Kommuner blåstempler institutioners sukkerforbud

Landets daginstitutioner skal ikke bestemme over børnenes medbragte mad, lyder det fra juraprofessor, som bakkes op af borgerlige politikere. Men kommunerne mener, reglerne er på sin plads.

Lyt til artiklen

Vil du lytte videre?

Få et Digital Plus-abonnement og lyt videre med det samme.

Skift abonnement

Med Digital Plus kan du lytte til artikler. Du får adgang med det samme.

Daginstitutioner har lov til at indføre forbud mod mælkesnitter, chokolademadder og andre søde sager i børnenes medbragte madpakker.

Sådan lyder det fra Kommunernes Landsforening (KL), efter at juraprofessor Kirsten Ketscher, Københavns Universitet, i Jyllands-Posten har sået tvivl om institutionernes kompetence til at udstede forbud mod bestemte madvarer i en madpakke.

»Min opfattelse er, at man fint kan lave den slags retningslinjer, så længe det handler om, at kommunerne fastlægger retningslinjer for sundhedsfremme,« siger Karsten Thystrup, der er kontorchef i KLs juridiske kontor.

Et stort antal daginstitutioner har ifølge Jyllands-Posten indført restriktioner for indholdet af børnenes madpakker. Nogle institutioner har lavet deciderede forbudslister, hvor eksempelvis Danone-yoghurt, mælkesnitter, kiks og kage er bandlyst.

Det sker under henvisning til børnenes sundhed og til de konflikter, der kan opstå, når Anton eksempelvis har fået en drikkeyoghurt med, mens Marie må tage til takke med en flad leverpostejsmad.

Og så længe, at hverken børn eller forældre bliver straffet for at overtræde reglerne, er der ifølge KL ikke noget at komme efter:

»Så længe sådanne retningslinjer ikke bruges til at sanktionere forældre, der ikke vil følge dem, ser jeg ikke noget problem. Men forældrene må tåle at blive udsat for personalets argumenter,« siger Karsten Thystrup.

Juraprofessor Kirsten Ketscher mener, at forbuddet mod søde sager svarer til, at institutionerne stiller krav om, at børnene skal have en bestemt frisure. Men den sammenligning holder ikke, lyder det fra KL.

»Kostpolitik er noget, der anvendes inden for plejesektoren, og det er også helt relevant inden for daginstitutionsområdet. Det kan ikke sammenlignes med hvilket tøj, man går med og hvilken frisure, man har,« siger Karsten Thystrup.

Han understreger, at der også skal være plads til at gøre undtagelser fra kostreglerne:

»Jeg har kun kendskab til fornuftig og saglig administration, hvor der også er plads til, at man kan dispensere ved eksempelvis fødselsdage,« siger Karsten Thystrup.

På Christiansborg har de Konservatives leder, Søren Pape (K), kun hovedrysten til overs for institutionernes madregler.

»Det er det her sundhedssamfund, der overgeares, hvor man skal fortælle folk, at det her kan du ikke selv finde ud af, nu skal vi nok fortælle, hvad der må være på en madpakke. Det er fuldstændig langt ude og viser også bare, at vi har for lidt at gå op i i det her land,« siger Søren Pape.

Også Dansk Folkepartis socialordfører, Karin Nødgaard (DF), mener, at institutionerne går over stregen.

»Det er nu engang forældrene, der skal bestemme, hvad der er i madpakkerne. Hvis der er store problemer med enkelte børn, der får for meget sukker, så kan man tage en snak med den enkelte familie. Men et generelt forbud hører ingen steder hjemme. Bare det, at børnene får en madpakke med, er rigtig godt,« siger Karin Nødgaard.

Formand for Forældrenes Landsforening Fola, Dorthe Boe Danbjørg, vil dog gerne stå på mål for kostreglerne:

»Jeg mener ikke, det er formynderisk, for ingen blander sig jo i, hvad forældrene gør, når børnene er derhjemme. Men når barnet er i daginstitutionen er det en del af et fællesskab, og her handler politikkerne om at gøre det, som er bedst for alle børn, når de er der,« siger hun.