Kommentar: Farligt at forlænge overenskomster

Det er ikke kun politikerne på Christiansborg, der afviser at udsætte overenskomstforhandlingerne. De kommunalt ansatte vil heller ikke. Arbejdsmarkedsforsker advarer mod generalstrejke, hvis forslaget gennemføres.

De offenligt ansattes løn er genstand for en ophedet diskussion - politikere og fagforeninger har offenliggjort meget forskellige tal for hvor meget f.eks. skolelærere, politibetjente og soicail- og sundhedsassistenter tjener.<br>Fotocollage: Dorte Ørsig Fold sammen
Læs mere

Et forslag fra Danske Regioner om at udsætte næste års planlagte overenskomstforhandlinger med ét år til fordel for en lønkommission, får ikke kun en hård medfart fra Christiansborg. Også fagbevægelsen siger nej, mens to arbejdsmarkedsforskere i kraftige vendinger advarer mod forslaget.

LO afviser enhver tanke om politisk indblanding i forhandlingerne nu.

»Det er en absurd tanke - det vil nærmest være uhørt,« siger LOs næstformand Tine Aurvig-Huggenberger.

»Det er jo ret åbenlyst, hvad problemet er, nemlig at der er store kvindedominerede grupper på det offentlige arbejdsmarked, som oplever, at de er sakket bagud lønmæssigt. Det vil en udskydelse ikke ændre på. Den vil kun skabe endnu mere utilfredshed,« siger hun.

Danske Regioners forslag om at vente et år med overenskomstforhandlingerne skulle ellers netop sikre, at man undgik at forhandle i en ophedet situation, hvor de fleste store grupper af kommunalt og regionalt ansatte - lige fra Sosu-assistenter til sygeplejersker - har meldt sig med forventninger om voldsomme lønløft.

Arbejdsmarkedsforsker Flemming Ibsen mener, at tiden for lønkommissioner, analyser og tænkepauser er forpasset i denne omgang. Og han advarer kraftigt mod at forlænge overenskomsterne fra politisk hold.

»Nu er spillet i gang, og man er nødt til at gå planken ud. Og det har politikerne selv vært ude om,« siger han med henvisning til de politiske løfter fra flere partier om ekstra penge til offentligt ansatte.

»Hvis man greb ind nu og forlængede overenskomsterne og måske nedsatte en lønkommission, så ville det nærmest fremkalde en generalstrejke,« siger han.

Hans kollega, professor Jesper Due fra Københavns Universitet, kan heller ikke se, hvad et indgreb skulle til for.

»Et indgreb før man forhandler - jamen hvad skulle det til for? Så ville man være tilbage til situationen før 1969, da man fik konfliktret på det offentlige område. Før da var alle offentligt ansatte tjenestemænd eller ansat på tjenestemandslignende vilkår med forhandlingsret, men uden konfliktret,« siger han.

Forslaget er da også straks blevet skarpt afvist af kommunernes og regionernes modparter hos forhandlingsfællesskaberne KTO og Sundhedskartellet.

»Jeg vil gerne vende mig så skarpt, som det er muligt, mod tanken. En udskydelse vil faktisk være det samme som et politisk indgreb bare på forhånd,« siger KTOs chefforhandler, Dennis Kristensen, der også er formand for fagforbundet FOA.

Heller ikke Dansk Arbejdsgiverforening bryder sig om tanken. Foreningens administrerende direktør, Jørn Neergaard-Larsen, understreger, at han ikke vil blande sig i, hvad de offentlige overenskomstparter aftaler. Men politikerne skal holde sig væk, både med indgreb og løfter til særlige grupper af offentligt ansatte:

»Vores ærinde er alene at holde andre væk, så parterne får den fornødne ro til at forhandle,« siger han.

»Det er klart, at hvis man giver løfter til bestemte grupper, så skaber det nogle forventninger hos de pågældende grupper og misundelse i andre faggrupper, og så melder alle sig med krav om store løft. Det kan alle se er fuldstændig meningsløst.«