Kræftbehandling ses efter i sømmene

Om tre år er vi forhåbentlig klogere på, hvordan den danske kræftbehandling virker. Hidtil største landsdækkende undersøgelse sætter den samlede danske kræftbehandling under lup.

Lisbeth Rodian (tv.) og Margit Engberg (th.) gør en kræftpatient klar til strålebehandling på Rigshospitalet. Nu skal hele kræftbehandlingen herhjemme kulegraves for at finde ud af, hvordan man sikrer patienter det optimale behandlingsforløb.<br>Foto: Brian Berg Fold sammen
Læs mere

»Nej, dit tarmsystem fejler ikke noget,« siger mave-tarmspecialisten beroligende, da han har undersøgt 63-årige Alfred Olsen efter alle kunstens regler.

Det er altså ikke i denne kropsdel, man skal søge forklaringen på Alfred Olsens vægttab og lammende træthed. Alfred Olsen må tilbage til sin egen læge, som så kan sende ham videre til en ny specialist.

Alt for ofte er det patienten selv, der har bolden i det danske sundhedssystem, der er præget af forsinkelse hele vejen fra egen læge over specialist til det behandlende sygehus.

Men hvor er det egentlig, det går galt?

Det skal den hidtil største tværfaglige kulegravning af den danske kræftbehandling nu afdække.

Der er tale om en treårig undersøgelse omfattende omkring 10.000 kræftpatienter over hele landet. De 15 mio. kr., undersøgelsen koster, er doneret af Novo Nordisk Fonden.

Nye retningslinjer
»De fleste videnskabelige undersøgelser på kræftområdet beskæftiger sig med effekten af enkeltstående medikamenter og behandlingsformer. Denne gang er det ikke den enkelte behandling, men det samlede behandlingssystem, der skal kigges efter i kortene,« fortæller lederen af undersøgelsen, praktiserende læge og professor Jakob Kragstrup fra Syddansk Universitet, SDU.

Undersøgelsen skulle gerne munde ud i anbefalinger, der kan sikre patienterne et bedre forløb og i sidste ende en bedre overlevelse.

Både dansk og international kræftforskning har vist, at det gælder om at sikre kortest muligt forsinkelse fra første symptom, til behandling påbegyndes.Det er vores fornemmelse, at der mangler en tovholder. En kontaktperson der kan holde snor i hele behandlingsforløbet fra start til slut.

Jakob Kragstrup,

professor og leder

af undersøgelsenJakob Kragstrup tror dog ikke, det er muligt at få folk meget tidligere til lægen, end det allerede sker. »De fleste mennesker er meget usikre på, hvornår de skal gå til lægen. For hvornår er et symptom et symptom på noget alvorligt og ikke bare udtryk for noget helt normalt,« siger han.

Han mener, der er størst gevinst at hente ved at speede behandlingsindsatsen op, når først mistanken om en kræftsygdom er rejst.

Brug for pakkeløsninger
En løsning kunne være at indføre standardpakker til afklaring af en lang række kræftsygdomme. Har man f.eks. symptomer på lungekræft, skal man tilbydes en lungepakke, der indebærer en hel serie af undersøgelser på én gang. Og så fremdeles.

Men selvom patienten måske har fået den optimale medicinske behandling gennem hele forløbet, så oplever kræftpatienter ofte de falder i et hul mellem de forskellige behandlinger.

»De bliver henvist fra én afdeling til en anden, og i den ventetid føler de sig fortabt. Det er vores fornemmelse, at der mangler en tovholder. En kontaktperson der kan holde snor i hele behandlingsforløbet fra start til slut,« fortæller Jakob Kragstrup.