Kommune deler skole op og samler tosprogede i én afdeling

Et stigende antal tosprogede elever på en folkeskole i Herning har ført til bekymring for, at etnisk danske forældre vil vælge skolen fra. Kommunen har valgt en utraditionel løsning: Skolen deles op i to, og de tosprogede samles i den ene afdeling.

Arkivfoto fra en tilfældig folkeskole. Fold sammen
Læs mere
Foto: Thomas Lekfeldt

Mens man i andre kommuner eksperimenterer med at fordele tosprogede børn på flere skoler, har man i Herning Kommune valgt at gå den modsatte vej. Byrådet har besluttet at dele Herningsholmskolen op i to afdelinger fra næste skoleår og samle de tosprogede i den ene.

»Vi får et stigende antal henvendelser fra forældre, da det ikke er en skole, der traditionelt set har haft mange tosprogede. Forældre er bange for, at skolen er ved at knække, og de overvejer at flytte deres børn,« siger Dorte West (V), der er formand for børne- og familieudvalget i Herning.

Kan man ikke netop sige, at skolen knækker, når I nu deler den i to?

»Hvis forældre bliver utrygge ved, om der er tid nok til deres barn, hvis der mange tosprogede, hvor der skal tages særlige hensyn, så begynder de at tage deres børn ud. Vi gør det for at ændre den udvikling, hvor etnisk danske elever begynder at vandre væk,« svarer Dorte West.

Kommunen deler skolen op i to afdelinger på to forskellige matrikler. Den nye afdeling åbner halvanden kilometer væk på en tidligere lukket skole i Holtbjerg, der ligger på regeringens liste over udsatte boligområder. Ud fra beboersammensætningen i området forventer man, at den nye skole i Holtbjerg får op mod 80 procent tosprogede elever, skriver TV 2.

»Jeg bliver ked af det«

Tamara Nakapizye bor i boligområdet og hendes datter, syvårige Maya, er et af de børn, der skal flyttes fra Herningsholmskolen til den nye afdeling i Holtbjerg.

»Det går fint, der er ingen problemer i Mayas klasse på Herningsholmskolen. Maya er halv dansk og halvt afrikaner, og jeg bliver ked af det, for jeg føler, at bare fordi vi bor i det her område, så skal vi flytte skole. Hvordan skal børnene integreres, når der kun er udlændinge? Så lærer de en anden kultur,« siger hun.

Maya går i 1.b på Herningsholmskolen, men fra august 2019 skal hun skifte over til en afdeling på den tidligere nedlagte Holbjerg Skole. Her skal hun gå frem til 6. klasse, og så skal hun tilbage igen, da den nye afdeling kun vil gå til 6. klasse.

Tamara Nakapizye

»Det kan komme til at betyde, at børnene ikke får lyst til at gå i skole, fordi de føler, de ikke er accepteret, fordi de kommer fra et andet land, har en anden kultur eller en anden hudfarve.«


»Bare på grund af stedet, vi bor, skal Maya flytte skole. Det handler om, at der er mange tosprogede. Kommunen sender et signal om, at vores børn ikke er gode nok,« siger Tamara Nakapizye.

Hun frygter, at opdelingen af skolen kan føre til skolelede blandt børnene:

»Det kan komme til at betyde, at børnene ikke får lyst til at gå i skole, fordi de føler, de ikke er accepteret, fordi de kommer fra et andet land, har en anden kultur eller en anden hudfarve.«

Ekstra ressourcer

Formanden for børne- og familieudvalget Dorte West (V) fortæller, at skolen i Holtbjerg blev lukket for tre år siden. Skolelukningen betød dengang, at andelen af tosprogede elever på Herningsholmskolen steg til omkring 20 procent.

Der var en bekymring for, hvordan det ville gå, og byrådet har derfor fulgt udviklingen af elevsammensætningen siden. I dag er der 49 procent tosprogede i 0. klasse.

»Vi har politisk erkendt, at det var en forkert beslutning at lukke Holtbjerg Skole. Så vi genåbner Holtbjerg Skole og holder den som en afdeling af Herningsholmskolen, så det bliver en skole på to matrikler,« siger Dorte West.

Dorte West, formand for børne- og familieudvalget

»Vi har en forventning om, at der vil komme en del tosprogede, så der vil være ekstra fokus på danskundervisning og danske historier og traditioner. Derudover er der fokus på kompetenceudvikling af personalet, så vi sikrer, at de ansatte har særlige kompetencer i forhold til, hvordan man hjælper med integration.«


Hun fortæller, at den nye afdeling i Holtbjerg vil få mindre klasser og »et ekstra fokus på integration«.

»Vi har en forventning om, at der vil komme en del tosprogede, så der vil være ekstra fokus på danskundervisning og danske historier og traditioner. Derudover er der fokus på kompetenceudvikling af personalet, så vi sikrer, at de ansatte har særlige kompetencer i forhold til, hvordan man hjælper med integration,« siger hun.

Er det ikke vigtigt for integrationen, at de tosprogede elever går i klasse med mange etnisk danske elever?

»Eleverne mødes igen i 7., 8. og 9. klasse, og så vil man lave mange fælles aktiviteter. Med en skole på to matrikler bliver der tænkt meget i, at der skal laves fælles temauger og aktiviteter på tværs. Der kan også være venskabsklasser på tværs, så man oftere ser hinanden,« siger Dorte West.

Hvis Herningsholmskolen fortsætter som hidtil, frygter hun, at de tosprogede elever heller ikke kommer til at se meget til etnisk danske elever, for så risikerer man, at flere etnisk danske elever forlader skolen.

»Vi har sat ekstra ressourcer af, og jeg håber, at man på sigt på Holtbjerg kan se, at vi laver en god skole på begge matrikler,« siger Dorte West.

Byrådet har afsat 12 millioner kroner til at genetablere den nye skole og derudover fire millioner kroner om året de næste fire år til at styrke skolen, skriver TV 2.