Kommuner holder vejret i strid om atomaffald

Sundhedsministeriet har i 2014 været på rundtur i fem kommuner, som er udset til muligvis at skulle opbevare atomaffald fra Risø i et slutdepot. Kommunerne håber på, at politikerne vil beslutte sig for en mindre permanent løsning.

Atomaffald. Fold sammen
Læs mere
Foto: NIels Ahlmann Olesen
Lyt til artiklen

Vil du lytte videre?

Få et Digital Plus-abonnement og lyt videre med det samme.

Skift abonnement

Med Digital Plus kan du lytte til artikler. Du får adgang med det samme.

Politikerne tygger efter mere end ti år fortsat på, hvordan op mod 10.000 kubikmeter radioaktivt affald fra det tidligere atomforskningscenter på Risø skal opbevares.

I øjeblikket er fem kommuner - Skive, Struer, Kerteminde, Lolland og Bornholm - udpeget som mulige destinationer til et såkaldt slutdepot for den store mængde atomaffald.

Men kommuner og borgergrupper forsøger ihærdigt at få politikerne til at gå væk fra ideen om at forsegle affaldet og grave det ned i jorden. Borgmestrene fra de fem kommuner opfordrer enstemmig til i stedet at bygge et såkaldt mellemlager, hvor de radioaktive rester kan opbevares i op mod 100 år.

»Der er for mange usikkerheder med hensyn til at nedgrave atomaffaldet i et slutdepot,« siger Skives borgmester, Peder Christian Kirkegaard (V).

I løbet af 2014 har Sundhedsministeriet stået bag en række borgermøder, der har opdateret de udpegede kommuner om, hvor langt processen er med at finde en løsning for atomaffaldet. Møderne er blevet modtaget med blandede meninger, og modstanden mod et slutdepot i kommunerne er stadig lige så aktiv som affaldet i centrum for debatten.

De fem kommuners borgmestre går ind for enten at sende atomaffaldet til udlandet eller få det opbevaret i et mellemlager.

»Forskellen i forhold til et slutdepot, som ligger mellem 30 og 100 meter nede i jorden, er, at et mellemlager kan man konstant holde øje med og tage hånd om det, hvis for eksempel noget lækker,« siger Peder Christian Kirkegaard, som mener, at der ikke er blevet brugt nok kræfter på at undersøge mulighederne for mellemlageret eller at sende atomaffaldet ud af landet.

»Vi synes fortsat, at der bliver brugt rigtig mange kræfter og knap så meget på de to andre løsninger,« siger Peder Christian Kirkegaard.

Sundhedsminister Nick Hækkerup (S) tog kort tid efter sin tiltrædelse i februar fat om sagen og mødtes med de berørte borgmestre.

Han understreger, at det er vigtigt, at al fakta kommer på bordet, og at tidshorisonten for en politisk afgørelse derfor er usikker. For eksempel vil en beslutning om et slutdepot eller mellemlager tidligst kunne afgøres i starten af 2015. Og hvis man beslutter sig for mellemlager-modellen og dermed dropper slutdepotet, kan man se frem til en ny proces med blandt andet miljøvurderinger og andre undersøgelser, der kan tage flere år.

»Det er vigtigt, at vi får fakta på bordet, før Folketinget tager stilling til, hvordan man opbevarer affaldet fra Risø bedst og mest sikkert. Og det tager tid at gennemføre omegnsstudier og miljøvurderinger, holde borgermøder, få undersøgt om udlandet vil tage imod affaldet og så videre,« siger Nick Hækkerup.

Peder Christian Kirkegaard føler også, at den nye sundhedsminister, der overtog efter Astrid Krag (S), er mere indstillet på at lytte til de fem borgmestre.

»Derfor har vi også en lidt større forventning til, at den nye sundhedsminister vil gå mere aktivt ind, end vi opfattede det med Astrid Krag,« siger han.