Kontrasternes Beijing

Kontrasterne gemmer sig alle steder i den kinesiske hovedstad. Det gamle og det nye Beijing er verdener for sig, men gadelivet er en fællesnævner, fortæller den danske fotograf Jens Schøtt Knudsen, der for tiden udstiller på et galleri i en af byens smalle hutonger.

»Det her er udstillingens hovedbillede og et eksempel på mødet mellem det gamle og det nye. Bygningen i baggrunden hedder Galaxy Soho. Den ligger inden for det, der før i tiden var den gamle bymur, så en del hutong-gader har måttet lade livet for den. Måske havde det været bedre for byen, hvis den var blevet bygget længere uden for centrum, men den skaber en ufattelig kontrast. Jeg kan godt lide, at menneskene i billedet søger mod det nye og lyset.« Fold sammen
Læs mere

BEIJING: Der er knap nok plads til at klemme en personbil igennem Xiaopaifang Hutong. Men en hel del bilister gør alligevel forsøget. De zigzagger uden om mursten, ladcykler og tomme ølkasser i et tempo, der får fodgængere til at overhale indenom. Hutongerne – de smalle gader i Beijings gamle boligkvarterer – er fra en bilfri tid. Fra længe før bymuren blev hamret ned og lavet til en mangesporet ringvej.

Og i Xiaopaifang Hutong leves livet stadig efter en formel, der ikke nemt lader sig påvirke. På et par kvadratmeter – presset op mod en mur – spiller en gruppe ældre kinesere kort. En bunke sand og andet byggerod fylder til den ene side og vasketøj til den anden. Elcykler suser forbi, mens lyden af madlavning kan høres fra en døråbning. En hverdagsscene som så mange andre.

»Billedet her er taget i hutongen Nanluoguxiang. Det er en meget typisk situation med en gadesælger, der griller det her kød på pinde kaldet chuanr. Det er en scene, man ser det meste af året på gaden. Han har kun en lille vogn og en lampe.« Fold sammen
Læs mere

Xiaopaifang Hutong er i den forstand et klassisk eksempel på det gamle Beijing – ved første øjekast. For ser man op, møder blikket en anden verden. Det gigantiske indkøbscenter Galaxy Soho ligger, som var det fløjet ind fra fremtiden og landet midt i hutongernes baghave. Som en kommerciel katedral med et navn og et visuelt udtryk, der leder tankerne hen på Han Solo og Star Wars.

Det er en af Beijings mest kontroversielle bygninger. Tegnet af den nu afdøde stjernearkitekt Zaha Hadid og opført af en af Kinas rigeste ejendomsmatadorer. Unik er den. Men ikke designet til at passe ind i nabolaget. Dens flydende former og sterile farvevalg kunne dårligt være en stærkere kontrast til de snævre, lave og ganske ofte beskidte gyder nedenfor. Og når mørket sænker sig, bliver det arkitektoniske fremmedlegeme endnu mere tydeligt. Ved nattetid kaster Galaxy Soho sit hvide lys ned over hustagene.

Det er motiver som dette, den danske fotograf Jens Schøtt Knudsen for tiden udstiller på et lille galleri i en af byens hutonger. Udstillingen hedder »Beijing Lights« og tematiserer forskelligheden i lyset og det liv, lyset korresponderer med. Mødet mellem det nye og det gamle, mellem traditionerne og det moderne går igen i de fleste af fotografierne.

»Man har det gamle Beijing med et mere dæmpet lys, som ganske vist også kan være råt, men ikke stærkt. Det er en stor kontrast til det moderne Beijing, hvor alting er lyst op blandt de her meget bastante bygninger, der primært er bygget med øje for bilerne og ikke fodgængerne,« fortæller Jens Schøtt Knudsen.

Billederne er blevet til på vandreture gennem Beijings gader. Ofte ved aftentid eller tidligt om morgenen. Mange af dem er taget fra trappeopgange i bygninger eller ved at banke på døre i lejlighedskomplekser og fotografere ud af folks vinduer. Højhusene og de hypermoderne dele af hovedstaden er ikke glemt. Smoggen og bilerne er en vigtig del af enhver fortælling om Beijing. Andre fotografier tager udgangspunkt i det nære – i livet i gaderne.

»I hutongerne er gaderne designet til mennesker, hvilket meget radikalt har ændret sig i resten af byen i løbet af de sidste 50 år. Men det, man stadig oplever i Beijing, er, at folk tager gaden tilbage fra bilerne. Det gadeliv ligger dybt. Det er der fællesskabet er,« forklarer Jens Schøtt Knudsen. Så selvom brede boulevarder har skåret byen ud i tern, og det nye æder sig ind på det gamle, er der stadig en fællesnævner.

»Beijing er en by, der er meget spredt ud, men de her to verdener eksisterer stadig side om side. Der er nogle tråde og fællestræk, der binder det hele sammen, så man aldrig er i tvivl om, at man er i Beijing. Gadehandlerne, budene og folk, der laver forskellige motionsøvelser, ser man alle steder,« siger Jens Schøtt Knudsen. Gadelivet kommer til udtryk på et væld af måder. Og også på steder, der ikke er bygget til det. Fællesdans til bragende høj musik er en folkedisciplin, der ofte finder sted foran boligkomplekser eller tomme kontorbygninger om aftenen.

Men spørgsmålet er, om den type gadeliv kan vare ved i takt med, at byen ændrer sig, og nye indbyggere kommer til. Overalt i Kinas byer bliver der bygget boligblokke i et rasende tempo. De skal huse mange millioner tilflyttere fra landområderne og en evigt voksende kinesisk middelklasse.

»Den udvikling, vi så i Europa og vesten i 1960erne, er rigtig kommet til Kina nu. De gør det bare meget hurtigere og meget større, og de har ikke lært af de fejltagelser, vi har gjort,« fortæller Niels Bjørn, forfatter til bogen »Livet i Kinas kæmpebyer«, der udkom tidligere i år. Han beskriver det typiske kinesiske boligbyggeri som et sted, der i ringe grad giver mennesker mulighed for at mødes og udfolde et socialt liv. Og som tiden går, er det ikke sikkert, at traditionerne overlever.

»Der er mange ældre i Kina og også en lav pensionsalder, og den gruppe er meget aktiv. Men de, der er 20 eller 30 år i dag, kommer de til at fortsætte de traditioner i byrummet? Det kan man godt tvivle på. Det er også spændende, hvordan urbaniseringen har gjort, at byerne består af mennesker fra alle mulige steder. Mange byer er fyldt med førstegangsbyboere, og de har ikke nødvendigvis de samme traditioner. Det kan komme til at betyde en kæmpe forandring på sigt,« siger Niels Bjørn.

»Her er vi bag ved Qianmen i området Dashilar med den gamle togstation i baggrunden. Beijing er en by, hvor mange mennesker hele tiden kommer til, og som er dynamisk og levende. Historisk var Dashilar stedet, hvor mange folk først blev sluset ind i byen. Området er blevet mere turistet, men der er stadig masser af lokalt liv.« Fold sammen
Læs mere

Om udviklingen vil gå den vej, er også et spørgsmål fotografen Jens Schøtt Knudsen har funderet over. Han er mere optimistisk.

»Man kommer hinanden ved. Man spiller kort, man spiser sammen og finder hinanden. Selv uden for et nyt shoppingcenter står der efter lukketid folk og danser. For mig at se virker det her med, at man relaterer til sin naboer, ret sejlivet,« vurderer han.