Kommuner bryder loven med vilje: Jobtilbud til flygtninge dur ikke

Mange flygtninge mangler de nødvendige kvalifikationer for at komme i virksomhedspraktik, mener nogle kommuner, der hellere vil uddanne flygtningene eller give dem hjælp til at starte egen virksomhed. Men det strider mod regeringens politik.

Tedros Haile i praktik i IKEA. Fold sammen
Læs mere
Foto: Thomas Lekfeldt
Lyt til artiklen

Vil du lytte videre?

Få et Digital Plus-abonnement og lyt videre med det samme.

Skift abonnement

Med Digital Plus kan du lytte til artikler. Du får adgang med det samme.

Flere kommuner udfordrer nu Folketingets beslutning om, at nytilkomne flygtninge skal hurtigt i virksomhedspraktik eller løntilskud. Kommunerne vil i stedet sende flygtningene i uddannelse eller hjælpe dem med at starte selvstændig virksomhed, skriver Ugebrevet A4.

Silkeborg Kommune bryder i øjeblikket loven, fordi kommunen har sat 40 unge, nytilkomne flygtninge i gang med en ungdomsuddannelse, en såkaldt GFU-uddannelse (Grundskole for Unge Udlændinge). Kommunen mener, uddannelse giver mere mening end praktik, fordi de unge mangler basale kompetencer for at kunne gøre sig på en dansk arbejdsplads, samtidig med at der i lokalområdet er stor mangel på især faglærte og ingeniører.

»I Jylland mangler vi arbejdskraft på en lang række områder lige i øjeblikket. Dygtige håndværkere hænger ikke på træerne, så når der kommer nogle, der er parat til at tage en ungdomsuddannelse af en eller anden art, så skal vi jo gøre det,« forklarer borgmester Steen Vindum (V) i Silkeborg Kommune.

Steen Vindum erkender ifølge Ugebrevet A4, at kommunens praksis er ulovlig. Kommunen har sendt et brev til beskæftigelsesministeren, som nu er sendt videre til integrationsminister Inger Støjberg, hvor man opfordrer regeringen til at tage reglerne op til revision.

Et flertal i Folketinget besluttede sidste år, at nytilkomne udlændinge skal i virksomhedspraktik eller løntilskud senest fire uger efter, de er kommet i hænderne på kommunen. Men Silkeborg er ikke alene om at mene, at denne løsning ikke altid er det bedste for hverken virksomheder eller flygtninge.

Frederikshavn, Jammerbugt og Hjørring kommuner har sammen søgt Integrationsministeriet om lov til at se bort fra fire-ugers-reglen og i stedet tilbyde udlændinge uddannelse eller give dem støtte til et iværksætterforløb. Kommunerne argumenterer med, at mange flygtninge slet ikke er klar til at komme ud i en virksomhed, og at praktikforløbene derfor indebærer en risiko for, at virksomhederne helt vælger at trække sig fra samarbejdet med kommunen om integration.

Ansøgningen blev imidlertid afvist, skriver Ugebrevet A4, fordi »det strider mod helt centrale elementer i regeringens politik på integrationsområdet«.

Frederikshavn Kommune har flere gange stået med engagerede flygtninge, der gerne ville starte egen virksomhed, men som først skulle i virksomhedspraktik.

»Det der virker, det er det, folk tror på. Så i det øjeblik man bygger på det »drive,« der er i den enkelte person, så får man noget til at lykkes,« siger Flemming Søborg, der er centerchef i Center for Arbejdsmarked i Frederikshavn Kommune til Ugebrevet A4.

Det er ikke lykkedes Ugebrevet A4 at få en kommentar fra integrationsminister Inger Støjberg (V), da hun er bortrejst.

Berlingske har tidligere beskrevet, at forskere savner evidens for, at virksomhedspraktik fører til job for flygtninge. Sidste år konkluderede en effektanalyse, at virksomhedspraktik øger danske kontanthjælpsmodtageres mulighed for at få job med 16 procent, men det vides ikke, hvordan effekten er for flygtninge uden danskkundskaber.

Forskningsinstituttet Kora undersøgte sidste år kommunernes integrationsindsats og konkluderede, at »på trods af den megen aktivitet, er det kun hver ottende, der får et job efter et aktiveringsforløb.« Anders Bruun Jonassen, der er økonom og forsker i incitamenter til arbejde på SFI, Det Nationale Forskningscenter for Velfærd, undrede sig i den forbindelse over, at virksomhedspraktik er det eneste værktøj, kommunerne må bruge for at få flygtninge i job.

»Der er i hvert fald ikke belæg i forskningen for at udråbe det som løsningen,« sagde han.

Beskæftigelsesordfører Hans Andersen (V) har forsvaret regeringens satsning på virksomhedspraktik med, at praktikken blandt andet skaber kendskab til danskernes arbejdsmarkedskultur, og dermed gør det lettere for udlændinge at finde job enten i den pågældende virksomhed eller i en anden.

»I en årrække har vi haft fokus på sprogkundskaber. Men det har ikke virket godt nok – det skal kombineres. Derfor skal en flygtning have arbejdstøjet på så hurtigt som muligt. Det har vi forsømt i årtier at fortælle flygtninge, der er kommet hertil,« sagde Hans Andersen til Berlingske sidste efterår.