Kongelig bryllupsmiddag tæt på at blive aflyst

Der var udsigt til tomme tallerkener ved prinsesse Marie og prins Joachims bryllup i lørdags. Tjenerne nægtede at servere når der blev røget ved bordet, skriver Se og Hør. Billedserie: Royalt bryllup i Møgeltønder

Ifølge Se og Hør måtte dronning Margrethe ryge udendørs under den royale bryllupsmiddag. Fold sammen
Læs mere
Foto: Steen Brogaard / Scanpix

Bryllupsmiddagen skulle til at begynde på Schackenborg Slot, da serveringspersonalet ifølge Se og Hør bad om et møde med prins Joachim. Tjenerne ville ikke arbejde i et røgfyldt lokale.

Der er ikke kutyme for rygeforbud ved kongelige middage. Det skyldes blandt andet, at dronningen selv er ryger, skriver Se og Hør.

Tilsyneladende traf Prins Joachim en hurtig beslutning og bad gæsterne – herunder dronningen – om at ryge udendørs. Dermed kom maden alligevel på bordet i rette tid.