Kommuner mangler mål for integrationsprojekter

Hver tredje kommune ved ikke, om deres integrationsprojekter har forbedret integrationen eller ej, viser undersøgelse fra Berlingske Research. Landsdækkende evalueringsredskab efterlyses.

Bjarne Fey, der er direktør for integrationsprojektet Rabarberlandet på Nørrebro, hjælper unge i gang med uddannelse og job ved at opsøge dem i lokalområdet. Billedet her er fra Superkilen på Nørrebro i København. Fold sammen
Læs mere
Foto: Niels Alhmann Olesen

Selv om integrationsprojekter formentlig koster det offentlige flere hundrede mio. kroner om året, svarer hver tredje danske kommune, at de ikke ved, om projekterne har haft en mærkbar effekt på integrationen af indvandrere i kommunen.

Det viser en undersøgelse foretaget af Berlingske Research, hvor 61 ud af landets 98 kommuner har svaret.

Samtidig viser undersøgelsen, at hver femte kommune ikke kan svare på, hvordan integrationsprojekterne bliver evalueret, og at knap halvdelen af integrationsprojekterne bliver evalueret via selvevaluering. Altså hvor de ansvarlige projektledere bedømmer deres egen indsats.

Ifølge Hans Hummelgaard, vicedirektør og integrationsforsker i Anvendt Kommunal Forskning (AKF), mangler kommunerne viden om, hvad pengene til integrationsprojekter går til, og hvad de får for pengene.

»Det vil klart hjælpe kommunerne med nogle gode værktøjer, der viser, om projekterne har den tiltænkte effekt. Det er mere relevant end nogensinde at bruge de offentlige midler så omkostningseffektivt som muligt i forhold til kommunernes pressede økonomi,« siger han.

Bosnisk ældreklub og cykelkurser for kvinder

Berlingske har i denne uge beskrevet, hvordan det vrimler med både store og små integrationsprojekter på landsplan, i kommunerne og lokalt, f.eks. i bolig- eller idrætsforeninger. Projekterne kan være alt fra lektiehjælp for børn og unge med indvandrerbaggrund, integration på hesteryg, bosnisk ældreklub og cykelkurser for kvinder. Og politisk sås der tvivl om effekten af integrationsprojekter generelt.

I landets største kommune, København, er der lige nu 81 integrationsprojekter, der er støttet af kommunen. Projekterne skal aflægge regnskab og selvevaluering, og projekter, der modtager over 100.000 kroner, skal desuden opstille succeskriterier, der bedømmes kvartalsvist. Derefter bliver projekternes vurdering offentliggjort som gule, grønne eller røde lamper på kommunens hjemmeside.

Rød lampe kan i værste fald betyde, at et projekt bliver lukket ned. Det gjaldt for to projekter sidste år.

Anna Mee Allerslev (R), Københavns beskæftigelses- og integrationsborgmester, understreger, at »der er et stort potentiale for forbedringer« i København.

»Det er en svær balance mellem at evaluere for evalueringens skyld og for at sikre en udvikling eller en eventuel afvikling. Jeg har meget fokus på, at vi skal blive bedre til at evaluere,« siger hun og opfordrer regeringen til at udarbejde en landsdækkende model, der giver et overblik over hver kommunes projekter og evalueringen af samme.

Alle skal ikke skæres over samme kam

Københavns kultur- og fritidsborgmester Pia Allerslev (V) har også ansvaret for en række af kommunens integrationsprojekter i sin forvaltning.

»Jeg er bestemt tilhænger af at måle, om vi får noget ud af dem. Der skal stilles realistiske krav, og vi skal som kommune turde at sige stop for et projekt,« siger hun og fortsætter:

»Men jeg vil godt pointere, at der også er en tendens til en automatreaktion, når der nu igen er et projekt, der ikke er blevet til noget, og så skærer man alle over én kam. Der findes også rigtig mange gode projekter.«

Social- og integrationsminister Karen Hækkerup (S) er gået i gang med at kulegrave området for integrationsprojekter. Hun har tidligere varslet et landsdækkende såkaldt integrationsbarometer, der kan måle, hvordan det går med integrationen.

I undersøgelsen fra Berlingske Research vurderer over halvdelen af kommunerne - selv om hver tredje kommune ikke kender til effekten af integrationsprojekterne i deres regi - at den kommunale støtte til integrationsprojekter bruges hensigtsmæssigt.