Koldkrig mellem venner

Før Murens fald spionerede USA og Storbritannien mod deres kommunistiske fjender – nu udspionerer de i stor stil deres venner. Skandalen ruller, og presset på Obama og Cameron for at stoppe overvågningen vokser dag for dag.

De seneste måneders læk fra whistlebloweren Edward Snowden har afsløret, at USA og Storbritannien langtfra blot udspionerer sine fjender, men i stor stil også sine venner – herunder Tyskland, hvor bland andre forbundskansler Angela Merkels telefon er blevet flittigt aflyttet. USAs præsident, Barack Obama, har forsøgt at udvise forståelse for kritikken, men den pressede præsident har samtidig fastholdt, at USA opererer inden for lovens rammer. Fold sammen
Læs mere
Lyt til artiklen

Vil du lytte videre?

Få et Digital Plus-abonnement og lyt videre med det samme.

Skift abonnement

Med Digital Plus kan du lytte til artikler. Du får adgang med det samme.

LONDON: Der var engang, hvor USAs og Storbritanniens måde at bedrive hemmelig spionage på gav god mening for menigmand i Vesten.

Som dengang før 1989, da Den Kolde Krig stadig rasede, og de amerikanske og britiske efterretningstjenester i fællesskab overvågede de russiske ledere bag Jerntæppet, der skilte Europa i et demokratisk, frit og kapitalistisk Vest og i et diktatorisk, undertrykkende og kommunistisk Øst.

En af de mest opsigtsvækkende afsløringer fra dengang kom i 1971, da den amerikanske klummeskriver Jack Anderson rapporterede, at den amerikanske nationale efterretningstjeneste NSA og dens kolleger i den britiske GCHQ aflyttede Sovjetunionens ledere, når de rullede rundt i deres limousiner.

De to tjenester havde haft held til at aflytte radioforbindelserne fra de russisk producerede Zil-limousiner og indhentede på den måde en strøm af informationer om udenrigspolitik og militære intentioner, men også Sovjet-ledernes »drillerier og småskænderier ... og sladder«.

»Lederne ... klagede over deres lidelser som gamle jomfruer,« skrev Jack Anderson.

Dengang for over 40 år siden var der givetvis en hel del i Vesten, der morede og glædede sig over deres egen efterretningsmæssige overlegenhed over for den kommunistiske hovedfjende, men morskaben over USAs og Storbritanniens efterretningsvæsen har i dag fortaget sig.

For som de seneste måneders læk fra den tidligere NSA-medarbejder Edward Snowden har afsløret, så udspionerer den amerikanske og britiske efterretningstjeneste i dag ikke længere blot sine fjender, men i stor stil også sine venner.

Så sent som tirsdag skrev den engelske avis The Independent, at Storbritannien angiveligt har en tophemmelig lyttepost på taget af sin ambassade i Berlin for at kunne aflytte den tyske Bundestag, Tysklands parlament, og kansler Angela Merkels kontorer, et stenkast derfra.

Historien kommer blot få dage efter, at USA skulle have lukket en lignende aflytningsinstallation på toppen af sin ambassade i Berlin i et forsøg på at begrænse skaderne efter afsløringerne af, at amerikanerne skulle have aflyttet Merkels mobil siden 2002, hvilket har gjort kansleren rasende.

Storbritanniens ambassadør Simon McDonald blev tirsdag bedt om personligt at møde op og komme med en forklaring af den tyske udenrigsminister, Guido Westerwelle, der fastslog, at det er »i strid med international lov«, hvis Storbritannien foretager aflytninger fra ambassaden.

De nye anklager om aflytninger skriver sig ind i en fem måneder lang usædvanlig føljeton om USAs og Storbritanniens massive overvågning af såvel toppolitikeres som almindelige menneskers telefonopkald, e-mails og færden på internettet. Afsløringerne omfatter bl.a. overvågning af 60 mio. spanske telefonopkald, 70 mio. opkald i Frankrig på en måned og aflytning af en halv milliard telefonopkald, e-mails og SMS-beskeder i Tyskland hver eneste måned.

