Kommuner efterlyser hjælp til flygtninge

Kommunerne vil have regeringen til at finde midler til at hjælpe dem med at huse de op til 6.000 flygtninge, der i år får opholdstilladelse herhjemme og derfor skal ud i kommunerne i integrationsforløb.

Når asylansøgere bliver placeret i en kommune, efter at de i den første tid af deres ophold i Danmark har boet her i Sandholmlejren, er det kommunens ansvar at få dem integreret i samfundet. Det stigende antal flygtninge får nu kommunerne til at at bede om flere penge til integrationsarbejdet. Arkivfoto: Bax Lindhardt Fold sammen
Læs mere
Lyt til artiklen

Vil du lytte videre?

Få et Digital Plus-abonnement og lyt videre med det samme.

Skift abonnement

Med Digital Plus kan du lytte til artikler. Du får adgang med det samme.

Kommunerne har så store problemer med at huse et stadigt stigende antal flygtninge med midlertidig opholdstilladelse, at de nu efterlyser en ekstra, økonomisk håndsrækning fra staten.

Kommunerne kommer med opfordringen, efter at Udlændingestyrelsen har meddelt dem, at de i år kan komme til at skulle tage imod op til 6.000 flygtninge, der har fået midlertidig opholdstilladelse og derfor skal i kommunalt integrationsforløb, som typisk varer i tre år.

Dermed opjusterer styrelsen et skøn over antallet af flygtninge i kommunerne fra tidligere i år med 38 procent, da styrelsen forventede at skulle udstede op til 4.400 opholdstilladelser. Sidste år endte kommunerne med at tage imod i alt 3.889 flygtninge i integrationsforløb.

Meldingen til kommunerne fra styrelsen kommer, efter at Danmark i år har modtaget det højeste antal asylansøgere i mange år. Alene i årets første otte måneder blev det til cirka 7.900 asylansøgere.

Ifølge formanden for arbejdsmarkedsudvalget i Kommunernes Landsforening (KL) og borgmester i Aarhus Kommune, Jacob Bundsgaard (S), skaber de mange ekstra opholdstilladelser »åbenlyse udfordringer for landets kommuner«.

»Det er et spørgsmål om, at man får den fornødne kompensation til, at man rent faktisk kan løse den her opgave på et tilfredsstillende niveau i lyset af, at opgaven bliver mere kompliceret, når der kommer flere,« siger Jacob Bundsgaard, der dog også tilføjer, at »kommunerne er klædt på til at varetage opgaven«.

Borgmesteren fra Aarhus henviser til en undersøgelse foretaget af KL, der nåede frem til, at otte ud af ti kommuner allerede i april oplevede, at de i høj eller meget høj grad havde problemer med at finde boliger til flygtninge. Altså inden flygtningestrømmen for alvor tog til.

Frustreret borgmester

Borgmesteren i Rudersdal Kommune, Jens Ive (V), udtrykte forleden i Berlingske frustration over, at hans kommune gennem hele 2014 har fået at vide af Udlændingestyrelsen, at den skal tage imod et stadigt stigende antal flygtninge med opholdstilladelse. Som det er nu, drejer det sig om 65. Men, som han tilføjer, så kan kommunen også se frem til at modtage 50 af flygtningenes pårørende i år i forbindelse med familiesammenføringer.

»Jeg er enig i, at staten meget gerne må træde til,« siger han og erkender, at kommunerne allerede nu får »en vis kompensation« af staten.

Borgmesteren roser dog også regeringen for at ville gøre det sværere for flygtninge at få familiesammenføringer.

»Får vi en opbremsning, vil det give os et pusterum,« siger han.

Jens Ive efterlyser, at kommunerne i højere grad kan få lov til at dispensere fra planloven, så de kan omdanne erhvervsejendomme til midlertidige boliger. På samme måde efterlyser han, at det bliver nemmere for kommunerne at låne penge til at købe boliger i stedet for, at de, som det er i dag, skal finansiere boligkøbene med midler fra kommunekassen.

»Det vil alt sammen gøre det nemmere for os at finde boliger til flygtningene,« siger han.

Vesthimmerlands Kommune står til at modtage 91 flygtninge, og ifølge borgmester Knud Kristensen (K) har kommunen »i den grad brug for hjælp«.

»Vi er presset. Vi gør det, så godt vi kan, selv om omkostningerne stiger,« siger han:

»Men der går sikkert ikke meget mere end et stykke tid, før en politiker fra Christiansborg finder vej hertil og siger, at flygtningene lever under usle vilkår, og vi ikke løser vores opgave.«

Familiesammenføring »noget pjatteri«

Borgmester i Brønderslev Kommune Mikael Klitgaard (V) fortæller, at hans kommune skal modtage op til 127 flygtninge i år. Han efterlyser først og fremmest yderligere stramninger af reglerne for familiesammenføring. Han kalder regeringens plan om, at det ikke skal være muligt for flygtninge med midlertidigt asyl som dem fra Syrien at få familiesammenføring det første år i Danmark, for »noget pjatteri«.

»Jeg tvivler på, at krigen er ovre i Syrien efter et år,« siger han:

»Vi forventer en del familiesammenføring, og det burde vi få mere hjælp til.«

Integrationsminister Manu Sareen (R) anerkender, at kommunerne »står i en meget udfordrende situation«. Han tilføjer, at han efter efterårsferien skal mødes med kommunerne for at diskutere flygtningesituationen.

»Vi vil gerne give dem den bedst mulige støtte,« siger han. Manu Sareen vil dog ikke her og nu love flere penge. »Men vi arbejder på løsninger,« tilføjer han.