på de danske sygehuse.

I landet som helhed er 11 pct. af lægerne på de offentlige sygehuse uddannet i udlandet. I Region Nordjylland og Region Syddanmark er andelen helt oppe på henholdvis 20 og 14 pct. Ca. halvdelen er uddannet i EU-lande, mens den anden halvdel er fra »øvrige« lande.

Dét gør det ifølge Socialdemokraternes sundhedsordfører Flemming Møller Mortensen nødvendigt at indføre en »statslig struktur for at sikre kvaliteten på individ-niveau«. Hér skal man screene læger, så det ikke længere alene er ledelsen ude på den enkelte afdeling, som har ansvaret for, at det faglige niveau hos lægerne er i orden.

»Af hensyn til patientsikkerheden skal der holdes skarpt øje med, at kvaliteten er i orden. Jeg kan ikke acceptere, at der er læger på sygehuse i udkantsområder med en ringere faglighed,« siger han.

Både Flemming Møller Mortensen og Liselott Blixt ser gerne, at også andre speciallæger end kræftkirurger skal være omfattet af en certificerings-ordning, som findes i en stribe lande, bl.a. Schweiz, England og USA. En række lande har nden for f.eks. karkirurgien, hvor lægerne skal bestå en enten skriftlig eller mundtlig eksamen eller begge dele.

Blandt kræftlæger har der længe været et ønske om at få mere faste og standardiserede krav for hvem, der må operere kræftpatienter. Det er den behandlingsmetode, der helbreder flest patienter, og derfor vil det være naturligt, at der f.eks. er krav om, at man har medvirket ved et bestemt antal kræftoperationer, har deltaget i bestemte kurser og konferencer, har erfaringer fra afdelinger i udlandet og lignende, så ikke enhver kirurg kan sættes til at operere kræftpatienter.

I forvejen er der sket en kraftig centralisering på kræftområdet, hvor ekspertisen er samlet på få afdelinger, som står for et stort antal af bestemte typer kræftoperationer ud fra devisen om, at øvelse gør mester. I starten var 00´erne var der måske op imod 100 afdelinger, hvor der blev udført lungekræft-operationer; i dag er kun fem-seks afdelinger, som udfører de indgreb.

Det har højnet kvaliteten, men man skal gerne videre endnu, og hér er det oplagt også at stille krav til den enkelte kirurgs kompetencer, lyder analysen.
Sundhedsminister Sophie Løhde (V) var umiddelbart modstander af en certificerings-ordning, men er nu parat til at indføre en ordning i forbindelse med de politiske forhandlinger om den kommende kræfthandlingsplan.

»Vi skal ikke til at lave en certificeringsordning for alle speciallæger, men inden for nogle specialer kan det give god mening at arbejde mere systematisk med lægernes faglige kompetencer. Det gælder f.eks. på kræftområdet, og derfor lægger vi med den nye kræftplan også op til, at der skal ske en mere systematisk og struktureret kompetenceudvikling i kræftkirurgien,« siger Sophie Løhde.

Hun kalder det »helt afgørende«, at lægerne vedligeholder deres faglige kompetencer og mener, at man kan komme »et godt stykke af vejen« ved at arbejde mere systematisk med at udvikle dem. Men det er også vigtigt, at man følger lægerne i det daglige ude på sygehusafdelingerne.

»For det er ude i klinikken, at man i praksis kan se, om de kan deres kram og har skruet hænderne ordentligt på,« siger Sophie Løhde.