Kommunale sparerunder er gået uden om indvandrerne

En analyse fra KL viser, at antallet af indvandrere fra ikkevestlige lande ansat i landets 98 kommuner er steget med ti procent på fem år.

ARKIVFOTO. Fold sammen
Læs mere
Foto: Morten Germund
Lyt til artiklen

Vil du lytte videre?

Få et Digital Plus-abonnement og lyt videre med det samme.

Skift abonnement

Med Digital Plus kan du lytte til artikler. Du får adgang med det samme.

Antallet af indvandrere eller efterkommere af indvandrere fra ikkevestlige lande ansat i kommunerne er steget med 10 procent på fem år, viser en analyse fra Kommunernes Landsforening (KL), skriver Politiken.

»Jeg er positivt overrasket over udviklingen. Man kunne godt have frygtet, at krisen havde ramt indvandrerne, men jeg tror, at landets kommuner forsøger at lade befolkningssammensætningen afspejle i sammensætningen af personale«, siger borgmester i Høje-Taastrup Michael Ziegler (K), der også er formand for Kommunernes Landsforenings (KL) løn- og personaleudvalg.

Der er i løbet af de seneste fem år ansat blevet ansat 651 indvandrere eller efterkommere fra ikkevestlige lande i de 98 kommuner, mens det samlede antal ansatte i samme periode er faldet med 35.000, viser en analyse fra KLs nyhedsbrev, Momentum.

Professor Flemming Ibsen, Aalborg Universitet er umiddelbart overrasket over, at indvandrere med ikkevestlig baggrund med succes har bidt sig fast i kommunerne i kriseårene.

»Der er formentlig tale om en bevidst strategi fra jobcentrene og kommunerne om at få indvandrere - og især indvandrerkvinder - i arbejde. Her matcher de kommunale job, som ikke kræver så meget uddannelse, godt«, siger han.

»Indvandrerne har typisk job, som ligger i bunden af lønhierarkiet, men det er bemærkelsesværdigt, at de også er pænt repræsenteret i de pædagogiske fag. Det hænger formentlig sammen med, at der er indvandrerbørn i vuggestuer og børnehaver, så det er en fordel med personale med indvandrerbaggrund, som har lettere ved at forstå dem. Det samme gør sig gældende med ældreområdet. Der er efterhånden mange indvandrere i de ældre aldersgrupper, og en del af dem er dårlige til dansk. De vil let blive helt isoleret, hvis de ikke møder personale, som taler deres eget oprindelige sprog,« siger Flemming Ibsen.

Michael Ziegler tvivler på, at der i kommunerne er en bevidst strategi om at betjene børn eller ældre indvandrere på »deres eget sprog«.

»Der er nok i højere grad tale om, at indvandrere med ikkevestlig baggrund har et uddannelsesmæssigt efterslæb i forhold til resten af befolkningen. Derfor passer deres kvalifikationer godt til jobs, som ikke kræver så meget uddannelse. Hvis vi så kan få den sidegevinst, at de kan servicere nogle borgere på deres eget sprog, er det kun godt«, siger han til Politiken.