Kompagniet der startede og slutter Danmarks krig i Afghanistan

Livgardens første kompagni har været med siden det første angreb på Taleban i Helmand-flodens grønne zone for snart seks år siden.

Inden turen til Camp Bastion fik soldaterne udleveret medaljer som tak for deres indsats i Afghanistan. Den anden soldat fra venstre er oberst Anders Mærkedahl. Fold sammen
Læs mere
Foto: Erik Refner
Lyt til artiklen

Vil du lytte videre?

Få et Digital Plus-abonnement og lyt videre med det samme.

Skift abonnement

Med Digital Plus kan du lytte til artikler. Du får adgang med det samme.

1. kompagni fra Den Kongelige Livgardes 1. bataljon har et særligt forhold til Helmand og den grønne zone langs Helmandfloden nord og syd for Gerehsk. Kompagniet var den første danske enhed, der kom i kamp i området. 1. kompagni oprettede og nedtog den fremskudte patruljebase Armadillo, der har fået næsten mytisk klang. Og kompagniet er det sidste danske kompagni i Gerehsk og lige nu ved at pakke de sidste tasker og containere for at sætte kurs mod Danmark.

De danske soldater stødte første gang for alvor på Taleban året inden, da en spejder-eskadron fra Bornholm med major Lars Ulslev som chef i Musa Qala kæmpede en månedlang og næsten uafbrudt kamp mod Taleban. Kampenes intensitet kom bag på de fleste, og blev en øjenåbner for den danske offentlighed. I løbet af vinteren patruljerede de danske spejdere i ørkenen, men i september 2007 rykkede danskerne til Helmand-floden, hvor deres antal voksede til kampgruppestørrelse med eget ansvarsområde.

Det var her, under et angreb i retning mod landsbyen Zumberlay 19. september 2007, at danskerne for første gang mødte Taleban i den grønne zone. 1. kompagni brugte de første dage godt og vel 55.000 patroner til M95 riflerne. De tunge maskingeværer affyrede 12.000 styk kaliber 12.7 ammunition. Det er uvirkeligt høje tal. Taleban kæmpede fra befæstede stillinger og kunne i de meterhøje majsmarker også bevæge sig helt ind på livet af danskerne. Det var her, soldaterne begyndte at forlange bajonetter genudleveret for at kunne møde fjenden i nærkamp. Det skete dog ikke.

Chefen, oberst Kim Kristensen, vidste, at der på flybasen i Kandahr fandtes tre kister på danskernes depot. Da Kim Kristensen havde fået klarhed over, hvor alvorlig situationen var, bestilte han syv mere. Han foreslog også soldaterne at skrive og aflevere deres »sidste vilje«, inden de tog ud på den første opgave. Den havde fået navnet Palk Wahel, »forhammer.«

Kompagnichefen dræbt

På den første formiddag ved Zumberlay fik danskerne tre sårede, heriblandt en meget alvorligt. Kampen ved Zumberlay var en vildledningsmanøvre, der skulle give to britiske kompagnier den bedste mulighed for at tage Taleban i ryggen. »Palk Wahel« blev indledningen til næsten seks år med i alt 43 døde og mange flere sårede, hvor Livgardens 1. kompagni har været med ved vigtige lejligheder. Kort efter Zumberlay blev to soldater dræbt af et britisk missil, der ved en fejl blev rettet mod danskerne, og i oktober. blev chefen for 1. kompagni, major Anders Storrud, dræbt af splinter fra en mortergranat, stående i den åbne luge på en pansret mandskabsvogn. Navnet Armadillo er navnet på et amerikansk bæltedyr, der var Storruds yndlingsdyr. Baserne fik senere afghanske navne, Armadillo blev til Budwan, som blev lukket – af 1. kompagni – i januar 2011.I den sidste tid skiftedes de daværende to kompagnier fra Livgarden til at placere en deling i Armadillo, mens ingeniørerne pillede den interimistiske lejr fra hinanden. Det sidste læs blev kørt fra Budwan 11. februar 2011, hvor hold 10 overgav kommandoen til hold 11.

 

1. kompagni hedder sådan, fordi kompagniet traditionelt stod yderst til højre på slagmarken som fløjkompagni og kan i øvrigt spore sin historie til 1658. »Livkompagniet,« som 1. kompagni også kaldes, er kernen i 1. bataljon, som er Livgardens stambataljon. Livgarden blev oprettet under den svenske belejring af København; blandt cheferne har været en række adelige officerer, og den senere Christian d. 10 var som kronprins bataljonschef i forrige århundredes begyndelse. I år fylder hæren som helhed 400 år; Livgardens 1. bataljon har været med i 355 af dem. 1. bataljons historie omtaler en række slag mod de svensker fjender samt under Den Store Nordiske Krig, hvor tabstallene nåede op på 50 procent. Historieskrivningen slutter med Den Kolde Krig. Man kan argumentere for, at kampene ved Zumberlay også får en plads.