»Kommunikation er kun svært, når man skal forholde sig til, hvad man ikke har sagt«

Det var en finansminister i stramme tøjler, som blev sendt på banen for at præsentere årets forslag til finanslov. Han skulle holde sig til de tørre tal og ikke skabe flere misforståeleser, som da han sidste år forudsagde, at vi kunne købe hele verden.

Finansminister Thor Pedersen (V) forsøgte at holde sig i skindet.

Manden, der har omskabt præsentationen af finansloven til et stykke underholdning i en sådan grad, at selv Ekstra Bladets bagsideskribent Jeppesen dukker op. Sidste år lykkedes det således Thor Pedersen at få kommunikeret ud, at vi ville komme til at eje hele verden. Mindre underholdende blev det ikke, da Thor Pedersens spindoktor få uger senere, fordi Socialdemokraterne undrede sig over, hvordan et så optimistisk syn påøkonomien hang sammen med nedskæringer ude i kommunerne, måtte sende en præcisering på gaden: Det var først om 1.000 år og så skulle det endda gå fantastisk godt.

»Det har jeg aldrig sagt. Det var over 1.000 år, hvis vi lavede en fremskrivning, men det kræver en vis form for humor og en vis form for forståelse, og det er ikke altid, at man finder det,« forklarede Thor Pedersen over for pressekorpset i går, der utålmodigt ventede på nye opsigtsvækkende versioner af dansk økonomi.

Gårsdagens fremlæggelse af finanslovsudspillet skete alt imens finansministeren dag for dag har kunnet mærke presset på regeringen stige som følge af de afgørende skatteforhandlinger, markante lønkrav fra titusindevis af offentligt ansatte samt Finansministeriets indrømmelse af at have begået fejl i forbindelse med offentliggørelsen af lærernes grundløn.

Måske hang gårsdagens lidt tørre præsentation også sammen med, at Thor Pedersen i år allerede havde varmet op med et interview i Politiken, hvor han netop tog fat om et af tidens hotteste emner: Mere i løn til social- og sundhedsassistenter, politifolk og sygeplejerser.

Han stillede i Politiken spørgsmålet: »En sygehjælper tjener i gennemsnit 27.000 kroner om måneden med det hele. Er det en dårlig løn?«

Men som for et år siden, så er virkeligheden inde i Thor Pedersens hoved mere nuanceret, end det kommer til udtryk i medierne.

»Har jeg sagt lønklynkeri? Næh. Har jeg sagt, at nogen får for meget? Næh. Har jeg sagt, at nogen får for lidt? Næh. Hvad har jeg sagt? Jeg har rost de offentligt ansatte,« lød den stikmodsatte version af virkeligheden fra Thor Pedersen.

Sidste år fik han skylden for at hjælpe Socialdemokraterne i gang med deres velfærdsoffensiv mod regeringen via den provokerende bemærkning om ejerskabet til hele verden, og denne gang var der varmet op til, at Thor Pedersen nu skulle have skyld for igen at sende regeringen i defensiven med bemærkningen om lønklynkeri men det var altså også en misforståelse.

Det har jeg aldrig sagt
Hvorfor er det så svært med kommunikationen herfra. Når du siger, at I vil købe hele verden, så vil I ikke købe hele verden? I år bliver der ballade med løn...

»Hvornår har jeg sagt det?«

Sidste år.

»Det har jeg aldrig sagt. Efter denne tekniske gennemgang så skal jeg afspille, hvad der blev sagt sidste år. Kommunikation er kun svært, når man skal forholde sig til, hvad man ikke har sagt. Det er da utroligt, hvad jeg skulle have sagt, som jeg ikke har sagt.«

Men det er sådan en årlig misforståelse herfra...

»Jeg har stadig tiltro til, at medierne bringer, hvad der er sagt, så man ikke skal bruge tid på at udrydde det, der ikke er blevet sagt.«

Alle sedlerne er helt nye
Og så var Thor Pedersen ligesom varmet op. Slut med de tørre tal og frem med de kvikke bemærkninger.

På spørgsmålet om det ikke var lidt praleri med alle de mange penge, han giver ud til velfærd. Om ikke der var gamle penge imellem gamle kløfter som bare bliver gentaget, svarede han: »Nej, der er ikke gamle penge alle sedlerne kommer direkte over fra maskinerne og er helt nye.«

Eller om det ikke kan blive svært at få et bredt flertal i Folketignet: »Næh, de er lidt til højrebenet og lidt til venstrebenet« og han tilføjede senere, at »man kan da ikke stemme imod, at vi skal have det bedre«.

Han vil nu bruge ligeså mange penge som Socialdemokraterne, og kan man så stadig kalde sig liberal med så mange velfærdsløfter:

»Det er god liberal politik at holde det, vi lover. Uddannelsesindsats, midler til forskning, ældreomsorg og det er ikke socialdemokratisk. På samme tidspunkt har borgerne fået flere penge til rådighed. Det er sket ved at gennemføre skattelettelser og indføre skattestoppet. En LO-familie har jo næsten 2.400 kroner mere at gøre godt med om måneden, end de havde i 2001.«

Sådan sluttede det, der tidligere var tæt på at være årets kedeligste dag i dansk politik.