Kommune dropper religiøse hensyn i terrorsag

Det var en fejl at bede odenseanske skoler om ikke at omtale den muslimske baggrund hos manden bag weekendens terrorangreb. Det erkender Odense Kommune nu. På københavnske skoler forsøger man at besvare elevspørgsmål på »ærlig vis«.

Odense-borgmester Anker Boye (S) kalder det en fejl, at kommunen bad skoler om ikke at nævne den religiøse baggrund for manden, der 14. og 15. februar foretog attentater i København. Fold sammen
Læs mere
Foto: Jens Nørgaard Larsen
Lyt til artiklen

Vil du lytte videre?

Få et Digital Plus-abonnement og lyt videre med det samme.

Skift abonnement

Med Digital Plus kan du lytte til artikler. Du får adgang med det samme.

Odense Kommunes børn- og ungeforvaltning har været ude i et stormvejr, efter at den søndag sendte et brev til kommunens skoler med en anbefaling om ikke at italesætte gerningsmandens etnicitet eller religion i forbindelse med weekendens terrorangreb.

Et skriv, som, flere fynske politikere mener, er en opfordring til at skjule, at gerningsmanden er muslim, og at angrebet sandsynligvis var religiøst motiveret.

Deriblandt Odense Kommunes egen borgmester, Anker Boye (S), der kalder brevets ordlyd en fejl i en pressemeddelelse:

»Selvfølgelig skal vi fortælle vores børn om baggrunden for den frygtelige begivenhed, og her er det helt naturligt også at fortælle om, at gerningsmanden kan have været motiveret af Muhammed-tegningerne,« slår Anker Boye fast.

Torsdag eftermiddag sendte børn- og ungeforvaltningen et nyt brev ud, hvori man understreger, at »det på intet tidspunkt har været hensigten at give nogen mundkurv på«.Til TV 2 News siger rådmand i børn- og ungeforvaltningen Susanne Crawley Larsen (R), at det oprindelige brevs intention var at opfordre til hensyntagen, til flere fakta om gerningsmand såvel som motiv forelå.

»Vi ændrer brevet til, at lærerne skal tale med børnene om, hvad det er, der er sket, og de skal svare på alle spørgsmål, og de skal også sige, at det handler om religiøsitet,« siger Susanne Crawley Larsen til TV 2 News.

Eleverne har meget forskellige behov

Berlingske har foretaget en rundringning til landets største kommuner, og meldingen fra Aarhus og Aalborg er, at kommunerne ikke har sendt eller planlægger at sende en anbefaling magen til Odenses.

Københavns Kommune skrev til skolerne søndag og mindede om at bruge forvaltningens ressourcer, men rådede ikke om, hvordan snakken på skolerne skal gribes an. Alt tyder da også på, at skolerne selv er gode til at vurdere elevernes behov.

»Vi har 18 klasser, og det er meget forskelligt, hvilket behov børnene har for at tale om det. I nogle klasser er der børn, der har et stort behov for, at der bliver talt om det, mens behovet er mindre i andre klasser. Vi sikrer os, at vores elever ikke er bange og undgår at bilde dem noget ind, for angrebet er jo foregået i vores samfund,« siger Peter Stennicke, skoleleder på Heibergskolen på Østerbro i København.

Han og skolens lærerstab har ikke forsøgt at skjule, at gerningsmanden var muslim.

»Det tør vi godt tale om. Skulle jeg holde skjult, at det var en ung mand med muslimsk baggrund, der var blevet rabiat i sin tro? Jeg ville heller ikke have skjult det, hvis det var en kristen eller en nazist. Vi siger tingene, som de er. Det hjælper ikke at skjule det,« siger Peter Stennicke.

Skoleleder på Guldberg Skole på Nørrebro Morten Nielsen vil heller ikke fortie sandheden.

»Jeg kan ikke forstå pointen i at skjule gerningsmandens religion. Hvis et barn spørger: Var ham, der gjorde det, muslim? Skal man så svare, at det ved man ikke? Det er jeg uenig i. Jeg synes ikke, man skal lægge tryk på gerningsmandens religiøse baggrund, men man skal heller ikke lyve om den eller skjule den,« siger Morten Nielsen.

Politiet besøger eleverne

På Guldberg Skole har de ansatte ligeledes talt med og lyttet til elever med et behov, ligesom skolens ældste elever har været ude ved Krudttønden på Østerbro, hvor gerningsmanden affyrede 28 skud, og ved synagogen i Krystalgade, hvor en jødisk mand mistede livet.

»Det er en form for bearbejdelse, der gør det mere begribeligt. Eleverne kommer videre i en samtale omkring det, der er sket. De melder selv positivt tilbage, at det er lettere at forstå det skete, når man ser skudhullerne i Krudttønden. Det bliver bearbejdet på en måde, så man bedre forstår, at det er en hændelse, der er foregået i vores land, i vores by,« siger Morten Nielsen.

I Københavns Kommune har skolerne mulighed for at få besøg af politibetjente, der siden mandag har været rundt at oplyse og besvare elevers spørgsmål igennem det såkaldte SSP-samarbejde mellem forvaltninger, Kriminalforsorgen og Københavns Politi. Københavns Kommune oplyser, at syv skolers 7.-, 8.- og 9.-klasser har haft besøg af SSP siden søndag, mens politiet har afholdt et dialogmøde for lærere og ledelse på 14 skoler.