Kommuner i hovedstaden bruger kun småpenge på at bekæmpe trafikstøj

Dagens overblik: Berlingske giver dig her overblik over dagens vigtigste historier fra ind- og udland.

Vi har ikke været gode nok til at bekæmpe støj fra egne veje, erkender hovedstadsborgmester i Politiken.  Fold sammen
Læs mere
Foto: Linda Kastrup
Lyt til artiklen

Vil du lytte videre?

Få et Digital Plus-abonnement og lyt videre med det samme.

Skift abonnement

Med Digital Plus kan du lytte til artikler. Du får adgang med det samme.

Godmorgen.

Det er mandag, og verden kører videre oven på efterårsferien. Det gør også det daglige nyhedsoverblik, der bringer os vidt omkring – fra topskatten, der snart får comeback for tusinder af danskere, over det politiske pres på regeringens nye »velfærdslov« til markant stigende udgifter til private vikarbureauer i sundhedsvæsenet.

Og så udviser kommuner i hovedstadsområdet ikke den store investeringsvilje, når det handler om at bekæmpe trafikstøj.

Du kan også indlede dagen med at lytte til Berlingskes nyhedsoverblik her.

Følg Morgenposten på mobil

Tusinder skal snart til at betale topskat

Vi starter i pengepungen, hvor nye skatter er på vej, beretter Berlingske.

I årevis har det lydt, at man får lidt flere penge mellem hænderne til forbrug i det nye år, fordi man slipper for at betale topskat.

Men snart er det slut.

Grænsen for topskatten er blevet hævet ekstraordinært hvert år siden 2013, og den stiger yderligere fra 544.800 kroner i 2021 og til 552.500 kroner i 2022, men herefter vil grænsen ikke længere blive hævet ekstraordinært.

Fremover vil grænsen for topskatten blot sættes op med reguleringssatsen, der er på 1,2 procent i 2022.

Det betyder, at der frem mod 2025 vil være 10.000 flere danskere, som kommer til at betale topskat. Det fremgår af Skatteministeriets egen Skatteøkonomisk Redegørelse 2021.

Det er imidlertid en dårlig idé i bestræbelserne på at sikre vækst og nye job, lyder kritikken.

Læs historien hér.

Som statsminister var Helle Thorning-Schmidt med til at indføre reformen, der har fået mange tusinde danskere ud af topskatten. Men fra 2022 er reformen fuldt indfaset, og grænsen for topskatten bliver ikke hævet ekstraordinært længere. Danske Bank har beregnet, at for en person, der ligger lige på grænsen i 2022 og får en lønstigning på 2,5 procent, vil det betyde, at vedkommende i 2023 får en regning fra topskatten på 1.050 kroner om året. (Arkivfoto) Fold sammen
Læs mere
Foto: Kim Haugaard.

Kommuner fedter med penge til at bekæmpe trafikstøj

I Politiken viser en rundspørge til kommuner i hovedstadsområdet, at flere kun har investeret ganske få penge i at bekæmpe trafikstøj, en enorm gene for et meget stort antal borgere i regionen.

Fra 2010 til 2021 har Gladsaxe brugt omkring 1,4 millioner kroner. Lyngby-Taarbæk har brugt 7,9 millioner i perioden 2013-18. Rødovre har brugt 15 millioner de seneste ti år. Herlev har spenderet 3,1 millioner.

»Det er mikroskopisk,« siger økonomiprofessor Mogens Fosgerau, der forsker i transport ved Københavns Universitet, til Politiken.

Gladsaxe-borgmester Trine Græse (S) erkender, at kommunen ikke har brugt nok penge på at reducere støj fra egne veje, mens Herlev-borgmester Thomas Gyldal Petersen (S) synes, at det er svært at opstille større støjskærme og lave tunneler ved kommunale veje, ligesom han helst vil have lavere hastighedsgrænser, men det har man ikke kunnet få lov til fra andre myndigheder.

Læs den historie hér.

Vi har ikke været gode nok til at bekæmpe støj fra egne veje, erkender hovedstadsborgmester i Politiken.  Fold sammen
Læs mere
Foto: Linda Kastrup.

Kommuner vil bruge penge på ladestandere

Vi bliver i køreafdelingen. Jyllands-Posten bringer historien om, at kommuner vil have lov til at bruge skattekroner på ladestandere til elbiler. Det vil være til gavn for borgerne i situationer, hvor der er kommet langt flere elbiler end ladestandere, er holdningen. Men lovgivningen bremser den mulighed, og det vækker kritik.

Kommunernes Landsforening frygter en situation, hvor der kommer masser af elbiler i og omkring de større byer og kun meget få i de tyndt befolkede egne. Derfor bør kommunerne have mulighed for at finansiere ladestandere de steder, hvor ingen andre vil.

Artiklen er endnu ikke online.

Få overblikket - hver dag


I dagens overblik giver Berlingske dig hver dag et overblik over de seneste udviklinger fra ind- og udland, samt dagens vigtigste historier. Med nyhedsbrevet Berlingske Morgen vil du hver morgen modtage overblikket i din indbakke.