Spionageskandalen tvinger statsledere til at se nærmere på, om balancen mellem sikkerhed og privatliv er den rette.

Statsminister Helle Thorning-Schmidt (S) har godt nok kaldt det en »selvfølge«, at Danmark har et tæt samarbejde med flere landes efterretningstjenester og afviser kendskab til, at der skulle foregå ulovlig overvågning i Danmark.

Men mens hun træder varsomt for ikke at fornærme USA, så er USAs diplomatiske relationer til flere andre lande faldet til et historisk lavpunkt efter de mange afsløringer. Efterretningsofficerer fra Tyskland er for øjeblikket i Washington for at forhandle sig til en aftale om at afslutte masseovervågning på tysk territorium såvel som en formel pagt om ikke at foretage spionage på venligtsindede allierede. Frankrig har også krævet en bilateral aftale, og Spaniens offentlige anklager har netop iværksat en foreløbig undersøgelse af overvågningen af spanske telefonopkald.

Men amerikanerne er ikke kun presset af allierede i Europa. Brasiliens præsident, Dilma Rousseff, udskød til stor ydmygelse for Barack Obama for nylig et officielt statsbesøg i Washington på ubestemt tid. Hun er stærkt fortørnet over afsløringer af, at NSA ifølge Snowden-dokumenter skulle have kigget i hendes og hendes hjælperes e-mails og overvåget deres telefonkald og færden på internettet.

Dilma Rousseff har meddelt, at hun udskyder sit statsbesøg, indtil amerikanerne er kommet med en god forklaring på anklagerne om spionage og har »forpligtet sig til at stoppe aflytningsaktiviteterne«.

Hidtil har Barack Obama i diplomatiske vendinger forsøgt at udvise forståelse for den voksende kritik, men den pressede præsident har samtidig fastholdt, at USA opererer inden for lovens rammer.

General Keith Alexander, chefen for NSA, sagde også under en høring i Repræsentanternes Hus i sidste uge, at en stribe af mediehistorierne om NSAs operationer er »fuldstændig fejlagtige«.

Tværtimod er der tale om, hævder han, at USA på fuldt lovlig vis har indhentet informationer i tæt samarbejde med sine allierede i NATO for at »at forsvare vores lande og for at støtte militære operationer«. Han antydede med andre ord en grad af dobbeltspil fra lande i Europa, som hævder, at de ingen viden har haft om overvågningen. Keith Alexander understregede også, at ud af milliarder af opkald som først og fremmest har handlet om at beskytte Vesten mod islamistisk terror, fandt NSA det kun nødvendigt at lytte mere grundigt til 288 samtaler.

Men stadig flere fremtrædende politikere fra såvel Demokraterne som Republikanerne taler om at indføre flere begrænsninger for efterretningstjenestens virke i USA, der fik udvidet deres beføjelser kraftigt efter terrorangrebet mod USA 11. september 2001. Kritiske røster tager også fart i Storbritannien, hvor The Guardian bl.a. har afsløret, at GCHQ med programmet Tempora – angiveligt lovligt – aflytter undersøiske kabler for internettrafik ind og ud af landet. Premierminister David Cameron og chefen for MI5, Andrew Parker, har forsvaret de nuværende efterretningslove, mens kritikere siger, at de er forældede og åbne for misbrug.

Som nu Labours tidligere indenrigsminister David Blunkett, der efterlyser nedsættelse af en kommission for at få kulegravet efterretningstjenesterne. Hans opfordring er højst opsigtsvækkende, eftersom han blev set som en hardliner og allerede før terrorangrebet 11. september 2001 forsøgte at få vedtaget nye skrappe antiterrorlove, herunder detention uden rettergang af mistænkte udlændinge, der ikke kunne deporteres. Men han siger nu, at efterretningstjenester altid vil forsøge at skubbe grænserne for, hvad de må, og at de må holdes i skak af klare regler med alle de nye teknologiske muligheder, der gør, at de nemt »rives med«.