Konfirmander skal redde Store Bededag

Store Bededag skal bruges til konfirmationer, og derfor går det ikke at lave den om til en almindelig arbejdsdag, mener kirkeordførere fra V og S.

Lyt til artiklen

Vil du lytte videre?

Få et Digital Plus-abonnement og lyt videre med det samme.

Skift abonnement

Med Digital Plus kan du lytte til artikler. Du får adgang med det samme.

Teenagepiger i hvide kjoler og 13-14-årige drenge i blazer og nye jeans er det nye skyts mod forslaget om at gøre Store bededag til en arbejdsdag.

For selv om også præster mener, at det er en fin idé at gøre bededagen til en hvilken som helst anden dag på jobbet, er dagen helliget konfirmationer, lyder det fra kirkeordførerne i Folketingets to største partier. Det skriver Kristeligt Dagblad.

- Det vil være meget uhensigtsmæssigt, hvis Store Bededag ikke længere er en fridag, som kan bruges til konfirmationer, så det vil jeg ikke være med til. Det kan være fornuftigt nok at inddrage en fridag eller to for at gavne samfundsøkonomien, men der er masser af andre muligheder - for eksempel 1. maj, siger Venstres kirkeordfører, Flemming Damgaard Larsen.

Også hans socialdemokratiske kollega, Karen J. Klint afviste søndag at »røre ved Store Bededag« på grund af dagens betydning som konfirmationsdag.

Diskussionen er startet, fordi det er nødvendigt at skrabe flere penge ind i statskassen, og til foråret skal arbejdsgivere, lønmodtagere og regeringen føre trepartsforhandlinger, hvor forslaget bringes op.

De Radikale giver bred støtte til idéen om bededagsafskaffelsen, som kan give 2 milliarder kroner på statskassebunden årligt.

- Når der er så mange penge i det, mener jeg godt, man pragmatisk kunne overveje at flytte de konfirmationer til lørdage. Store bededag er jo i forvejen blevet til på pragmatisk vis. Det er jo ikke langfredag, siger kirkeordfører Marlene Borst Hansen.

Bededagen opstod i 1686 på initiativ af den daværende biskop i Roskilde, Hans Bagger, som samlede en række bods- og bededage.