Korset ved en korsvej

I det nye kapel på Kolding Sygehus er der ingen kors, fordi kapellet skal betjene mange trosretninger. Det bliver af nogle set som endnu et angreb på kristne symboler og et multikulturelt knæfald. Andre ser det som det eneste rigtige i et moderne Danmark, der akkurat som andre europæiske lande oplever, at kristendommen mister sin særstilling i samfundet.

Der var citater fra N.F.S. Grundtvig og toner fra Outlandish, da det nye kapel på Kolding Sygehus forleden blev indviet. Men der var ingen kors i kapellet. Det bliver kun taget frem, hvis der er pårørende, der ønsker det. Fold sammen
Læs mere
Foto: Kim Dahl Nielsen
Lyt til artiklen

Vil du lytte videre?

Få et Digital Plus-abonnement og lyt videre med det samme.

Skift abonnement

Med Digital Plus kan du lytte til artikler. Du får adgang med det samme.

Der manglede noget, da Kolding Sygehus i denne uge indviede et nyt kapel til tonerne fra det multietniske band Outlandish og ordene fra salmedigteren N.F.S. Grundtvig.

Der er nemlig hverken kors eller andre religiøse symboler i kapellet, og dermed var valget af unge Outlandish og gamle Grundtvig til indvielsen formentlig ikke tilfældigt. Det kristne kors, der pryder Dannebrog og er et symbol med dybe historiske og kulturelle rødder i Danmark, er gemt væk i Kolding og vil kun blive taget i brug efter ønske, når kapellet åbner 29. januar.

Men Kolding Sygehus er blot et af flere hospitaler, der har fjernet kors fra deres kapeller i erkendelse af, at der i dag kommer døde fra alle trosretninger eller ateister forbi kapellerne på deres næstsidste stop på den sidste rejse.

Tilhængere af udviklingen ser det som et udtryk for, at Danmark er blevet et globaliseret og multikulturelt samfund, og at det derfor ikke længere er muligt at tildele korset en særstilling i sygehuskapellerne, der i øvrigt heller ikke er religiøse rum som en folkekirke eller en moské.

Kritikere ser derimod udviklingen som udtryk for politisk korrekthed, en faneflugt fra et nationalt symbol og knæfald for andre kulturer i en tid, hvor danskerne mere end nogensinde før bør værne om deres kristne kulturarv.

Omvendt ser eksperter udviklingen som et tegn på, at kristendommen, den traditionelt dominerende religion i mange europæiske lande, ikke længere kan forvente at have en særstilling og forrang i samfundet i forhold til andre religioner.

Projektchef på Kolding Sygehus og Sygehus Lillebælt Henrik Juul Sørensen forklarer, at det nye kapel »afspejler et mangfoldigt samfund«.

»Man kan komme her, uanset om man er jøde, kristen, muslim eller ateist,« siger han:

»For 20 år siden ville det formentlig have været noget andet. Men vi er blevet mere globaliserede, og den udvikling vil vi gerne afspejle.«

Korset i Kolding vil, når det er klar til at blive taget i brug, være mobilt, oplyser projektchefen.

»Det betyder, at det kan tages frem, når der er ønske om det,« siger han:

»Selvfølgelig har vi haft diskussioner om det. Om vi kunne gøre det. Men det handler ikke om at trænge korset i baggrunden. Det handler om at vise hensyn. I det nye kapel er der også et vaskerum til muslimer, som de kan benytte, hvis de ønsker det, ligesom der er et kors til de kristne, der ønsker det.«

Et rum for alle uanset tro

Akkurat som der ikke er kors i kapellet på Kolding Sygehus, er der heller ikke kors i kapellerne på bl.a. Rigshospitalet og Aalborg Sygehus, mens der på bl.a. Bispebjerg Hospital og Gentofte Hospital er kors, der kan blive fjernet, hvis pårørende ønsker det.

Og sådan skal det være, hvis det står til biskop Karsten Nissen, Viborg Stift.

