Konservative har styret Frederiksberg i 108 år – men nu kan det snart være slut

Om tre uger kan det utænkelige ske, at Frederiksberg efter 108 år får en borgmester, som ikke er konservativ. Radikale har skiftet side, og Alternativet har tag i vælgerne. »Jeg er stærkt bekymret,« siger rådmand Jan E. Jørgensen (V).

Frederiksbergs borgmester Jørgen Glenthøj Fold sammen
Læs mere
Foto: Katrine Emilie Andersen

Der er steder, hvor konservative partiledere ikke er velkomne, når der er valgkamp. Et af de steder er på Frederiksberg. I den grønne konservative ø midt i et rødt københavnsk vælgerhav holder man af at klare sig selv. Til gengæld er partilederen velkommen til at kigge forbi det selvsikre Frederiksberg og sole sig i en valgsejr, når stemmerne er talt op.

Sådan har det været i mange år - landets syvende største kommune med over 100.000 indbyggere er en konservativ højborg.

Men ved kommunalvalget 21. november kan det meget vel være slut med 108 års konservativt styre på Frederiksberg.

Faren er overhængende, mener Venstre og Konservative, som vil bruge de næste tre ugers valgkamp på at gøre Frederiksberg-vælgerne opmærksomme på den lurende rød-grønne fare.

Det er især de Radikales beslutning om at skifte side fra blå til rød, der har gjort forskellen. Flere gange har partiet været tungen på vægtskålen, når der skulle udpeges borgmester. Og i august meddelte spidskandidat Lone Loklindt, at de Radikale nu går i valgforbund med Socialdemokratiet, SF, Enhedslisten og Alternativet.

Får partierne flertal, vil enten hun eller den nuværende socialdemokratiske viceborgmester Michael Vindfeldt blive borgmester.

Nikolaj Bøgh, som har siddet i det frederiksbergske bystyre for de Konservative siden 2012, mener, at risikoen for, at borgmester Jørgen Glenthøj (K) bliver væltet, er blevet meget større efter de Radikales skifte.

»Vi er nødt til at gøre folk opmærksom på, at der nu er den her risiko. Frederiksberg er en meget veldrevet kommune, og folk er glade for den kommunale service. Det er jo ikke kommet af sig selv, men på baggrund af 108 års konservativ ledelse. Det er ikke omkostningsfrit at prøve noget nyt, som man ikke rigtig ved, hvad er,« siger Nikolaj Bøgh.

Han kritiserer den radikale spidskandidat Lone Loklindt for at ville kaste alt op i luften og se, hvor det lander.

»Vi synes ikke, at man skal kaste noget op i luften,« siger han.

Jan E. Jørgensen, som ud over at sidde i Folketinget for Venstre, er rådmand på Frederiksberg, er »stærkt bekymret« for, at kommunen skifter farve efter 21. november. To gange tidligere i historien har det stået 12-12, og det radikale mandat har som tungen på vægtskålen reddet den konservative borgmester.

Ved seneste valg fik de Radikale to mandater, og partiets overskydende stemmer betød, at Konservative fik sit tiende mandat. Havde radikale dengang ved valget i 2013 støttet rød blok, havde det stået 12-13 til blå blok.

Det betyder, at kun et enkelt mandat ifølge valgmatematikken skal flyttes i forhold til 2013 for at vælte den konservative borgmester.

Forskellen på et rødt og et blåt Frederiksberg er ifølge Jan E. Jørgensen en politik, der er bilfjendsk, en administration, som er langt dyrere end i dag, højere skat og højere grundskyld.

»Problemet er, at vælgerne ikke ved, hvor tæt det er, og at de Radikale nu vil have de røde til magten. Frederiksberg er den mest veldrevne kommune i landet, og vi er den by, folk er gladest for at bo i. Så jeg har svært ved at se, hvorfor i alverden man skulle skifte styret ud,« siger Jan E. Jørgensen.

Den udskældte Lone Loklindt siger, at beslutningen om de Radikales skifte, der er truffet i partiets ledelse på Frederiksberg, ikke har været nem. Men der er brug for forandring.

»Det er vigtigt at have styr på økonomien, og det har vi været med til at sikre i mange år. Men på nogle af de områder, der handler om at sikre fremtiden, om børn og det grønne område, kultur og iværksætteri har vi flere sammenfald med Socialdemokratiet og Alternativet,« siger hun.

Den grønne koalition, som valgforbundet kalder sig, lægger op til, at man i højere grad samarbejder og fordeler posterne i kommunen hen over midten. Både S, R og Alternativet angriber det blå flertal for i dag at føre blokpolitik.

»Det er ikke et korstog mod de Konservative, som vi har haft et godt samarbejde med. De har siddet hårdt på magten i mange år, og der er noget sundt i, at man ryster posen, fordi tingene har det med at sande til,« mener Lone Loklindt.

Hun går blandt andet til valg på at gøre Frederiksberg til »et grønt fyrtårn« og at sikre boliger på Frederiksberg til dem, der ikke har så høje indkomster.

Søren Have, som står øverst på listen for Alternativet, regner med, at partiet kan få to eller tre mandater i den 25 mand store kommunalbestyrelse. Blandt andet har partiet opstillet skuespiller og forfatter Chili Turell på listen.

»“Vi vil hellere tale politik end personer, så det er ikke et mål i sig selv for os at vælte Jørgen Glenthøj. Men vi vil gerne have en forandring af den førte politik og måden man involverer borgerne på. Hvis der skal en anden borgmester til, er det en konsekvens af det. Det grønne skal fylde meget mere,« siger Søren Have, som ikke vil have flere parkeringspladser på Frederiksberg og mere plads til mennesker og natur, legepladser og byhaver.

Den socialdemokratiske borgmesterkandidat, Michael Vindfeldt, peger på, at der flere gange har været gætterier om, at nu falder Frediksberg.

»108 års konservativt styre aftvinger respekt, så jeg er meget ydmyg omkring det. Men der er helt klart noget, der har ændret sig denne gang, og det er de Radikales melding,« siger han.

En tredjedel af Frederiksbergs vælgere skal stemme i kommunen for første gang - enten fordi de er fyldt 18 eller er flyttet til kommunen siden 2013. Ved valg til Folketinget er der rødt flertal på Frederiksberg.