Kommune til skoler: Nævn ikke, at terrormistænkte Omar er muslim

Odense Kommune opfordrer skolerne til at fortie om, at gerningsmanden ved weekendens terrorangreb i København var muslim.

Arkivfoto. Odense Kommune har udsendt skriv til kommunen skoler om, at man ikke nævner, at gerningsmanden bag weekendens terrorangreb i København er muslim. Fold sammen
Læs mere
Foto: Steffen Ortmann
Lyt til artiklen

Vil du lytte videre?

Få et Digital Plus-abonnement og lyt videre med det samme.

Skift abonnement

Med Digital Plus kan du lytte til artikler. Du får adgang med det samme.

Omtal terroristen fra København alene som gerningsmand - ikke som muslim. Religion er ikke afgørende.

Sådan er ordlyden, ifølge Fyens Stiftstidende, i et brev, som Odense Kommune har sendt ud til kommunens skoler, ungdomsskoler og ungdomsklubber. I brevet anbefales det altså, at lærere ikke skal nævne religiøs overbevisning, når der tales med eleverne om weekendens terrorangreb på et debatarrangement med Muhammed-tegneren Lars Vilks og mod den jødiske synagoge i København.

»Uanset hvad efterforskningen må vise, så er etnicitet, religion eller andet ikke det afgørende. Det afgørende er derimod, at der er tale om en formodet gerningsmand til to drab og flere drabsforsøg,« står der ifølge Fyens Stiftstidende i anbefalingen fra SSP-samarbejdet i Odense Kommune.

Kommunens retning i denne sag er dog hel gal, mener psykolog i Red Barnet Kuno Sørensen. Til lokalavisen siger han, at kommunens anbefaling er et udtryk for en berøringsangst på et tidspunkt, hvor børnene har brug for hjælp og diskussion frem for at skulle fortolke handlingerne på egen hånd.

Den ansvarlige rådmand i Odense Kommune, Susanne Crawley Larsen (R), siger, at brevet er skrevet, inden det stod helt klart, hvem gerningsmanden til angrebene var, og derfor medgiver hun, at »det kan blive nødvendigt at ændre vejledningen undervejs«.

Berlingske Nyhedsbureau har torsdag morgen uden held forsøgt at få en uddybende kommentar fra Susanne Crawley Larsen.

Odense Kommune har efterfølgende et nyt brev om terrorangreb: