Kolleger kritiserer spionforsker

Historiker Thomas Wegener Friis bryder med sit fags konventioner, når han løfter sløret for en mulig dansk storspion, mener hans branchefæller.

Thomas Wegener Friis bliver nu kritiseret af sine forskerkolleger og -konkurrenter for at være i medierne med en sag, han stadig mangler den endegyldige dokumentation på. Fold sammen
Læs mere
Foto: Sonny Munk Carlsen

Den værste spionsag i Danmark. Sådan betegner historiker og koldkrigsforsker Thomas Wegener Friis sit fund i de hemmelige Stasi-arkiver.

Ifølge forskeren har en »offentligt kendt dansk mand« spioneret for det kommunistiske styre i DDR, men han vil ikke fortælle, hvem personen er, for han mangler fortsat den endegyldige dokumentation.

Hermed bryder Thomas Wegener Friis afgørende med historieforskningens grundprincipper, mener flere af hans kolleger. En seriøs forsker går først ud med sin historie, når han har dokumentationen i orden, fastslår professor Thorsten Borring Olesen fra Aarhus Universitet.

- Traditionelt sørger man for at underbygge sin forskning og publicerer først sine resultater, når man har den fulde historie. Thomas Wegener Friis’ fremgangsmåde er ekstrem mediebevidst og skaber uden tvivl opmærksomhed, men han kan jo ikke overbevise os om, at historien holder, siger professoren.

- Det er et afgørende princip, at historikere skal kunne teste hinandens forskning. Det kræver blandt andet, at man lægger sine kilder frem, men i dette tilfælde vil han ikke fortælle, hvad hans fund baserer sig på, konstaterer Thorsten Borring Olesen, der er redaktør for det historiske tidsskrift Temp.

En anden koldkrigsforsker, professor Poul Villaume fra Københavns Universitet, er også kritisk over for Thomas Wegener Friis’ udmelding om den danske storspion.

- Man skal altid være skeptisk, når en forsker finder et enkelt dokument frem og udråber det som en stor sensation. Et enkelt dokument siger sjældent hele sandheden, siger han.

Over for Berlingske Nyhedsbureau erkender Thomas Wegener Friis, at historien om den danske spion kunne være bedre underbygget.

- Det er helt rigtigt, at forskningen skal kunne tjekkes. Det er også der, vi helst ville være. Vi her ikke nået dertil endnu, men jeg tror, at vi kan få dokumentationen fra de amerikanske arkiver, hvis regeringen beder om det, siger koldkrigsforskeren.

Professor Thorsten Borring Olesen beskylder Thomas Wegener Friis for at fokusere for meget på medierne.

- Jeg kender ham som en seriøs og hårdtarbejdende forsker, men sagen her tyder på, at han går mere op i mediedækning end i at føre sin forskning igennem og lægge den åbent frem, siger han.

Det afviser koldkrigsforskeren.

- Det er ikke mig, der er gået til medierne med denne sag. Jeg blev spurgt af BT, om der er sager, som ikke er blevet afdækket, og jeg kunne ikke med god samvittighed sige nej, når jeg vidste, at vi sad med noget stort, siger Thomas Wegener Friis, der håber, at medieopmærksomheden vil få justitsminister Morten Bødskov (S) til at bede amerikanerne om indsigt i de såkaldte Rosenholz-arkiv, der rummer kopier af destruerede Stasi-mapper.

Foreløbig er ministeren dog tavs. Hans særlige rådgiver, Peter Goll, siger til Berlingske Nyhedsbureau, at man ikke kan reagere på en forespørgsel gennem medierne.

Flere af Folketingets retsordførere er imidlertid klar til at kræve en forklaring fra Morten Bødskov.

- Jeg vil i dag stille et paragraf 20-spørgsmål til ministeren. Det er vigtigt, at vi får oplysningerne om danske spioner udleveret, siger den konservative retsordfører, Tom Behnke.

B.dk følger sagen.