Kommunernes hjælp til jobløse udsatte er et stykke fra lovens intention, viser rapporter: »Det tager jeg meget alvorligt«

Personer i jobafklarings- og ressourceforløb får ofte ikke den hjælp, de har brug for. Desuden overskrides tidsfrister i strid med loven. Det viser nye rapporter, der har undersøgt hundredvis af forløb. Beskæftigelsesministeren vil have justeret forløbene.

Nye rapporter dokumenterer, at hjælpen til jobløse udsatte ligger et stykke fra lovens intentioner. Beskæftigelsesminister Peter Hummelgaard (S) vil »hurtigst muligt efter ferien genoptage forhandlingerne« om at forbedre forholdene. Fold sammen
Læs mere
Foto: Philip Davali/Ritzau Scanpix

Kommunerne gør ikke deres arbejde godt nok, når det drejer sig om at hjælpe syge eller svage borgere videre mod uddannelse og job. Eller også er forklaringen, at målsætningerne fra Christiansborg ikke er realistiske.

I hvert fald bliver det nu slået fast, at borgere i ressource- og jobafklaringsforløb »i mange tilfælde« ikke får den hjælp, de har brug for.

Tidsfrister bliver ikke overholdt, og borgere må vente urimeligt længe på at få deres sag gennem systemet. Samtidig mangler der at blive fastsat konkrete mål for at komme i uddannelse eller arbejde.

Dermed er der et stykke vej fra virkeligheden ude i kommunerne til intentionerne i loven.

Sådan lyder Beskæftigelsesministeriets konklusion på baggrund af to nye Deloitte-rapporter, der har gennemgået 375 ressourceforløb og samme antal jobafklaringsforløb i 25 udvalgte kommuner.

»Rapporten viser desværre, at der er nogle udfordringer ved ressourceforløbene, hvilket jeg tager meget alvorligt. Den peger blandt andet på, at der er mange lange ressourceforløb uden den nødvendige fremdrift og til tider uden indhold. Det siger sig selv, at borgeren ikke skal være flere år i et forløb uden mål og retning,« siger beskæftigelsesminister Peter Hummelgaard (S) i en pressemeddelelse på Beskæftigelsesministeriets hjemmeside.

Sager går i stå

Dykker man ned i rapporten om ressourceforløb, bliver der sat tal på en række af problemerne.

Et krav er, at der skal være konkrete mål for at komme nærmere et arbejde eller en uddannelse. Men i næsten halvdelen af de undersøgte sager – 45 procent – bliver der i den forberedende fase af forløbet ikke beskrevet et konkret uddannelses- eller jobmål.

Et såkaldt rehabiliteringsteam, der består af fagfolk fra kommunen, skal hjælpe borgerne videre. Men over hver tredje borger – 36 procent – venter mere end fire måneder på at få afklaret, om vedkommende skal i ressourceforløb eller andre forløb som fleksjob eller førtidspension.

Når borgernes indsatsplan skal udarbejdes, så er der »en tendens til, at sagen igen går lidt i stå«, står der i rapporten.

I næsten hver fjerde sag går der over fire måneder, inden indsatsplanen er udarbejdet. I 17 procent af sagerne foreligger der slet ikke en indsatsplan.

Rapporten om jobafklaringsforløbene er ligeledes dyster.

Kommunen skal ifølge loven inden for fire uger forelægge borgernes sag for rehabiliteringsteamet, men i 72 procent af sagerne overskrides tidsfristen.

De to typer af forløb blev indført i 2013 under den daværende socialdemokratisk ledede regering i forbindelse med reformer af førtidspensionsordningen og sygedagpengeområdet. Beskæftigelsesministeren har tidligere varslet justeringer af ressourceforløbene. I 2019 besluttede man at afsætte 83 millioner kroner til at forbedre ressourceforløbene.

»Det har hele tiden stået centralt for regeringen at gennemgå de forskellige reformer for at sikre, at de fungerer, og vi har en særlig forpligtelse med de reformer, som vi selv har sat i søen. Coronakrisen har udskudt forhandlingerne om ressourceforløb, men nu vil vi hurtigst muligt efter ferien genoptage forhandlingerne om at forbedre ressourceforløbene, og det ser jeg frem til, for der er nok at tage fat på,« fastslår beskæftigelsesminister Peter Hummelgaard.

Rapporterne forventes at indgå som grundlag for at justere ordningerne. De politiske forhandlinger ventes at begynde til august.