Kommuner får hård kritik for aktivering

Både kommuner og socialrådgivere nikker genkendende til kritisk aktiveringsrapport.

Lyt til artiklen

Vil du lytte videre?

Få et Digital Plus-abonnement og lyt videre med det samme.

Skift abonnement

Med Digital Plus kan du lytte til artikler. Du får adgang med det samme.

Landets socialrådgivere famler i blinde, når det gælder om at bringe kontanthjælpsmodtagere tilbage på arbejdsmarkedet. Det viser en ny rapport fra Det Nationale Forskningscenter for Velfærd (SFI).

Ingen ved hvad den anden laver

Det manglende overblik skyldes blandt andet, at indsatsen foregår hos forskellige aktører, fortæller forskeren bag rapporten, Mikkel Bo Madsen.

- Indsatsen foregår ude hos nogle andre aktører, kommunale som private, og kommunikationen mellem jobcentret og aktiveringsstedet lider, siger han og fortsætter:

- Dermed er det rigtig svært for sagsbehandleren at koordinere og tilrettelægge det samlede forløb, og så kan der ikke skabes sammenhæng og praktisk viden i indsatsen.

Hvis man skal tilrettelægge en indsats, der hjælper denne særligt udsatte gruppe af kontanthjælpsmodtagere, skal man ifølge forskeren kende borgerens situation og sikre, at den aktivering, der bliver iværksat, adresserer de konkrete problemer og udfordringer, det enkelte menneske står med.

- Hvis ikke man kender borgerens situation og ved, hvad der er foregået ude i aktiveringsstederne, så er grundlaget for at skabe en sammenhæng i aktiveringsindsatsen ikke til stede, siger Mikkel Bo Madsen.

Hæmmet af særregler fra Christiansborg

Sådan en sammenhængende løsning ønsker både kommuner og socialrådgiverne sig. Begge parter anerkender nemlig, at effekten af den nuværende indsats er mangelfuld.

- Vi skal have lov til igen at interessere os mere for den enkelte ledige og se på, hvad der skal sættes i værk for at løse lige præcis den enkeltes problemer, og ikke have alle mulige særregler stukket ud fra Christiansborg, siger formand for Socialrådgiverforeningen, Bettina Post.

Hun kalder den nuværende indsats for »bevidstløs« og ønsker sig i stedet, at kommunerne og staten viser mere tillid til de ansatte socialrådgiveres evner og ikke overdynger dem med for mange sager af gangen.

Ifølge socialrådgivernes formand har nogle af hendes medlemmer ansvaret for over 200 forskellige borgere. Det skader resultaterne med at bringe kontanthjælpsmodtagere tilbage på arbejdsmarkedet, for sagerne kræver meget arbejdstid til administration.

Fast kontaktperson et must

Det er socialrådgivernes arbejdsgivere helt enige i.

- Den regeljungle og bureaukrati, som er forbundet med indsatsen, er stadig alt for stor. Det betyder, at der er for mange proceskrav og for lidt handling til kontanthjælpsmodtagerne, siger næstformand for Kommunernes Landsforening, Erik Fabrin (V).

Hvis det står til ham, skal den enkelte kontanthjælpsmodtager have tilknyttet en fast kontaktperson i det offentlige system, der har overblikket over, hvad der virker for lige netop den kontanthjælpsmodtager.

- Det, der skal til, er det man kan kalde en håndholdt indsats. Altså, at der næsten er en sagsbehandler på hver enkelt kontanthjælpsmodtager, der fører vedkommende ud af den passive forsørgelse, siger Erik Fabrin.

En kompleks opgave

Næstformanden understreger, at der ikke findes enkle og nemme løsninger på problemet, for det er en »kompleks opgave«, siger han.

Både Socialrådgiverforeningen og Kommunernes Landsforening forventer, at regeringens kommende kontanthjælpsreform har fokus på, at kommunerne og socialrådgiverne skal have tid til kontanthjælpsmodtagerne.