»Med et rullende kors er problemet løst. Et offentligt rum som et kapel på et hospital er jo for alle danskere uanset tro,« siger han:

»Det, vi ser i Kolding, er udtryk for, at kristendommen mere og mere anses som en blandt mange religioner i Danmark. Kristendommen anses ikke mere som den selvfølgelige kulturelle forudsætning for danskerne. Vi må erkende, at vi lever i et samfund, hvor holdningen til kristne symboler eller begreber er under forandring.«

Han henviser i den forbindelse til, at det i dag er muligt at få udstedt fødselsattester, hvorpå der ikke står noget om folkekirken, selv om det er kirkens opgave at registrere nyfødte.

Dansk Folkepartis værdiordfører, Pia Kjærsgaard, kalder det en »stærkt beklagelig udvikling«. Ifølge hende er Danmark »stadig et kristent land og skulle gerne blive ved med at være det«.

»Det er helt tosset at lade et kors rulle ind,« siger hun:

»Man angriber os på vores ånd og sjæl og kristne baggrund. Det sker den ene gang efter den anden. Se bare på balladen om julefesten i Kokkedal.«

Men er en hospitalsledelse ude på at undergrave dansk kultur?

»Måske ikke. Men de er føjelige og bøjelige. De skal tage sig sammen. Det er politisk korrekthed, intet andet,« mener hun.

Sognepræst Jesper Oehlenschläger, Karlslunde Strandkirke, har ikke noget imod, at andre trosretninger ønsker andre symboler end et kors i et kapel. Men han ser sagen fra Kolding som endnu et eksempel på, at »kristne symboler bliver presset«.

»Enhver form for tro er under mistanke. Nogle synes, det er forkert med salmesang i skolen, nogle vil have deres børn fritaget for kristendomsundervisning, og nogle er utilfredse med, at der bliver ringet med kirkeklokkerne,« mener Jesper Oehlenschläger, der tilhører den folkekirkelige højrefløj:

»Men som jeg vil kæmpe for min ret til at bære korset, vil jeg til enhver tid kæmpe for andres ret til deres tro.«

Udvanding af traditionen

De Konservatives kirkeordfører, Per Stig Møller, er knap så kritisk som Pia Kjærsgaard. Men »vi skal stå fast på, at vi er et luthersk-evangelisk samfund«, som han udtrykker det.

»Vi skal selvfølgelig ikke fjerne salmesang fra skolen, fordi nogle ikke ønsker dem. Alle skal heller ikke påduttes halalkød og den slags. Vi skal passe på, at vi ikke udvander den kristne tradition af vores kulturliv. Gør vi det, vil der jo være borgere, der aldrig bliver en del af vores kultur,« siger han.

Er du bange for, hvordan det skal gå vores kristne symboler?

»Nej, jeg er ikke der, hvor jeg er bekymret,« siger Per Stig Møller.

Debatten om religiøse symboler foregår ikke alene i Danmark. Den foregår i flere europæiske lande, og i et land som Frankrig er alt fra kors til tørklæder bandlyst i det offentlige rum. På samme måde har den europæiske menneskerettighedsdomstol de senere år taget stilling til en række sager, hvor korset har været stridens æble. I et tilfælde blev der klaget over, at krucifikser i italienske skoler forbrød sig mod ikke-katolikkers rettigheder. I et andet tilfælde klagede en stewardesse over, at hendes arbejdsgiver, British Airways, ikke ville lade hende bære et kors åbenlyst på arbejde. I begge tilfælde blev der dømt til korsets fordel.

Professor i statskundskab på Københavns Universitet Ole Wæver er ikke i tvivl om, at der før eller siden vil komme en lignende, dansk sag for domstolen.

»De dominerende religiøse samfund er under pres i Europa. Det gælder både i de kristne lande og et land som Tyrkiet. Man har været vant til at kunne sammenblande flertallets og statens kultur, så man f.eks. har kunnet sætte et kors i passet. Men det kan man ikke i samme grad mere,« siger han:

»Det hele er blevet mere internationaliseret, og det gælder også regler og reguleringer. Hvor mindretal tidligere ikke rigtig kunne gøre noget, hvis de følte sig krænket, har de i dag et sted at gå hen og få prøvet principperne. De kan gå til menneskerettighedsdomstolen.«