Kollapset i ørkenen – men stadig flyvende i Danmark

Et par sekunder efter landingen i Afghanistan begyndte en af forsvarets store EH-101-helikoptere at ryste voldsomt. Så væltede den om på siden, halesektionen blev revet af, og alle fem rotorblade knækkede af. Årsagen undersøges stadig, mens samme type flyver rundt i Danmark.

Den haleløse EH-101-helikopter, der gik fra hinanden i Afghanistan i sidste måned. Selv om det stadig ikke er opklaret, hvorfor den havarerede i ørkenen, kan søsterhelikopterne hjemme i Danmarkflyve flyve videre i bl.a. redningstjenesten. Fold sammen
Læs mere
Lyt til artiklen

Vil du lytte videre?

Få et Digital Plus-abonnement og lyt videre med det samme.

Skift abonnement

Med Digital Plus kan du lytte til artikler. Du får adgang med det samme.

Den 11. oktober ved 21-tiden lettede en dansk troppetransporthelikopter fra den tyske base i Masar-e-Sharif i det nordlige Afghanistan. Samtidig lettede en tysk helikopter, og sammen navigerede de gennem den afghanske nat på en øvelsesflyvning, hvor de skulle øve landinger og skyde med maskingevær.

Ved 22-tiden nåede de positionen ude i den åbne ørken, hvor de skulle øve landinger. Den danske helikopter af typen EH-101 – samme type som bruges som redningshelikopter herhjemme – gennemførte den første landing og lettede. Derefter var det tyskerens tur, hvorefter den danske helikopter udførte sin anden landing.

»Få sekunder efter, at hjulene havde rørt jorden, begyndte helikopteren at ryste voldsomt, løftede sig lidt, og væltede om på venstre side,« fortæller Værnsfælles Forsvarskommando og Flyverstaben i et fælles notat om forløbet.

De seks personer om bord – fem danskere og en tysker – fik mindre skader. De kunne alle selv forlade helikopteren, men en af dem blev indlagt på hospital i fire dage. Helikopteren blev derimod svært skadet. På venstre side var helikopteren mærket af mødet med jorden. Halesektionen var revet af selve kroppen og lå tæt ved helikopteren. Alle fem rotorblade var knækket af, men der var ingen tegn på brand i helikopteren, hverken før eller efter havariet.

Ulykken udløste hektisk aktivitet på basen, hvor det danske helikopterdetachement arbejder tæt sammen med de tyske værter og deres transporthelikoptere. Besætningen blev hentet af en anden dansk transporthelikopter og var tilbage på basen mindre end en time efter havariet. Samtidig blev en patrulje i nærheden af den forulykkede helikopter dirigeret til stedet, mens der på basen blev samlet en styrke på 70 soldater og cirka 20 køretøjer, som i løbet af halvanden time ankom til ulykkesstedet. Mens bestræbelserne på at sikre vraget blev iværksat, holdt en tysk drone øje med den forulykkede helikopter.

Derefter begyndte arbejdet med at sikre foto og flydele til brug for opklaringen af, hvad der forårsagede havariet. Forsvarets Flyvehavarikommission undersøger hændelser med forsvarets fly, og den tog af sted sammen med psykologer fra Forsvarets Veterancenter, da havariet var indtruffet. De ankom til Masar-e-Sharif tre dage senere.

De 13 øvrige helikoptere flyver fortsat

Det tog syv timer at læsse helikopter og løsdele på blokvogn og yderligere et par timer på svært fremkommelige veje at køre de 20 kilometer tilbage til basen. Her blev alt læsset ind i et lukket område, som blev bevogtet af militærpoliti og soldater, indtil havarikommissionens syv medlemmer nåede frem. Når helikoptervraget er frigivet, skal fabrikanten, Agusta Westland, vurdere omkostningerne ved en genopbygning, ligesom forsvaret skal afgøre, om helikopteren i givet fald skal transporteres til Storbritannien for at blive repareret, eller om den bare skal hjem til Danmark.

Derefter skulle besætningsmedlemmer afhøres, fotomateriale indsamles og vragdele studeres. Undersøgelserne har endnu ikke resulteret i en konklusion, men selv om gåden om den store helikopters havari ikke er opklaret, har kommissionen alligevel draget en slags konklusion. Ifølge notatet fra Værnsfælles Forsvarskommando og Flyverstaben har havarikommissionen udsendt en foreløbig, intern rapport, som tillader Flyvevåbnet af flyve med de resterende 13 helikoptere af samme type, der bruges både til militær troppetransport og som redningshelikoptere i Danmark. »Undersøgelserne har ikke afdækket forhold, som medfører begrænsninger i helikoptertypens anvendelse eller operative formåen,« hedder det i notatet, som blandt andet er sendt til forsvarsordførerne i kredsen af partier bag forsvarsforliget. Ingen af forsvarets øvrige helikoptere blev efter havariet »grounded«.

I notatet konstaterer Værnsfælles Forsvarskommando og Flyverstaben blot, at »havariet aktuelt ingen konsekvenser (har) for varetagelsen af det nationale eftersøgnings- og redningsberedskab«. Flyvningen med civile passagerer i Danmark fortsætter derfor, selv om årsagen til havariet er ukendt.

Havari får betydning for Afghanistan-opgave

Det har ikke været muligt at få en forklaring fra Forsvarets Flyvehavarikommission på, hvad kommissionen bygger sin foreløbige konklusion på. Flyverstaben henviser til »bestemmelserne«.

Havariet efterlader ikke kun foreløbigt ubesvarede spørgsmål om, hvordan Flyvevåbnet og havarikommissionen, inden undersøgelsen af havariet er tilendebragt, har kunnet afgøre, at havariet ikke skyldes tekniske fejl, der kunne forekomme på de øvrige helikoptere af samme type. Havariet rejser også spørgsmålet om Danmarks opgave i Afghanistan. De fleste af opgaverne kræver, at to helikoptere følges ad. Hidtil har Danmark med tre helikoptere – hvoraf en ofte vil være til eftersyn – formået at løse opgaver selvstændigt. Med to helikoptere kan danskerne ofte ikke operere selvstændigt og har derfor aftalt et samarbejde med de tyske kolleger, der har tre helikoptere til rådighed. En erstatning for den ødelagte helikopter kan ikke sendes ud før til marts, og da opgavernes antal ventes at falde, og da missionen under alle omstændigheder er planlagt til at slutte medio 2015, må man klare sig med de to tilbageværende helikoptere tiden ud, hedder det i notatet.

Venstres forsvarsordfører, Troels Lund Poulsen, er langtfra overbevist om, at Danmark overhovedet skal beholde de to tilbageværende helikoptere i Afghanistan.

»Vi kender ikke detaljerne i det, der er sket, og jeg er i tvivl om, om vi overhovedet skal fortsætte,« siger han.

Troels Lund Poulsen minder om, at en ny helikopter eller en omfattende reparation kan koste et trecifret millionbeløb for forsvaret, som i forvejen er hårdt presset på økonomien og vil have det hidtidige forløb evalueret, inden der træffes beslutninger. Han undrer sig også over, at Flyvevåbnet blot flyver med de øvrige helikoptere uden nærmere forklaring, så længe årsagen til havariet ikke er fastslået.

Blandt mulige årsager, som flykyndige nævner overfor Berlingske, er både være en teknisk fejl eller en »dynamic rollover«, hvor en helikopter eksempelvis kan begynde at rotere om et landingshjul og derpå vil vælte om på siden, hvis ikke piloten straks ændrer rotorens indstilling, så helikopteren trykkes ned mod jorden.