Jeg giver hermed tilladelse til, at Berlingske hver dag sender mig et nyhedsbrev med de seneste nyheder fra ind- og udland og vigtigste historier om coronavirussen. Nyhedsbrevet kommer hver dag, kl. 7 i hverdagen og kl. 8 i weekenden. Jeg bekræfter desuden, at jeg er over 13 år, og at Berlingske Media A/S må opsamle og behandle de anførte personoplysninger til det ovennævnte formål. Oplysningerne kan indeholde annoncer fra tredjepart og i visse tilfælde blive delt med disse. I vores privatlivspolitik kan du læse mere om tredjeparter og hvordan du tilbagetrækker dit samtykke. www.berlingskemedia.dk/cookie-og-privatlivspolitik

Flertal bag velfærdslov smuldrer

Berlingske fortæller også historien om, at flertallet bag Socialdemokratiets version af en »velfærdslov« ser ud til at smuldre.

Under valgkampen i 2019 var det et af Mette Frederiksens store salgsnumre at sikre milliarder til fremtidens velfærd. Og det bakkede en lang række partier – blandt andet Venstre – umiddelbart op om.

Socialdemokratiets såkaldte velfærdslov skulle sikre, at der i fremtiden tilføres de nødvendige milliarder til velfærdsområdet i takt med, at der ventes at komme flere børn og ældre i Danmark – også kaldet det demografiske træk.

Men det nye kapitel er allerede truet, da Venstre er kommet med to ultimative krav til loven, mens både Dansk Folkeparti og Radikale Venstre nu også siger, at man ikke vil stemme for lovforslaget, som det foreligger.

»Regeringen har sendt et meget primitivt lovforslag i høring, som bærer præg af at være symbolpolitik i anledning af kommunalvalgkampen. Men det er alene et forslag om, at vi hvert år skal bruge flere penge, mens der intet er i lovforslaget, som sikrer, at pengene rent faktisk bruges på velfærd,« siger Dansk Folkepartis formand, Kristian Thulesen Dahl til Berlingske.

Læs mere hér

Dansk Folkepartis formand, Kristian Thulesen Dahl, mener ikke, at regeringens forslag til en velfærdsreform er andet end »symbolpolitik«, da den reelt ikke lægger op til, at man fra Christiansborg kan sikre, at pengene, der tildeles kommunerne, faktisk går til velfærd. Fold sammen
Læs mere
Foto: Søren Bidstrup.

Vikarudgifter eksploderer på sygehusene

Utilfredshed med arbejdsvilkårene og lønnen får flere sygeplejersker til at søge over i private vikarbureauer, og manglen på medarbejdere tvinger Region Hovedstaden til at bruge stadig flere penge på den konto.

Fra januar til september i år har Region Hovedstaden haft udgifter for knap 19 millioner kroner. Det betyder, at regionen i de første ni måneder af 2021 har brugt 5,1 millioner kroner mere end hele sidste år, beretter Berlingske.

Region Hovedstaden forklarer, at det er af nød, at de bruger eksterne vikarer.

»Når vores interne vikarer ikke kan dække behovet, og der er en bekymring for, om hospitalsafdelingerne fortsat kan opretholde den nødvendige behandlingskvalitet, så er vi nødsaget til at bruge eksterne sygeplejerskevikarer,« skriver regionen i en e-mail.

En af de sygeplejersker, der er søgt fra det offentlige og over i det private, er Elisabeth Sivholm.

»Jeg følte mig nødsaget til at sige op og forlade afdelingen, selvom jeg holdt meget af mine kolleger og ikke mindst specialet. Når en vagt var slut, tog jeg oftest hjem og rullede gardinerne ned. Jeg havde ikke noget som helst overskud i min fritid,« siger hun.

Elisabeth Sivholm fortæller, at hun ikke havde noget som helst overskud i sin fritid. Men nu, hvor hun som privat vikar selv lægger sin vagtplan, er overskuddet tilbage igen. Fold sammen
Læs mere
Foto: Niels Ahlmann Olesen.

Hvor er S-planen?

I Københavns Kommune kører bilister forvirret rundt i en halv time for at finde et sted at parkere.

I mellemtiden ønsker Socialdemokratiet i København med overborgmesterkandidat Sophie Hæstorp Andersen (S) i spidsen at sløjfe hver tredje parkeringsplads op til kommunalvalget 16. november.

Det er blot en brøkdel af den omfattende plan for Københavns gader, partiet går til valg på. Men det er fortsat uvist, hvordan det meste af planen konkret skal finansieres og føres ud i virkeligheden.

Det fortæller Sophie Hæstorp Andersen.

»Det er de årlige budgetforhandlinger, der udgør rammen for, hvor langt man kan komme i den her retning,« siger hun til Berlingske.

Valgplakat for Sophie Hæstorp Andersen fra Socialdemokratiet i København lørdag 23. oktober 2021. Der afholdes kommunalvalg og regionsrådsvalg 16. november 2021. Fold sammen
Læs mere
Foto: Kristian Djurhuus.

Dagens citat:

»Vi skal nok sørge for, at topskatten er på bordet under forhandlingerne.«

Kathrine Olldag, skattepolitisk ordfører for De Radikale

Dagens coronatal:

Det sker i dag:

Kong Philippe af Belgien aflægger 25.–27. oktober et arbejdsbesøg i Danmark for at lære om den danske arbejdsmarkedsmodel, herunder tiltag til opkvalificering af arbejdsstyrken.

Social- og ældreminister Astrid Krag (S) præsenterer regeringens hjemløseudspil. Regeringen har et mål om at bringe antallet af hjemløse markant ned og afskaffe langvarig hjemløshed i Danmark.

AaB og Viborg mødes i dag i Superligaen (kl. 19)