Jammerbugt Kommune svigtede, da den i slutningen af 2009 foretog en såkaldt paragraf 50-undersøgelse af den nu 8-årige Lucas for at afklare drengens behov for hjælp og støtte. Ifølge drengen bliver han slået af sin mor, men kommunen spurgte ikke Lucas selv og har heller ikke gjort det siden. Og den går ikke, fastslår førende eksperter på området.

Læs den tragiske historie: Ingen lytter til Lucas

Der var intet tidspres i forbindelse med paragraf 50-undersøgelsen af Lucas, og kommunen anså ham ikke for så truet, at den gennemførte foranstaltninger. Til Berlingske siger kommunen i dag, at den imidlertid vurderede, at en samtale ville skade Lucas mere, end den ville gavne ham.

Fra artiklen "Ingen lytter til Lucas"

»Han siger, at mor slår, men politiet lukker efterforskningen. Han græder og kaster op på kommunekontoret, men ingen noterer, hvad han fortæller. Han er otte år og truet på sin udvikling. Hvem vil lytte?«

---

»Jeg vil ikke kommentere den konkrete sag, men generelt vil jeg gerne slå fast, at det er et lovkrav, at der skal tales med barnet i forbindelse med en paragraf 50-undersøgelse. Det er endda mere end et lovkrav. Det er selve ideologien i loven, fordi en paragraf 50-undersøgelse jo er en undersøgelse af barnets behov, og derfor skal man kende barnets egne synspunkter,« siger udviklingsleder og master i udsatte børn Karin Kildedal fra Aalborg Universitet.

Læs også: Kommuner overser børnevold

Psykolog og projektleder i Red Barnet Kuno Sørensen slog i Berlingskes omtale af Lucas-sagen i går fast, at der var tale om »lovbrud«. I dag uddyber han:

»I mange sager bliver der ikke ført en grundig samtale med børnene eller foretaget en psykologisk undersøgelse, der kan skrælle forældrenes synspunkter væk og nå ind til børnenes egne synspunkter og opfattelser. Vi ser gang på gang, at børnesamtalerne bliver prioriteret bort af kommunerne, som arbejder under et meget stort sagspres. Så det er ikke af ond vilje, men det er stadig i strid med loven.«

Tema: Vold mod børn

Formanden for foreningen af socialchefer, Ole Pass, understreger, at de sociale myndigheder skal tage advarslerne fra børneorganisationerne alvorligt.

»At vi skal inddrage barnet er uden for enhver tvivl, og jeg mener også, at kommunerne er blevet bedre til det. Der kan dog være grunde til, at man ikke hører barnet, for at i stedet handle straks, hvis barnet er truet. Nogle gange skal tingene gå hurtigt, og så er man nødt til at sætte sund fornuft over juraen,« siger han.