Kommissionsmedlem: Irak-lækager viser vigtigheden af vores arbejde

De nye oplysninger om de danske soldaters håndtering af irakiske fanger understreger vigtigheden af den nu lukkede Irakkommission, mener et af de tidligere kommissionsmedlemmer.

Liberal Alliance lægger sig på linje med rød bloks krav om at offentliggøre den lukkede Irak-kommissions hidtidige arbejde. Farlig kurs, mener Dansk Folkeparti. Fold sammen
Læs mere
Foto: Henning Bagger
Lyt til artiklen

Vil du lytte videre?

Få et Digital Plus-abonnement og lyt videre med det samme.

Skift abonnement

Med Digital Plus kan du lytte til artikler. Du får adgang med det samme.

Et hidtil mørkelagt dokument giver et usædvanligt indblik i, hvordan forsvaret håndterede de mange hundrede irakiske fanger, der under den danske tilstedeværelse i Irak blev løsladt eller givet videre til de irakiske myndigheder.

Dokumentet, som Politiken har fået fat i via en aktindsigt, viser, at mindst 260 ud af godt 500 fanger, som de danske styrker tog i Irak, er blevet udleveret til Iraks myndigheder.

De nye oplysninger er det seneste i række af hemmeligholdte oplysninger om krigen i Irak, der er kommet for dagen.

Tidligere på måneden viste et notat, som Politiken kunne berette om, at daværende statsminister Anders Fogh Rasmussen allerede et år før krigens begyndelse drøftede muligheden for en invasion af Irak med den amerikanske viceforsvarsminister Paul Wolfowitz.

Og et par dag efter skrev Jyllands-Posten om, at det danske forsvar og det kontroversielle amerikanske sikkerhedsfirma Blackwater havde en aftale under krigen om beskyttelse af den danske ambassade i Irak og danskere i landet.

Rækken af afsløringer viser, at den nu nedlagte Irak- og Afghanistankommission burde have været videreført, mener juraprofessor ved Aarhus Universitet Jørgen Albæk Jensen, der har været medlem af kommissionen, som regeringen i slutningen af juni nedlagde.

»Det understreger, at der var behov for, at vi skulle fortsætte. For det viser, at alt på ingen måde kommet frem i lyset,« siger Jørgen Albæk Jensen.

Spørgsmål: Men med de informationer, der løbende kommer frem, kunne man jo godt spørge, om man så overhovedet behøver en kommission?

»De ting, der er kommet frem, understreger kun, at der er et behov,« siger Jørgen Albæk Jensen og henviser til, at kommissionen har langt flere muligheder end pressen for at undersøge hemmeligholdte informationer og indkalde kilder til afhøringer.

Ud over informationen om de 500 fanger, viser dokumentet fra forsvaret ifølge Politiken også, at danske officerer i Irak i 12 tilfælde udleverede irakiske fanger til de irakiske myndigheder, efter landet havde indført dødsstraf. Og det trods ordre om det modsatte fra Forsvarsministeriet.

Men der er stor usikkerhed om, hvilke personer der er blevet udleveret. Derfor vil det være svært at fastslå, om danskerne har overtrådt de internationale konventioner, der forbyder udlevering af fanger, hvis de kan blive udsat for tortur eller blive idømt dødsstraf.

»Torturkonventionen forbyder udlevering til andre lande, hvis fangerne risikerer tortur. Det er sagens kerne, da man muligvis ikke har sikret sig tilstrækkeligt, at de fanger, der blev udleveret til irakerne, ikke ville blive udsat for totur,« siger Jens Modvig, der er overlæge, medlem af FNs torturkomite og afdelingsleder i Dignity - Dansk Institut Mod Tortur.

De Radikales tidligere udenrigsminister og nuværende forsvarsordfører, Martin Lidegaard (R), opfordrer til at genoplive Irakkommissionen.

»Jeg er sådan set glad for, at der bliver lækket alle de her ting. Men samtidig ved vi ikke, hvad der ikke kommer frem, og det er fordelen ved en kommission, som kan tale med alle og se alle dokumenter,« siger Martin Lidegaard.