Kommuner raser: Regning for migrantkrise tørres af på os

Grænsekommuner er utilfredse med, at de i 2015 af politiet blev bedt om at afhjælpe en akut krise med migranter og flygtninge og selv afholde udgifterne. Nu går en af dem til ministeren for at klage.

Sydmotorvejen ved Rødby, september 2015. Flygtninge og migranter på vandring mod Sverige. Fold sammen
Læs mere
Foto: Bax Lindhardt
Lyt til artiklen

Vil du lytte videre?

Få et Digital Plus-abonnement og lyt videre med det samme.

Skift abonnement

Med Digital Plus kan du lytte til artikler. Du får adgang med det samme.

Næste gang politiet beder om hjælp, står borgmesteren og byrådet klar med korslagte arme og siger ikke ja til noget som helst uden en skriftlig aftale.

Cirka sådan lyder meldingen fra en række kommuner til såvel politiet som Folketinget og regeringen, efter at de ikke alene er blevet bedt om at løse, men også betale for det, de mener er en fælles opgave for hele samfundet.

En opgave, de ikke havde forestillet sig, at de selv skulle punge ud for.

I denne forbindelse samfundsopgaven med akut at huse og håndtere de mange migranter og flygtninge, der kom til landet i efteråret 2015 og bl.a. førte til folkevandringer på motorveje på Lolland og i det sønderjyske.

Således er Aabenraa Kommune klar til at klage til Justitsministeriet over en allerede betalt regning på en lille halv million kroner, som det kostede i huj og hast at genåbne en nedlagt skole for at huse de mange migranter, som Syd- og Sønderjyllands Politi bad kommunen om akut at huse. På samme måde skulle kommunen lægge lokaler til en slags her og nu-nærpolitistation.

Hvilket kommunens beredskab ifølge borgmester Thomas Andresen (V) gjorde uden videre og med samfundssind.

Men, som han siger, så havde han ikke regnet med, at politiet ville sige nej til at afholde udgifterne. Med henvisning til at udlændingene var at betragte som evakuerede, og at det ifølge reglerne derfor var kommunens opgave at stå for indkvartering og forplejning.

Borgmester Thomas Andresen (V), Aabenraa Kommune

»Politiet bestilte musikken, og så er det også naturligt, at de betaler.«


»Vi løste en opgave for hele Danmark, men nu står vores borgere med lommesmerterne. Næste gang står vi med korslagte arme og beder om en aftaleseddel,« siger borgmesteren og tilføjer:

»Politiet bestilte musikken, og så er det også naturligt, at de betaler.«

Akkurat som Aabenraa-borgmesteren mener Lolland Kommunes borgmester, Holger Schou Rasmussen (S), at det handler om mere end penge. Det handler også om, at en række grænsekommuner i 2015 på hele Danmarks vegne blev påtvunget en opgave, som de ikke kunne sige nej til.

»På den her måde bliver kommuner i grænseområdet påført ekstra regninger,« siger han.

I Lolland måtte kommunen også genåbne en skole og sørge for forplejning osv. efter ønske fra Sydsjællands- og Lolland-Falsters Politi, da hundreder af flygtninge og migranter for tre år siden pludselig fandt vej til Rødbyhavn og Sydmotorvejen.

Nogle af de flere hundrede migranter og flygtninge, mange fra Syrien, puster ud på deres vandring ad Sydmotorvejen i september 2015. Fold sammen
Læs mere
Foto: Bax Lindhardt.

Regningen lød på en lille million kroner, som kommunen endte med selv at betale sidst i 2017, efter at politiet her også havde sagt nej til at betale den.

Igen med henvisning til at Lolland Kommune står for det lokale beredskab. I samarbejde med nabokommunen, Guldborgsund, der i øvrigt ikke var påvirket af den akutte situation i efteråret 2015.

»Vi opgav og betalte selv,« siger Holger Schou Rasmussen og fastslår:

»Men næste gang vi kommer i en lignende situation, så vil vi sikre os, at der foreligger et eller andet skriftligt, og ikke bare uden videre sige ja.«