Kommunal kampagne: Meld din kollega for alkoholmisbrug - for børnenes skyld

Hvert femte barn vokser op i et hjem med alkoholmisbrug, viser nye tal fra Sundhedsstyrelsen. Derfor opfordrer kommuner over hele landet til, at man griber ind overfor venner, familie og kollegaer, hvis man har mistanke om, at deres alkoholvaner er til skade for familiens børn.

23-årige Nana Strandgaard er vokset op med to alkoholiske forældre. I dag arbejder hun som socialrådgiver og ville ønske, at voksne i hendes barndom havde brudt tavsheden og hjulpet med at sætte ord på de problemer, hun kæmpede med. Foto: Jonas Skovbjerg Fogh
Læs mere
Fold sammen

Hvert femte barn er vokset op med utryghed, øllugtende humørsvingninger, brudte aftaler og måske en forælder, der er forsvundet ud i natten for at gå på værtshus. Hvert femte barn er vokset op i et hjem, hvor der blev drukket for meget.

Det viser en opgørelse fra Sundhedsstyrelsen, hvor knap 20 procent af de voksne danskere selv angiver, at de er vokset op med forældre, der drak så meget, at det gik ud over deres trivsel.

Alligevel bliver der alt for sjældent grebet ind, og derfor rejser en ny landsdækkende kampagne spørgsmålet: »Ser du bare til?«

Ser du bare til, at din kollega for ofte prioriterer fadøl over familieliv, og ser du bare til, at dine børns legekammerater er utrygge i voksnes selskab?

Det er Københavns Kommune, der sammen med Frederiksberg Kommune samt de private organisationer Alkohol & Samfund og Blå Kors’ rådgivningstilbud til børn og unge, TUBA, står i spidsen for kampagnen, som opfordrer til at »gribe ind, før barndommen er forbi« og ringe til Alkolinjen for råd om, hvordan man bedst muligt handler på venners, kollegers eller klassekammeraters forældres overforbrug af alkohol.

Der er nemlig behov for at gøre op med den berøringsangst, mange danskere har over for alkoholmisbrug, mener sundheds- og omsorgsborgmester i Københavns Kommune, Ninna Thomsen (SF).

»Kampagnen skal ikke bare opfordre til, at flere henvender til sig Alkolinjen, men også til, at vi bliver bedre til at italesætte alkoholproblemer menneske til menneske. Alkohol- misbrug er et tabu, og mange tør ikke tage det ansvar på sig, som hører med, når man kender til børn, der mistrives på grund af alkohol. Det har store konsekvenser for alt for mange børn også i deres voksne liv, hvis vi forsat bare lukker øjnene. Man kan se det som at angive hinanden – jeg ser det som omsorg,« siger hun.

Kampagnen forholder sig ikke til, hvornår der er tale om omsorgssvigt, eller hvornår forældre »drikker for meget«, men om hvordan forbruget påvirker barnets trivsel og relationen mellem forældre og barn.

Opfordring til et anmeldersamfund

Kampagnens budskab og rødvinsplettede børnetegning støder imidlertid Liberal Alliances sundhedsordfører, May-Britt Kattrup, der mener, at opfordringen strider mod danske værdier. For hvem skal bestemme, hvornår meget bliver for meget, og hvordan afgør man om børn lider omsorgssvigt?

»Det er jo bedste Sovjetunionen-stil at opfordre til at angive folk, bare fordi de ikke lever op til Sundhedsstyrelsens normkrav. Man skal selvfølgelig gribe ind, hvis man kender børn, der går for lud og koldt vand, men ellers skal man ikke blande sig i andre folks privatliv. Vi skal ikke skabe en politistat,« siger hun.

May-Britt Kattrup mener, at det er naturligt, hvis lærere og pædagoger, der er tæt på barnet, reagerer, hvis de oplever omsorgssvigt, og at man i øvrigt kan benytte sig af de sociale tilbud, som allerede findes.

Også sundhedsminister Sophie Løhde (V) mener, at det er »et skråplan, hvis forældre i tide og utide i børnehaven skal til at svare på, om de drikker mere eller mindre alkohol«.

»Jeg har fortsat den holdning, at vi skal passe på, at vi ikke får et samfund, hvor staten og kommunerne blander sig unødvendigt. Vi skal ikke skyde med spredehagl og sætte alle i samme bås,« skriver Sophie Løhde til Berlingske.

Men når det handler om børn og børns trivsel, har vi allesammen en borgerpligt til at gribe ind, og vi kan ikke være opmærksomme nok, lyder det fra direktør i Børns Vilkår, Rasmus Kjedahl, der beskriver alkoholmisbrug som en af mest massive enkeltstående problemstilinger for nutidens børn i Danmark.

»Det er desværre sådan, at et overdrevent alkoholforbrug er socialt acceptabelt, indtil det bliver meget slemt og synligt. Den liberale alkoholkultur afholder desværre også folk fra at underrette kommunerne, fordi de er bange for, hvad det vil få af konsekvenser,« siger han og tilføjer, at den bedste hjælp, man kan give børn i familier med alkoholmisbrug, er at underrette kommunen, så snart man bare er det mindste i tvivl. Så må man overlade det til fagpersoner at vurdere, om der skal gribes ind.

Værst i de pæne hjem

Københavns Kommune har tidligere gennemført omdiskuterede alkoholkampagner. Blandt andet i 2012, hvor man ved at uddanne særlige ressourcepersoner blandt lærere på folkeskolerne på Østerbro og i Indre By gik til kamp mod velhaverdruk.

Direktørfædre og karrieremødre med lange uddannelser og høje indtægter har nemlig i højere grad et risikabelt alkoholforbrug. Her drikker 11,7 procent over Sundhedsstyrelsens højrisikogrænse – som er på 14 genstande pr. uge for kvinder og 21 genstande for mænd – mens det er 10,1 procent blandt danskerne generelt.

Erfaringen viser dog, at skolelærere og socialmyndigheder ofte har svært ved at opdage og italesætte alkoholproblemet, særligt hvis forældrene er højt uddannede, fortæller Henrik Appel, der er leder i Blå Kors’ tilbud til unge, TUBA.

»Når alt ser pænt ud på overfladen, kan det være svært at vide, om eller hvordan man skal gribe ind. Jeg plejer altid at sige, at man skal kigge barnet i øjnene, så er man ikke i tvivl,« siger han.

Derfor opfordrer den nye kampagne også til at tage fat i ens nærmeste og ligesindede. En strategi, som direktør for Statens Institut for Folkesundhed, Morten Grønbæk, forventer vil have en effekt.

»Det gode ved kampagnen er, at den opfordrer til at sætte ind på mange forskellige parametre. Vi snakker tit om, at vi som borgere bliver tudet ørerne fulde af sundhedsråd, men man skal ikke undervurdere effekten af denne type kampagner,« siger han.