Kommuner kan spare »enorme« summer på energi uden at sænke temperaturen. Tjek din kommune her

Kommunerne er landets største bygningsejer, men det halter bagefter, når det kommer til at gennemføre energirenovering, lyder det fra energirådgiverfirma. Firmaet har gennemført beregninger, der viser, hvor mange millioner kroner der ville kunne spares i hver af landets kommuner.

I København ville kommunen kunne spare cirka 18 millioner kroner om året ved at investere et engangsbeløb på 200 millioner kroner på energirenoveringer, viser beregninger. Fold sammen
Læs mere
Foto: Ida Guldbæk Arentsen
Lyt til artiklen

Vil du lytte videre?

Få et Digital Plus-abonnement og lyt videre med det samme.

Skift abonnement

Med Digital Plus kan du lytte til artikler. Du får adgang med det samme.

Tusindvis af offentligt ansatte vil om få dage kunne mærke konsekvensen af de høje energipriser og krigen i Ukraine på egen krop.

Regeringen besluttede tidligere på måneden som led i dens energispareplan at sænke temperaturen i skoler og andre offentlige bygninger til 19 grader.

Men der er også en anden vej, der ikke handler om at spare. Den handler om at investere.

De potentielle energibesparelser for det offentlige er »enorme«, hvis man skal tro energikonsulentvirksomheden NRGi rådgivning, der har foretaget en ny kortlægning.

Energirådgiverne, der har kommunerne blandt deres kunder, har regnet på, hvor meget man vil kunne spare i kroner og øre og i CO₂, hvis der blev foretaget rentable energiforbedringer i kommunalt ejede bygninger.

Administrerende direktør Hans Jørgen Lorenzen vurderer, at nogle kommuner »halter bagefter«, når det kommer til at få gennemført energiforbedringer og dermed udnytte ressourcerne bedre.

»Nogle er godt med, men der er for mange, der halter bagefter. Så der er et enormt potentiale. Og det er ret nemt at udnytte, for der er rigtig mange lavthængende frugter,« siger direktøren.

Beregningerne viser, at kommunerne, der tilsammen ejer over 30 millioner kvadratmeter og dermed samlet set er landets største bygningsejer, vil kunne spare 311,6 millioner kroner.

Energirenoveringerne vil desuden sænke CO₂-udledningen betydeligt.

Så lang er tilbagebetalingstiden

Man kommer ikke udenom, at sådan en øvelse koster nogle penge – rundt regnet cirka tre milliarder kroner som et engangsbeløb – men udgiften vil have tjent sig ind på 9,5 år, har energirådgiverne regnet sig frem til.

Og det er »hurtigt«, mener Hans Jørgen Lorenzen.

I to kommuner er der ifølge opgørelsen særligt mange penge at spare. Det gælder de offentlige bygninger i Gribskov og Allerød, hvor besparelserne vil have tjent sig ind lidt over fem år.

I Frederiksberg Kommune viste kommunalt spareforslag om at beskære gadelyset med en time dagligt, at man dermed kunne spare 300.000 kroner årligt.

Ifølge opgørelsen ville Frederiksberg Kommune med energirenoveringerne i stedet kunne spare fire millioner kroner, og den 30 millioner kroner store investering ville være betalt tilbage i løbet af syv år.

Beregningerne bygger på energimærker, som kan have nogle år på bagen. Direktøren medgiver, at det betyder, at nogle af energiforbedringer allerede er gennemført, uden at data viser det – simpelthen fordi det offentlige ikke har fået opdateret energimærket.

Men der er flere ting, der trækker den anden vej. Estimatet på 300 millioner kroner bygger kun på den del af bygningerne, der har energimærker, men en tredjedel af det offentliges bygninger mangler ifølge direktøren at blive kategoriseret med et energimærke.

»Derfor kan potentialet for besparelserne være endnu højere, end vores tal viser,« siger direktøren fra NRGi rådgivning.

Er der reelt håndværkere til at gennemføre de her ting?

»Nej, ikke lige nu. Så derfor anbefaler vi også, at kommunerne koordinerer indsatsen. Hvis alle efterspørger en elektriker, så kommer der knaphed. Så det bør koordineres – også for at undgå at presse priserne opad,« siger Hans Jørgen Lorenzen.