Kontrol dræber tilliden

Lærer vil ikke udspørge børn om vold i hjemmet. De har ikke kompetencer til at opdage og løse problemerne, lyder det.

Tilliden mellem skole og forældre vil blive brudt ned, hvis lærerne skal til at kontrollere, om forældre slår deres børn, mener lærer Ole Boye Nielsen (i midten) fra Ellemarkskolen i Køge. Her underviser han 10. klasse i fysik. Fold sammen
Læs mere
Foto: Michael Bothager

Tegninger af ansigter med opadvendte mundvige og strittende gult, orange og lilla hår er klistret op på væggen langs den lange gang ned mod lærerværelset på Ellemarkskolen i Køge. Der er ingen truende knytnæver på tegningerne, og på lærerværelset er man skeptisk over for det flertal på Københavns Rådhus, der vil lade folkeskolelærere undersøge, om eleverne bliver slået af deres forældre.

»Samarbejdet mellem skole, børn og forældre bygger på et tillidsforhold, og det vil blive brudt, hvis vi skal til at kontrollere for forældrevold på den måde, der her bliver lagt op til,« siger Ole Boye Nielsen.

De københavnske skoler holder vinterferie, så derfor besøger Berlingske Tidende skolen i Køge, hvor Ole Boye Nielsen onsdag eftermiddag underviser 10. klasse i fysisk. Elever i den alder, tror han, vil sjældent fortælle, hvis de har problemer hjemme.

»De er meget opmærksomme på, hvilke konsekvenser det vil have for familien. Jeg har tidligere set eksempler på elever, der har slidt sig selv ned for at dække over alkoholiserede forældre. Med vold og incest vil det sikkert være endnu sværere. Og især hvis de skal tvinges til at tale om det,« siger han.

Kommunalpolitikerne har endnu ikke beslutte, hvilken metode lærerne skal benytte, når de skal undersøge omfanget af forældrevold. Det kontroversielle forslag blev fremsat, efter at en lærer på Rådmandsgades Skole ud fra tegninger af, hvordan elevernes forældre løste konflikter, vurderede, at 70 procent oplevede vold i hjemmet. Men den metode, mener lærer i indskolingen på Ellemarkskolen Margit Brinch, ikke nødvendigvis er den bedste, hvis man skal nå ind til børnene.

»Jeg er meget tæt på børnene til daglig, og de kommer tit selv og fortæller om deres problemer. Jeg tror, man mister den tillid, hvis det bliver for kunstigt, og man presser noget ned over hovedet på dem,« siger hun.

Pligt til indberetning
Som lovgivningen er nu, har lærere pligt til at underrette kommunen, hvis de har mistanke om, at en elev mistrives. Den forpligtigelse er Margit Brinch tryg ved.

»Det er rart at kunne sige til forældrene, at jeg skal indberette det til kommunen, hvis deres barn fortæller mig, at det bliver slået hjemme. Jeg kan fortælle dem, at det ikke nødvendigvis er sandheden, men at jeg bliver nødt til at oplyse de sociale myndigheder om det, fordi loven siger det,« fortæller Margit Brinch.

Hun føler hverken, hun har redskaberne til at sikre sig, at mistanken er begrundet eller til at tale med forældrene om, hvordan de efterfølgende kan løse problemet. Flertallet på Københavns Rådhus hælder ellers til at lade lærerne selv diskuterer problemer – som for eksempel vold i hjemmet – med forældrene.

»Det har jeg slet ikke redskaberne til. Jeg kender børnene og ved, hvordan de fungerer i skolen, men en psykolog er bedre til at spotte, hvad der ligger bag, hvis et barn mistrives. Og en socialrådgiver har nogle helt andre kompetencer, end jeg har, til at finde en løsning på problemet sammen med familien,« siger Margit Brinch, men afviser ikke, at det kan være en ide at sætte fokus på vold i hjemmet på et forældremøde og vil til hver en tid snakke med børnene om, at man ikke må slå, hvis der har været slagsmål i frikvarteret.