Kommuner fyrer jobfirmaer

Landets kommuner stopper i stort omfang samarbejdet med de private jobfirmaer. Tomme kommunekasser og nye refusionsregler får kommunerne til at opsige kontrakterne.

Christina Feldborg og SVend Applegren er blevet ramt af kommunernes ulyst til at bruge private aktører til aktivering af ledige. Nu skal de to eksperter i at skaffe andre i job bruge ekspertisen på dem selv. Fold sammen
Læs mere
Foto: Henrik Frydkjær
Lyt til artiklen

Vil du lytte videre?

Få et Digital Plus-abonnement og lyt videre med det samme.

Skift abonnement

Med Digital Plus kan du lytte til artikler. Du får adgang med det samme.

Branchen for de udskældte private jobfirmaer står foran en stor oprydning. Landets kommuner opsiger i stor stil kontrakterne med firmaerne som følge af nye regler, der trådte i kraft 1. januar.

»Umiddelbart ved vi ikke, hvor mange kommuner der har opsagt kontrakterne, men vi ved, at det er sket og overvejes flere steder,« siger Erik Nielsen, socialdemokratisk borgmester i Rødovre og formand for Arbejdsmarkeds- og Erhvervsudvalget i Kommunernes Landsforening (KL).

Det handler grundlæggende om de nye refusionsregler, der har sendt et signal om, at man ønsker mere virksomhedsrettet aktivering. Det betyder, at en hel del af de kurser, som private aktører har stået for, bliver droslet ned:

»I kommunerne er vi ikke modstandere af private aktører, men i lyset af nogle af de eksempler, som vi har set, hvor det ikke er gået så godt, skal man selvfølgelig være grundig med, hvordan man får valgt sine private aktører. Vi har dog stadig brug for dem som en del af den samlede beskæftigelsesindsats, og en del af dem har nogle kompetencer på det sociale område, hvor de kan tilbyde noget, som kommunerne måske ikke selv kan tilbyde,« siger Erik Nielsen.

Konkurser på vej

Tendensen genkendes på Aalborg Universitet hos lektor og arbejdsmarkedsekspert Thomas Bredgaard fra Aalborg Universitet: »Der er ingen tvivl om, at en betydelig andel af de besparelser, jobcentrene skal finde på aktiveringskontoen som følge af de nye refusionsregler, medfører nedskæringer i brugen af andre aktører,« siger han.

»Det har formentlig ikke den store betydning for de ledige, for der har ikke været den store forskel på indsatsen ved anden aktør i forhold til jobcenteret. Derimod er der nok mange andre aktører som går konkurs eller må lave alvorlige nedskæringer,« mener Thomas Bred­gaard.

Ændringen skyldes dels, at den statslige refusion falder for øvrig vejledning og opkvalificering, som for eksempel jobsøgningskurser. Dels at der ikke længere gives refusion for anden aktørs administrative udgifter.

»Det kan således ikke i samme grad som før betale sig for kommunen at bruge andre aktører. Dertil kommer nok, at det er lettere at fyre en ekstern leverandør end egne kommunale medarbejdere,« påpeger Thomas Bredgaard.

Bekymrede jobrådgivere

Ifølge lovændringen vil kommunerne fra 2011 kun kunne få højeste refusion på 50 procent af forsørgelsesgrundlaget i form af dagpenge eller kontanthjælp, hvis den ledige kommer i virksomhedsrettet aktivering. Altså enten virksomhedspraktik eller ansættelse med løntilskud. Ellers refunderes efter den lave sats, som giver 30 procent. Det får brancheforeningen for de private jobrådgivere til at frygte, at kommunernes indsats over for svage borgere bliver negligeret.

»Det er rigtigt, at vi har oplevet en række kommuner, der opsiger aftalerne med jobrådgiverne. Det var en udvikling, der startede i november, da der blev indgået en politisk aftale om ændring af refusionssatserne for aktivering,« siger Jørgen Borre Larsen, direktør for Jobrådgivernes Brancheforening.

Han synes, at det er godt, at man med de nye regler fokuserer mere på virksomhedsrettet aktivering.

De svage i klemme

»Men det uheldige ved det nye system er, at man lader de svage ledige i stikken. De kan ikke umiddelbart sendes i virksomhedspraktik eller løntilskudsjob. Vi tror at kommunerne vil »creame«, altså koncentrere sig om de ledige, der kan komme i virksomhedsrettet aktivering - og så glemme de svage i matchgruppe 3, som har andre problemer end ledighed, for eksempel psykiske problemer eller misbrug,« påpeger Jørgen Borre Larsen.

Han anslår, at de private aktører har neddroslet deres kapacitet med 20-25 procent.

»Vi forventer en nedgang i det samlede forretningsomfang for så vidt angår arbejdet med ledige. Men mange medlemmer beskæftiger sig med meget andet end ledige, og der er stadigvæk behov for private aktører. Dels et behov for mere kapacitet og dels et behov for andre kompetencer. Begge dele kan de private aktører tilbyde, og det vil vi blive ved med,« siger Jørgen Borre Larsen.