Kræftekspert: Tidlig screening en god ide

En ekspert inden for kræftscreeninger bifalder sundhedsministerens planer om screeningsprogrammer. Tarmkræft kan blive næste sted, man sætter ind.

Sundhedsminister Jakob Axel Nielsen (K) ønsker, at man inden for flere kræftformer indfører screeningsprogrammer. Fold sammen
Læs mere
Foto: Nils Meilvang / Scanpix

Flere screeningsprogrammer skal hjælpe kræftsyge danskere til at få stillet diagnosen på et tidligere tidspunkt.

Sådan lyder forslaget fra den konservative sundhedsminister Jakob Axel Nielsen i Berlingske Tidende.

Der har i mange år været et nationalt screeningsprogram for livmoderhalskræft og i 2008 begyndte man også at screene for brystkræft.

Men ministeren vil med en ny kræfthandlingsplan indføre screeningsprogrammer for flere kræftformer, og det er en god idé, mener professor og leder af center for epidemiologi og screening på Københavns Universitet, Elsebeth Lynge.

- Der er bestemt andre steder, hvor det kan være rimeligt at se på screeningsprogrammer, siger hun til berlingske.dk.

Ved screeningsprøver bliver raske mennesker undersøgt, og derfor er det ifølge Elsebeth Lynge vigtigt, at der er tale om en undersøgelse, som ikke giver gener.

Hun påpeger, at det varierer meget i forhold til de forskellige kræftformer, hvorvidt det giver mening at sætte ind med screeningsprogrammerne.

- Man kan ikke over en bred kam sige noget om, hvorvidt det er en god ide med screeningsprogrammer. Det er sådan, at biologien og testmetoderne omkring de enkelte kræftformer er ret forskellig. Derfor er det også forskelligt, hvor det er muligt at afdække sygdommen i et tidligt stadie, siger Elsebeth Lynge.

Tarmkræft næst for
Tarmkræft kan blive næste kræftform, hvor man kommer til at tage de tidligere screeninger i brug.

- Der sidder i øjeblikket en arbejdsgruppe i Sundhedsstyrelsen og arbejder på planerne for et screeningsprogram for tarmkræft, siger Elsebeth Lynge og tilføjer, at arbejdsgruppens vurdering vil komme til at danne grundlag for en politisk beslutning.

Mens man inden for brystkræft anslår, at man ved en tidlig diagnosticering vil kunne nedsætte dødeligheden på grund af sygdommen med 25 procent, anslår man, at procentsatsen ved tarmkræft ligger på mellem 18 og 20.

Prostatakræft vil givetvis være en af de næste kræftformer, hvor det kan komme på tale at diskutere indføring nationale screeningsprogrammer. Også her vil det være muligt at opdage sygdommen i et tidligt stadie via en screening.

Fordele og ulemper
I forhold til screeningsprogrammerne er det vigtigt at overveje fordele og ulemper, siger Elsebeth Lynge. En af ulemperne kan være de såkaldt ’falsk-positive prøver’.

- Man taler blandt andet om de falsk-positive prøver. Her kommer patienten efter første screening ind til videre udredning, hvor det så viser sig, at de ikke fejler noget. Det har visse omkostninger for borgeren, siger Elsebeth Lynge.

Ydermere taler man om overdiagnostik. I disse tilfælde får patienter diagnosticeret en sygdom, som de aldrig ville have mærket symptomerne af. Overdiagnostik er metodemæssigt svært at undersøge.