Vil du lytte videre?
Få et Digital Plus-abonnement og lyt videre med det samme.
Allerede abonnent? Log ind
Skift abonnement
Med Digital Plus kan du lytte til artikler. Du får adgang med det samme.
Hov, giv os lov at afspille podcasten. Den er klar, når du har klikket ‘Tillad alle’
En komet er gået i voldsomt udbrud og kan nu ses på nattehimlen med det blotte øje.
Det drejer sig om den periodiske komet ved navn Holmes, hvis bane omkring hvert syvende år fører den ind i de indre egne af solsystemet. Kometens lysstyrke er siden onsdag vokset eksplosivt og stiger stadig.
På få timer blev kometens lysstyrke forøget mere end 400.000 gange, og onsdag aften var den synlig med det blotte øje i stjernekonstellationen Perseus under det karakteristiske stjernebillede Cassiopeia, der har form som et W.
Komet Holmes ligner en mellemklar, lidt ulden eller sløret gul stjerne. Den har ingen hale, oplyser planetarieleder Ole J. Knudsen fra Århus.
- Kometer er ret uforudsigelige. Det kan være et kortvarigt udbrud, så den allerede torsdag nat er svag igen, eller det kan være starten på en kraftigere opblussen, siger han.
Kometer er dybfrosne rester af den sky af materiale, vores solsystem blev dannet af for 4,6 milliarder år siden.
/ritzau/