»Kommuner lukker øjnene for unge kriminelle«

Kommunerne skal stramme op over for unge kriminelle. Det mener formanden for Kriminalforsorgsforeningen, der understreger de unges behov for tillidsforhold til stærke rollemodeller.

Handleplaner og kontinuitet sejler, når det kommer til kommunernes rolle i ungdomssanktionen, der skulle sikre, at unge forbrydere ikke faldt tilbage i kriminalitet efter afsoning. Det mener formand for Kriminalforsorgsforeningen, John Hatting. Fold sammen
Læs mere
Foto: Kristian Juul Pedersen

Otte ud af ti ungdomsforbrydere falder tilbage i kriminalitet, når de har udstået det to-årige behandlingsforløb, der skulle skåne dem for ophold i fængsler og arresthuse. Det er de tørre facts i en ny undersøgelse fra Justitsministeriet om ungdomssanktionen fra 2001.

Tallene kommer ikke bag på John Hatting, der er formand for Kriminalforsorgsforeningen, fagforeningen for de lærere og pædagoger ansat i Kriminalforsorgen. Alligevel raser han mod, at billedet stadig ser urimeligt sort ud for de kriminelle unge.

- Kommunerne har spillet fallit, siger han om kommunernes rolle i den ungdomssanktion, hvor den unge kriminelle i stedet for at afsone i et fængsel først tilbringer to måneder på en lukket institution, derefter 12 måneder i en åben institution eller på et opholdssted.

Ingen ros
Perioden skal afsluttes med at den unge er under tilsyn af kommunen, men indsatsen er ikke genstand for megen ros fra John Hatting.

Ofte er der nemlig ikke nogen, der tager sig af de 15-17-årige, når de først har udstået den to-årige anbringelse, fortæller John Hatting på baggrund af de rystende historier, hans medlemmer kan fortælle om unge, der løslades fra sikrede institutioner direkte til et stofmisbrug og kriminalitet.

Ifølge John Hatting er de handleplaner, som kommunen skal udarbejde med den unge og den sikrede institution, ofte hule. De tager ikke stilling til de ting, som er afgørende for, at den unge kan begå sig i samfundet.

- Det skal fx sikres, at den unge har en bolig, når han eller hun skal vende tilbage til samfundet. At der et uddannelsessted eller en læreplads, at han eller hun har nogle fritidsinteresser. De har brug for et godt eksempel, et stærkt eksempel, der kan give dem troen tilbage på, at de kan lykkes, mener John Hatting og peger på endnu et hul i kommunernes indstilling til at få de unge tilbage på ret kurs:

- Det er altafgørende, at de unge er i kontakt med den samme voksne fra begyndelsen til afslutningen af behandlingen. Lige nu er institutionerne præget af stor udskiftning. Jeg foreslår konkret en mentorordning – altså at den voksne, som den unge stoler på, fortsætter med at være i den unges liv efter løsladelsen og kan holde den unge og kommunen op på den handleplan, som er blevet lagt.

Usynlig koordinatorrolle
I 2007 blev der etableret en særlig koordinatorrolle i kommunerne, som netop skulle sikre kontinuitet i de unges anbringelser, både gennem det todelte anbringelsesophold og efterfølgende. Den to år gamle ordning har formanden for Kriminalforsorgsforeningen dog ikke stiftet bekendtskab med eller hørt om i sit arbejde.

Tegnet på kommunernes interesse i problemmet med udsatte unge glæder ham, og han håber at kommunerne nu også vil gøre en aktiv indsats for at gøre ordningen synlig, siger han, mens han understreger vigtigheden af ikke at tabe de unge på gulvet:

- Kommer de tilbage til systemet anden gang, så er det meget sandsynligt, at de også kommer tredje og fjerde gang. Derfor skal deres kriminelle løbebane afbrydes så tidligt som muligt – efter første gang.