Kommuner ansætter akademikere og journalister i stor stil: »Det er ikke rimeligt at kalde nogen en kold hånd«

På kun tre år har kommunerne ansat ti procent flere akademikere og journalister til administration og ledelse. Man kan bruge pengene bedre, lyder det indenrigsministeren.

Birger Mac arbejder i Jobcenter Rudersdal i Birkerød, hvor han betjener et politiske udvalg i kommunen. På blot tre år har kommunerne ansat ti procent flere akademikere og journalister til administration og ledelse, viser nye tal fra Økonomi- og Indenrigsministeriet. Fold sammen
Læs mere
Foto: Photographer Sara Gangsted
Lyt til artiklen

Vil du lytte videre?

Få et Digital Plus-abonnement og lyt videre med det samme.

Skift abonnement

Med Digital Plus kan du lytte til artikler. Du får adgang med det samme.

Birger Mac er en iskold hånd.

Hvis altså de varme er dem, der i disse uger tørrer 11-taller af næsen på vuggestue-unger.

Han er uddannet sociolog fra KU, arbejder på Jobcenter Rudersdal i Birkerød og har som sin vigtigste opgave at betjene et politisk udvalg i kommunen med præcise notater og sagsfremstillinger.

Du kommer næsten til at fryse!

Men Birger Mac køber på ingen måde ind på, at han ikke også er med til at højne servicen i kommunen generelt.

Til dagligt sidder han som akademiker blandt HKere og tæt på sagsbehandlere. Alle udfører de administrativt arbejde.

Men skal der virkelig en akademiker til hans del af jobbet?

»Ja, det vil jeg i høj grad mene. Lovgivningen på beskæftigelsesområdet er kompliceret stof. Vi følger op på indsatserne - hvor mange er kommet i job, hvor mange er kommet i uddannelse. Det kan godt være lidt langhåret. Og så skal vi kunne formidle det på en letforståelig måde bagefter,« siger 57-årige Birger Mac og fortsætter:

»Jeg hjælper også borgerne i kommunen, men måske mere indirekte. Vi laver arbejdsgange, der fungerer godt, skaber gode forløb, der hjælper borgerne på bedst mulig måde.«

For mange akademikere?

Landets økonomi- og indenrigsminister, Simon Emil Ammitzbøll (LA), er ikke ude efter Birger Mac.

Slet ikke.

Men nye tal fra hans ministerium viser, at der fra 2013 til 2016 var en stigning i antallet af ansatte akademikere og journalister til administration og ledelse i kommunerne fra 16.063 til 17.714.

Altså en stigning på cirka ti procent på ganske kort tid.

Imens har det samlede antal, der arbejder med administration og ledelse i kommunerne, ligget status quo omkring de 86.000.

Med andre ord sker der i disse år en forskydning mod, at der er blevet flere akademikere og journalister frem for andre typer af ansatte i administrationen.

Den udvikling bryder ministeren sig ikke umiddelbart om:

»Jeg er bekymret for, om man ansætter flere akademikere og journalister, uden at der er nogen særlig grund til det. Hvis man gerne vil bruge en højere lønsum på administrative medarbejdere, og man gerne vil bruge journalistiske medarbejdere til at forklare borgerne om det, som kommunen gør, så vil deres være færre penge til mere borgernære ting. Sådan er det, og det er jo et prioriteringsspørgsmål,« siger Simon Emil Ammitzbøll.

Skæv geografisk fordeling

Notatet fra Økonomi- og Indenrigsministeriet viser, at andelen af akademikere og journalister i administrationen er skævt fordelt landet over.

Andelen er størst i Københavns Kommune med 9,6 procent af alle ansatte i kommunen Herudover er det særligt kommuner i hovedstadsområdet, Aarhus, Odense og ø-kommunerne Fanø og Samsø, der har mange akademikere og journalister ansat i administrationen.

Andelen er derimod lavest i Guldborgsund, Lolland og Morsø kommuner. I Morsø er tallet 2,8 procent.

Når man i ministeriet taler om ansatte inden for administration og ledelse, er f.eks. medarbejdere i administrative støttefunktioner, administrative chefer, decentrale ledere og personale, der varetager myndighedsopgaver, inkluderet Sagsbehandlere og visitatorer er også administrativt personale.

»Man kan se et mønster i forhold til geografi. Når man er i de større byer tættere på universiteterne, så er der en større tendens til at ansætte journalister og akademikere, end hvis du er længere væk. Det kan der naturligvis være flere grunde til, men det kan indikere, at nogle af de her opgaver kan løses af andre medarbejdere, for det gør man i andre kommuner,« siger Simon Emil Ammitzbøll.

Men akademikere kan vel sagtens være deres løn værd, trods en højere løn?

»Vi skal glæde os over de medarbejdere, der er deres vægt værd i guld, og jeg har ikke noget principielt mod akademiske medarbejdere. Men når der er så kraftig en tendens på så kort et tidsinterval, så er det noget, som vi skal være opmærksomme på. For mig er det en anledning til at stoppe op og overveje, hvad det er, der sker.«

Ser man isoleret på journalisterne, er antallet af ansatte på overenskomsten mellem Dansk Journalistforbund og KL steget fra 198,7 til 238,4 i samme tidsperiode.

Gammel debat

Debatten om kolde og varme hænder har stået på i årevis i Danmark.

Hos DJØF Offentlig afviser formand Sara Vergo, at man vil få bedre service, hvis an skiftede akademikere ud med ansatte med lavere uddannelsesniveau.

»Det er så nemt at sige, at den offentlige sektor kun bliver dårligere, når der er flere akademiske medarbejdere. Jeg forstår godt, at man kan være frustreret over, at der bliver skåret på børne- og ældrepleje, men årsagen er ikke, at man professionaliserer den øvrige del af butikken. De dygtige djøffere er med til at styre budgetterne, som er kæmpe store i kommunerne. Man skal vel være glad for, at pengene ikke ligger i en cigarkasse, men i et regneark,« siger Sara Vergo og fortsætter:

»Hvis du skal forklare borgerne, hvordan du sikrer deres retssikkerhed, så ville HKeren komme på en opgave. Hvis du får tvangsfjernet dit barn, er det vel meget godt, at det er muligt at tale med en psykolog - også selv om pædagoger er dygtige.«

Derudover vil hun gerne minde politikerne om, at de ligger, som de har redt:

»Enkeltsager afføder ekstra registrering og holden øje med - dovne Robert generer flere papirer. Hver gang regeringen vil udlicitere flere opgaver, er der dejlige juristopgaver i at lave udbud. Hver gang de siger, at nu skal vi spare to procent, så er der dejlige økonomiopgaver i at sikre, at det sker. Lov om beskæftigelse er meget, meget kompliceret. Politikerne er selv med til at generere den her udvikling,« siger Sara Vergo.

På jobcentret i Rudersdal Kommune kender Birger Mac alt til den tunge lovgivning på beskæftigelsesområdet.

»Mange af de opgaver, som jeg løser, handler om strukturelle forhold og processer. Vi har en heftig lovgivning på beskæftigelsesområdet, og ud af det følger en masse sagsgange, som sagsbehandlerne skal følge. Dem producerer vi og følger op på. Er kommunen struktureret på en fornuftig måde - eller kunne vi gøre det bedre? Det er i høj grad det, det handler om,« siger Birger Mac.