Koldkrigsforsker: Historiker lagde fundamentet for Sovjets efterretning

Som ung kommunist udleverede historiker Olaf Olsen under Den Kolde Krig en liste over danskere til Sovjetunionen. Dermed var han med til at skabe fundamentet for sovjetisk efterretningstjeneste i Danmark, mener koldkrigsforsker.

Forhenværende rigsantikvar på Nationalmuseet Olaf Olsen hjalp i sin unge dage Sovjet med oplysninger om en lang række danske statsborgere. Fold sammen
Læs mere
Foto: LISELOTTE SABROE

Personoplysninger er alfa og omega for alle efterretningstjenester.

Derfor var Olaf Olsen, tidligere rigsantikvar og direktør for Nationalmuseet, med til at danne fundamentet for sovjetisk efterretningstjeneste i Danmark, da han i 1947 ifølge Jyllands-Posten udleverede en fortegnelse over 500 fremtrædende danske kunstnere og videnskabsmænd til Sovjetunionens ambassade i København.

Det siger koldkrigsforsker ved Syddansk Universitet, Thomas Wegener Friis.

- Det har efter min mening været med til at lægge fundamentet for, at Sovjetunion kunne operere i Danmark. Det har været væsentligt for, at Sovjetunionen kunne komme videre både operativt og udenrigspolitisk, siger koldkrigsforskeren til Berlingske Nyhedsbureau.

Jyllands-Posten bragte søndag et længere interview med Olaf Olsen, hvor han fortæller, at han udleverede navnene til Sovjetunionen og tilføjede korte biografier til 75 af de 500 anførte kunstnere og videnskabsmænd, lige som han noterede, om de var venligt eller fjendtligt stemte over for Sovjet.

Netop sådanne detaljer har været brugbare for Danmarks fjende mod øst, forklarer koldkrigsforskeren:

- I det operative arbejde skal man helst bruge så specificerede personoplysninger som overhovedet muligt, for eksempel med henblik på hvervning, siger Thomas Wegener Friis.

Befriende, han står frem

Regin Schmidt, som er historiker ved Københavns Universitet og var medlem af PET-kommissionen, kalder sagen om Olaf Olsens videregivelse af personoplysninger, »en af de alvorligste sager,« som kommissionen stødte på. Og Thomas Wegener Friis giver Regin Schmidt ret i vægtningen af denne sag.

- Den kan have haft en funktion. Det er klart, at efterretningsarkiver har en funktion både i krigstid og i fredstid. En efterretningstjeneste, som ikke ved noget om et lands borgere på forhånd, før man sætter sin fod der - det svarer til at sende soldater af sted uden et kort. Det ville dælenrendemig være sjusket arbejde, siger Thomas Wegener Friis, som også understreger den historiske betydning af, at Olaf Olsen nu står frem og fortæller om sine handlinger, selv om det ligger mange år tilbage.

- Jeg synes, det er fantastisk befriende at se en aktør fra Den Kolde Krig træde ud, tage ansvar og fortælle åbent om sin forbindelse til Sovjetunionen. Det har vi ikke set ret meget af de seneste tyve år, siger Thomas Wegener Friis, som håber, at Olaf Olsen kan blive et eksempel til efterfølgelse.

Den daværende pendant til Politiets Efterreningstjeneste fik i 1951 kendskab til sagen og forsøgte at retsforfølge Olaf Olsen. Men af hensynet til en hemmelig kilde slap han for en retssag.