Kommuner søger domsmænd med anden etnisk baggrund

Flere kommuner efterspørger domsmænd, der er unge, og domsmænd, som har en anden etnisk baggrund end dansk. Målet er, at nævninge og domsmænd skal repræsentere kommunens befolkning.

Modelfoto. Borgere med dansk statsborgerskab, der ikke tidligere er straffet for en alvorlig lovovertrædelse, kan blive nævninge eller domsmænd. Fold sammen
Læs mere

Overvejer du at stille op som nævning eller domsmand til en straffesag, så er du i en række kommuner særligt eftertragtet, hvis du har anden etnisk baggrund.

»Er du under 40 år og/eller med en anden etnisk baggrund end dansk, opfordrer vi dig specielt til at søge.«

Sådan lyder det på Helsingør Kommunes hjemmeside under overskriften »Kunne du tænke dig at blive domsmand eller nævning?«

»Vi er – som alle andre danske kommuner – forpligtet til, at vores domsmandsliste afspejler det øvrige samfund med hensyn til blandt andet køn, alder og etnisk baggrund. Her er vi navnlig udfordret, når det handler om at rekruttere folk under 40 år samt personer med anden etnisk baggrund end dansk. Derfor har vi specifikt opfordret de to grupper til at søge, så vi bedre kan leve op til vores forpligtelse,« lyder det fra Jan Algreen-Ussing, formanden for grundlisteudvalget i Helsingør Kommune, i en mail.

Svendborg Kommune efterspørger også domsmænd, der er under 30 år og har anden etnisk baggrund: »Særligt disse persongrupper opfordres til at rette henvendelse til grundlisteudvalget,« skriver kommunen på sin hjemmeside. Vesthimmerland Kommune og Frederikssund Kommune skriver, at »borgere i kommunen – herunder også borgere med anden etnisk baggrund end dansk« opfordres til at søge.

Et politisk ønske

Landsdommer og formand for Dommerforeningen, Mikael Sjöberg, fortæller, at sammensætningen af domsmænd hovedsageligt er et politisk spørgsmål:

»Det er et politisk ønske, at befolkningen skal være så bredt repræsenteret som muligt. Men når dommeren sidder med sagen, skulle det meget nødigt have indflydelse på voteringen i den konkrete sag. Vi dømmer jo ikke efter etnicitet, køn og alder. Vi tager en helt uvildig tilgang til sagen.«

Han har selv siddet som dommer i flere sager, hvor en domsmand har haft anden etnisk baggrund. Han oplever ikke, at det har gjort nogen forskel i den konkrete retssag.

»Vi skal ikke ende i et elfenbenstårn. Vi dommere skal have lægdommere med, og de skal have den almindelige befolknings syn. Det kan ikke nytte noget, at det kun er unge eller kun akademikere. Men det har ikke betydning for den enkelte retssag, hvordan domsmændene er sat sammen, for vi skal dømme uvildigt og se på sagens beviser,« siger han.

Større krav til domsmænd

Mens dommerformanden oplever, at det har mindre betydning, hvilken alder eller etnicitet, domsmanden har, fortæller han, at der til gengæld er kommet større og større krav til domsmændene.

»I vores nye vejledende grundlister til kommunerne påpeger vi, at der stilles større krav, fordi sagerne bliver vanskeligere og større. Det kræver en vis fysik at kunne sidde en hel dag i retten og høre på ofte vanskelige sager, både åndeligt og legemligt. Det kan hænde, at en domsmand ikke kan klare det,« siger han.

Alle kommuner har en liste over personer, der er egnede til at være domsmænd og nævninge. Ud fra grundlisten trækkes der lod om, hvem der bliver domsmand eller nævning i den enkelte retssag.