Kongehuset i »usædvanlig« udmelding: Derfor blander de sig i apanage-debatten

Arkivfoto af kongefamilien. Fold sammen
Læs mere
Foto: MARC SALVET / PHOTOPQR / DEPECHE

Der er to grunde til, at Kongehuset mandag har meldt ud, at det aldrig har været planen, at andre end den direkte tronfølger skal have tildelt apanage.

Det fortæller historiker og kongehusekspert Lars Hovbakke Sørensen til BT.

»Den ene grund er, at det er en tradition, at det kun er tronfølgeren og hans ældste barn, der får apanage ud over den regerende konge og dronning. Det, der har været det usædvanlige de seneste år, er, at der er flere andre, der også har fået apanage. Men det er ellers det andet, der har været traditionen,« siger han og fortsætter:

»Den anden grund til, at de melder det her ud, er helt klart, at der har været en meningsmåling, der viser, at et flertal af befolkningen ikke synes, prins Joachims børn ikke skal have apanage. Derfor er det meget klogt at gå ud at sige det her nu fra Kongehusets side. For på den måde sikrer de sig den popularitet og opbakning, som er noget helt specielt for Danmark. De kunne risikere at sætte den her rekordhøje tilslutning til Kongehuset i Danmark over styr, hvis de begyndte at forlange, at både den ene og den anden og den tredje prins og prinsesse skulle have apanage.«

Debatten om apanage til Kongehusets yngre medlemmer har raset de seneste dage. Særligt med anledning i, at prins Joachim og grevinde Alexandras ældste søn, prins Nicolai, til næste år fylder 18 år.

Flere politikere har været ude at sige, at der må være grænser for, hvem fra Kongehuset, der fremover modtager årpenge - især når dronning Margrethe og prins Henrik har otte børnebørn.

'Vil foregribe, at det skal løbe ud af deres kontrol'

Mandag blandede Kongehuset sig selv i debatten. Til DR meddelte Kongehusets kommunikationschef Lene Balleby, at det aldrig har været tænkt, at andre end den direkte tronfølger - kronprinsparrets førstefødte prins Christian - skal have tildelt årpenge.

»Det er ikke forventningen, og det har det aldrig været, at andre end prins Christian til sin tid skal have årpenge,« sagde hun.

At Kongehuset på den måde kommentere en igangværende debat er ifølge Lars Hovbakke Sørensen 'usædvanligt'.

»Ja, det er det faktisk. For de plejer jo at være med til at bestemme det i samråd med statsministeriets embedsmænd, hvorefter det bliver formelt vedtaget i Folketinget. Men reelt er det som regel blevet forhandlet på plads mellem regeringen og Kongehuset. Så det er usædvanligt, at de går ud i offentlige debatter og kommenterer, når det plejer at være noget, der foregår stille og roligt mellem dem og regeringen,« siger han og tilføjer:

»Så de har nok meddelt det for netop for at foregribe, at det skal løbe ud af Kongehusets kontrol, og at der skal blive en modstand mod Kongehuset i befolkningen, som man ellers ikke har set tidligere.«

Klart signal til den unge generation

I 1995 skete der en udvidelse af kredsen af årpengeberettigede, da Folketinget med stort flertal besluttede at bevilge årpenge til prins Joachim i forbindelse med hans bryllup i 1995.

Siden 1849 havde det indtil da været fast praksis, at årpenge kun blev bevilget til tronfølgere og deres ægtefæller samt til enkedronninger, senest dronning Ingrid.

Derfor har Kongehuset i princippet ret til at bede om apanage til prins Joachims børn. Det kommer dog nok ikke til at ske, mener historikeren.

»De har i princippet ret til det, men spørgsmålet er så, om det er klogt i den nuværende situation,« siger han.

Kongehusets udmelding kommer ifølge Lars Hovbakke Sørensen højst sandsynligt til at betyde, at det bliver, som Kongehuset siger, det skal være.

»For der er ikke nogen grund til, at Folketinget giver apanage til andre end dem, Kongehuset forventer, der skal gives apanage til,« fortæller han.

Derudover kommer det også til at betyde, at dronning Margrethes syv andre børnebørn - prinsesse Isabella, prins Vincent, prinsesse Josephine, prins Nikolai, prins Felix, prins Henrik og prinsesse Athena - skal ud at tjene deres penge selv.

»De skal ud at tage sig en uddannelse og skaffe sig et arbejde. Forme deres liv på en anden måde, end hvis de var sikret af staten. Det er et klart signal til de unge i den nye generation i Kongehuset om, at de skal klare sig selv,« siger Lars Hovbakke Sørensen.

Skuespiller og murermester

Det er dog op til de unge selv at vælge, hvad de gerne vil arbejde med i fremtiden.

»Det er ligesom alle andre unge. Det kan være alt muligt forskelligt, alt efter hvad de har lyst til. De fleste af dem vil nok tage en videregående uddannelse, da det typisk er noget, de kongelige vil stræbe efter, hvis det kan lade sig gøre,« siger kongehuseksperten og slutter:

»Men ellers er der ikke nogen begrænsninger. Hvis der er nogen af dem, der har lyst til at blive skuespiller eller murermester, så kan de i princippet også blive det.«