Kongefamilien rykker sammen i hovedstaden

Prins Joachim og prinsesse Marie opgiver at bo på Schackenborg Slot i Sønderjylland, så fra nu af bliver den danske kongefamilie en københavnsk en af slagsen. Flytningen udfordrer kongehusets folkelighed, vurderer historikere.

»En bombe,« kalder Bodil Glistrup Thomsen, turistchef for Rømø-Tønder, nyheden om, at prinsesse Marie og prins Joachim flytter fra Schackenborg Slot til København. »Vi har sendt rigtig mange ud til Møgeltønder på endagsture og har brugt det som et led i vores markedsføring, at vi har de kongelige på slottet,« siger turistchefen. Fold sammen
Læs mere