Kongehusets livlige charmetrold Isabella fylder 12 år

Kongehuset har traditionen tro publiceret nye billeder af kronprinsparrets fødselar, taget af kronprinsessen. Fold sammen
Læs mere
Foto: Foto: H.K.H. Kronprinsessen ©

For 12 år siden kunne kronprinseparret præsentere en velskabt datter, der senere blev døbt prinsesse Isabella Henrietta Ingrid Margrethe.

I dag påskedag fylder den livlige charmetrold 12 år, og i den anledning har hendes mor taget nye billeder af kronprinsparrets ældste datter.

Fødselaren er kendt for at være en åben, charmerende og livlig pige.

Flere kongehuseksperter har gennem hendes barndom hyldet hende for at have en meget umiddelbar facon.

I anledning af H.K.H. Prinsesse Isabellas fødselsdag 21. april 2019 har kronprinsessen taget billeder af parrets ældste datter. Fold sammen
Læs mere

»Hun er et livstykke af den anden verden. Man kan se på hende, om hun keder sig eller er glad. Isabella er et livstykke,« har kongehuseksperten Søren Jakobsen tidligere sagt til B.T.

Det så man for eksempel, da hun fulgte håndbold-VM fra sidelinjen i Jyske Bank Boxen i Herning og havde følelserne helt uden på tøjet.

Prinsesse Isabella er andet barn af en søskendeflok på i alt fire. Fold sammen
Læs mere
Foto: Foto: H.K.H. Kronprinsessen ©.

Med armene over hovedet heppede hun, alt hvad hun kunne, på de danske spillere.

Ifølge kongehusekspert Lars Hovbakke Sørensen kan prinsesse Isabella tillade sig at slå sig mere løs end sin storebror prins Christian, der skal arve tronen en dag.

Håndbold-VM 2019 i Jyske Bank Boxen i Herning. Kronprinsesse Mary, prins Vincent, prinsesse Isabella og kronprins Frederik til kampen mellem Danmark og Tyskland. Foto: REUTERS/Fabian Bimmer Fold sammen
Læs mere
Foto: FABIAN BIMMER.

Prinsessen kan tillade sig at slippe tøjlerne lidt mere, fordi hun ikke skal tages alvorligt som regent.

Ved forskellige begivenheder er prinsessen fanget på kamera, hvor hun skærer ansigter til sin lillesøster, danser af glæde eller laver fagter til fotograferne.

En mere umiddelbar facon, der egner sig godt til det moderne kongehus.

»Hun kan godt blive Danmarks nye darling. Hun er en spilopmager og en livsnyder og får skabt sig et rum, hvor hun kan være mere sig selv,« har Søren Jakobsen tidligere fortalt til B.T.

Selv om der er kameraer på, er prinsesse Isabella glad for at lave ansigter. Her skal hun i skole for første gang. Fold sammen
Læs mere
Foto: Keld Navntoft.

Den royale fødselar går til daglig på Tranegårdskolen i Hellerup, hvor også hendes tre søskende har deres daglige skolegang.

Foruden storebroreren Christian har hun også to mindre søskende, nemlig tvillingerne prins Vincent og prinsesse Josephine.

Prinsesse Isabella kom til verden på Rigshospitalet i København 21. april 2007.

Hendes fulde navn og titel er Isabella Henrietta Ingrid Margrethe, prinsesse til Danmark, komtesse af Monpezat.